Han smiler, hver gang han optræder på tv eller holder tale. Abdel Fattah al-Sisi, Egyptens hærchef og forsvarsminister og manden, der væltede præsident Mohammed Mursi for en måned siden, kan fornemme, at en stor del af befolkningen står bag ham.
Uden at blinke og kun få dage efter sidste weekends blodbad i Kairo, hvor mindst 72 demonstranter mistede livet, beordrer han nu de islamistiske demonstranter ved Rabaa-moskéen i Kairo til at fjerne sig fra pladsen. En kraftig antydning om dels, at hæren ikke længere vil finde sig i støttedemonstrationer til den mand, man ønsker at stille for en domstol for spionage, og dels, at hvis pladsen ikke rømmes frivilligt, vil hæren ikke tøve med at bruge magt.
Følelserne er i kog i Egypten. Mens Sisi soler sig i den tilsyneladende støtte og popularitet, er islamisterne på Rabaa-pladsen gået i en følelsesladet modoffensiv.
Vi er egyptere, ikke jøder, råbte sheik Mohammed Hassan i går, mens stemmen knækkede, og tårerne trillede ned ad kinderne.
LÆS OGSÅ: Egypten efter Mursi: Tilliden mellem kristne og muslimer skal genoprettes
I en tale måske hans sidste fra Rabaa-pladsen forsøgte han at få hæren til at ændre standpunkt. Med tårer, appel til hærens forståelse for patriotisme og endda trusler om, at det blod, der allerede er spildt i den seneste måneds kampe, vil forbande dem, der er årsagen til den kaotiske situation efter Mursis fald.
Men meget tyder på, at hæren har besluttet sig for, hvilken retning tingene skal presses i Egypten de kommende måneder.
Michael Wahid Hanna, seniorforsker ved Century Foundation, mener, at hæren er på vej ud i et ideologisk opgør.
Hærens seneste beslutninger antyder, at der er tale om en ideologisk kamp mod Det Muslimske Broderskab, siger han.
Ikke nogen opskrift på stabilitet, da Det Muslimske Broderskab har en stor del af befolkningen bag sig og samtidig føler, at præsident Mursi er blevet uretmæssigt fjernet ved et militært kup.
Egypten kan ikke få en velfungerende og stabil politisk proces, medmindre kritiske røster fra de islamister, der ikke bakker op omkring vold, ikke får lov til at ytre sig og tage del, siger han.
Egyptens indenrigsministerium har samtidig erklæret, at man vil genåbne nogle af de regeringsstøttede afdelinger, der overvåger religiøse og politiske grupper. Disse afdelinger blev lukket efter Mubaraks fald i 2011.
Idéen om at aktivere dem igen får bloggere, aktivister og Tamarod-bevægelsen, der var drivkraften bag protesterne mod Mursi, til at reagere. De opfatter det som en negativ udvikling, der vil føre til mere ustabilitet.
Vi vil ikke tage del i nogen heksejagt, siger talsmænd fra Tamarod-bevægelsen.
Den egyptiske blogger, der kalder sig The Big Pharaoh, mener også, at hæren tager farlige beslutninger i øjeblikket.
At genåbne overvågningsafdelingerne er bekymrende. Den slags taktik bør høre op, uanset hvem det er, der sidder på magten. En militær og politisk offensiv mod Det Muslimske Broderskab vil i sidste ende gøre organisationen endnu stærkere, siger han.