De er fulde af mod på livet og vil gerne bruge et sabbatår på gode gerninger ude i verden. Hvert år rejser vestlige unge herunder tusindvis af danskere til eksempelvis Afrika, Asien og Sydamerika som frivillige på blandt andet børnehjem, hospitaler eller skoler. Det kaldes volonturisme, fordi ønsket om at være frivillig ofte kombineres med almindelig turisme.
LÆS OGSÅ: Danske unge uden uddannelse arbejder som sundhedspersonale i fattige lande
Men selvom der er mange gode ting at sige om lysten til at gøre godt, rejser volonturismen ifølge eksperter og professionelle også en række etiske spørgsmål. Det mener blandt andre Brian Esbensen, cand.scient.soc. med speciale i udviklingsstudier og internationale forhold:
Det er for eksempel meget udbredt at tage ud på et børnehjem. Men man kan diskutere, om børn, der har brug for kontinuitet og trygge rammer, risikerer at få det modsatte, når der hele tiden kommer nye europæere på eventyr ind og ud ad svingdøren.
Det er oven i købet et fænomen i hastig vækst i 2008 vurderede en turisme- og marketinganalyse blandt 300 firmaer og organisationer, at der årligt blev udsendt 1,6 millioner volontørturister, og at markedet voksede med mellem 5 og 10 procent om året. Også i Danmark vokser antallet af udbydere og volontører.
Mellemfolkeligt Samvirke har øget antallet af unge fra 500 til 700 de seneste fem år, og det samme gælder Projects Abroad, en af de største kommercielle aktører, som i 2012 berettede om vækstrater på 20 procent hvert år. Sidste år sendte de 600 unge ud.
De unge bruger typisk erfaringerne på cvet, når de skal søge uddannelse eller job. Og Lars Skov Henriksen, professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, peger på, at motiverne til frivillighed aldrig er enten-eller men en kompleks blanding: På den ene side ønsket om at hjælpe, og på den anden side noget, de unge kan bruge i konkurrencen om studieplads eller job. Han kalder volonturisme et godt match mellem individualisme og samfundsmæssig ansvarlighed:
Der er en norm om, at veluddannede unge mennesker i dag skal være både individuelt søgende og samfundsansvarlige. Den her type rejser forener de to ting. Ser man det fra de unges side, er det en måde at kombinere oplevelser med muligheden for erfaring og dannelse. Det er tilmed tilrettelagt, så man får den klassiske oplevelsesrejse foræret, og samtidig en illusion om, at man er ude på noget eksotisk og autentisk.
LÆS OGSÅ: Frivilligorganisationer kæmper for mere frivillighed
De unge betaler typisk mellem 20.000 og 30.000 kroner for ophold på mellem tre og seks måneder. Og mens organisationer som Ungdommens Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke enten ikke tjener penge på volontørerne, men sætter overskud i udviklingsarbejde, findes der flere kommercielle aktører på markedet. En af dem er Exis et privat firma, som har årtiers erfaring med at sende unge ud. Marion Andersen er medlem af ledelsen:
Det er selvfølgelig ikke kun idealisme. Men jeg vil tro, det er 50 procent godt for de frivillige og 50 procent godt for dem i udlandet. Når man har at gøre med fattige lande, er det jo pengene, det drejer sig om. De børnehjem, vi samarbejder med, får et sponsorbeløb for hver eneste frivillige.
Hun mener omvendt ikke, at de unge går i vejen eller gør skade ved deres arbejde:
Der er utroligt få penge på børnehjemmene, så det er til gavn med ekstra hænder. Men selvfølgelig også lidt skidt ind imellem, for børnene oplever jo at blive forladt, når de frivillige forsvinder. Så vi advarer de unge mod ikke at knytte sig for meget til børnene. Men det er utroligt svært, for pigerne er typisk i den alder, hvor man bliver helt tosset med små børn.
At de unge bruger opholdet senere til noget fremadrettet, har man blandt andet erfaret på Jordemoderuddannelsen Metropol, hvor uddannelsesleder Bodil Kirstine Møller har oplevet flere ansøgere, der bruger deres erfaringer fra Den Tredje Verden som argument for studieplads:
Det er en kvalifikation at have været ude i verden, men hvis man som ung pige uden anden erfaring end studentereksamen tager ud og agerer på en måde, man aldrig ville kun få lov til i Danmark, skal man i hvert fald reflektere over, hvor stor forskel der er. Det kommer bag på os, at de unge betragter det som noget naturligt. Og vi kan godt blive bekymrede for, hvad der foregår, siger hun.
På hjemmesider på nettet kan man læse beretninger fra begejstrede unge om deres oplevelser med blandt andre firmaet Projects Abroad. En ung mand fortæller, hvordan lettere kirurgisk arbejde, overvågning på intensiv afdeling, blodprøvetagning, vacciner og at tage imod børn ved fødsler nærmest blev en hverdagsting for ham. Jo Gudman Rasmussen, HR-manager i Læger Uden Grænser, mener, at det er problematisk at lade ufaglærte udføre lægearbejde i fattige lande.
For os gør det ingen forskel, om du arbejder herhjemme eller ude. Man skal vide noget om sit håndværk, før man kan yde en ordentlig behandling ligegyldig om det er i København eller Afrika. Ellers kan det være fatalt for den unge og for patienterne.
Lasse Jensen er leder af Global Contact i Mellemfolkeligt Samvirke, der i år sender 700 unge af sted til projekter i en lang række lande. Global Contact forklarer de unge, at de ikke skal ud og redde verden men skal blive bedre verdensborgere. Det er også derfor, at de unge skal betale for turen for de har jo ingen særlige kvalifikationer:
Når vi sender en 18-årig ud, handler det ikke om udviklingsarbejde, men om kulturudveksling. Der er faktisk lærere nok i Kenya, så de unge kommer ikke med andre kvalifikationer end lyst til at bidrage. De kommer ikke ud og fylder huller ud de kommer som ekstra hænder og kan bidrage med menneskelighed på et underbemandet børnehjem, siger Lasse Jensen. Unge får ikke lov til at udføre læge- eller jordemoderarbejde med Global Contact:
Det, de unge kan lave, svarer til erhvervspraktik i folkeskolen. Fra vores evalueringer ved vi, at 75 procent får et nyt syn på, at tingene kan gøres anderledes, og det er succeskriteriet for os.
LÆS OGSÅ: Direktør for den danske afdeling af Projects Abroad: Frivillige uddannes til verdensborgere
Brian Esbensen mener, der er mange fordele ved, at unge får andet end bare souvenirs med hjem i rygsækken:
Når man snuser til det, vi kalder Den Tredje Verden, kan man starte et livslangt engagement. Omvendt kan man diskutere, om pengene ikke er givet bedre ud på en anden måde.
Han påpeger, at mange af de såkaldt fattige lande er problemerne i højere grad skabt af dårlig omfordeling af ressourcer, som ikke kan løses ved, at man går til hånde på hospitaler og børnehjem:
Men de færreste unge synes måske, det er lige så sjovt at bruge deres sabbatår i Tyskland eller sende de 30.000 kroner direkte til en godgørende organisation.