Forsvar for folkekirken

Engageret lille stridsskrift om folkekirken holder sig til det sikre

Længe leve folkekirken. Folkets Kirke.Forfatter: Bo Rasmussen, ved Forlaget Ådalen.
Længe leve folkekirken. Folkets Kirke.Forfatter: Bo Rasmussen, ved Forlaget Ådalen.

At folkekirken er under forvandling er vist gået op for alle, der bare in-teresserer sig en lille smule for kristendommens fremtidige ve og vel også i dette land. Der sker så mange ting på de indre linjer, både hvad angår hele sognestrukturen og præsterollen, for slet ikke at tale om provsters og biskoppers arbejdsopgaver og formelle betydning. Og på de ydre linjer er hele folkekirkens styreform og forhold til staten ikke blot sat til debat, men i færd med at forandre sig radikalt.

Hele dette problemkompleks diskuteres livligt i kirkelige kredse, hvilket de mange læserbreve og andre indlæg i Kristeligt Dagblad er et tydeligt udtryk for. Mange holdninger er i spil. De fleste ser nok gerne en eller anden form for kirkelig fornyelse.

Længe leve folkekirken. Folkets kirke er et lille stridsskrift, der taler et helt andet sprog og har et helt andet ærinde. Bo Rasmussen er teolog. Han har i mange år undervist i religion og filosofi på læreruddannelsen i Aarhus, og han er en begejstret fortaler for den folkekirke, som ikke gør sig nogen anstrengelser for at aktivere medlemmerne, og som ikke synes, at det er kirkens opgave med mere målrettede tiltag at få flere af dens passive medlemmer gjort aktive gjort mere kirkelige.

LÆS OGSÅ: Rasende gode rejseguider

Bo Rasmussen er ikke tilhænger af nogen form for vækkelse, hverken i traditionel eller moderne forstand. Bo Rasmussen er med hele sin filosofiske og åndshistoriske ballast, som i sin tid Morten Pontoppidan, en varm fortaler for den folkekirke, der er folkets kirke ved at solidarisere sig 100 procent med det flertal af medlemmer, der ikke kunne drømme om at melde sig ud, men som på den anden side heller ikke har noget som helst ønske om at bruge folkekirken til andet end det, den for dem er der for, nemlig som forkynder af det evangelium, der sikrer, at livets højtider hvad enten de er sørgelige eller glædelige ved kirkens hjælp bliver markeret på en ordentlig måde.

Bo Rasmussen mener, at det er dybt nedladende over for denne del af folkekirkens medlemmer ikke at tage deres medlemskab som fuldgyldigt udtryk for en kristendom, hvorpå man både kan leve og dø.

Det fornemmes tydeligt hele vejen gennem det lille kampskrift, at Bo Rasmussen i sin undervisning af de lærerstuderende har behov for en dobbeltmarkering. Han ønsker at gøre opmærksom på, at man ikke behøver at aflægge enhver rationalitet i sin tankegang, fordi man trosmæssigt forholder sig til noget irrationelt. At man, som han udtrykker det, på samme tid kan tænke med hjertet og føle med fornuften. Bo Rasmussen vil, at man i folkekirken skal være trofast over for Grundtvigs Menneske først kristen så. Han ønsker, at livet ikke bliver affortryllet, men at det religiøse rum bliver bevaret som en naturlig del af det almindelige demokratiske menneskeliv. Og han er helt overbevist om, at det allerbedst sker med den folkekirkelige ordning, vi har nu uden de store armbevægelser, men med fokus på folkeligt fællesskab og solidaritet.

kultur@k.dk