Forfatterne Rudyard Kipling og Somerset Maugham har sammen med andre berømtheder frekventeret det verdensberømte Raffles Hotel i Singapore, hvor de har nydt landets nationaldrink, Singapore sling, der blandt andet består af gin, grenadine og ananas-juice.
Men hvad har ø-staten med over fem millioner indbyggere at skaffe med en lille sydfynsk ø med 28 indbyggere?
Svaret er is.
LÆS OGSÅ: Vulkansk aske giver godt øl
For tre år siden var to af Skarøs beboere, biolog Britta Tarp og husbonden Martin Jørgensen, på international fødevaremesse, hvor de blev kontaktet af Singapore Airlines. Luftfartsselskabet ville vide, om det isproducerende par kunne udvikle en alkoholfri is, der smagte som den berømte drink. Det lykkedes. En sorbet-is, der smager som en Singapore sling, og som Britta Tarp og Martin Jørgensen nu har kontrakt på for tredje år i træk, hvor de ugentligt leverer 755 Singapore sling-is til de passagerer, der rejser med Singapore Airlines fra København.
Is fra Skarø produceres på en gård med mange bygninger i midten af Skarø By. Her slås campingvogne, café, flere ladebygninger, toiletbygning, frysehus og privatboligen om pladsen. Huset bruges dog ikke meget om sommeren, hvor parret stort set tilbringer døgnet i iscaféen for at servicere turister og grupper af rejsende og, selvfølgelig, producerer is.
Da Kristeligt Dagblad var på besøg, var sommeren i sit byger, der går og kommer-humør, mens Britta Tarp og Martin Jørgensen serverede fjordrejer, hvidvin, is og historier om, hvordan det gennemført økologiske par endte på en lille ø med en idé om at producere økologisk.
Martin Jørgensen var planteskoleejer og mistede penge ved en brand i virksomheden. Han købte gården på Skarø i 2000. Her begyndte han så at opdrætte gæs, men en vinter spadserede en ræv over isen fra Fyn, og den nappede stort set dem allesammen.
Britta Tarp flyttede til i 2004 med henblik på at producere økologisk is. I dag leverer parret gourmet-is til 90 forhandlere, og dagligt kommer der flere til.
De ikke så hemmelige ingredienser er birkesaft og sukkertang, der begge leverer sødme til isene. Birkesaften kommer dels fra Skarøs birketræer, dels fra Avernakøs. Hindbær, stikkelsbær og solbær kommer fra Strynø og jordbærrene fra Tåsinge, så der er en del ø-samarbejde involveret, selvom der også er rabarber fra Sønderjylland.
I den lille iscafé sælges også økologiske produkter fra andre småøer, blandt andet æblemost fra Fejø. På det seneste har der også sneget sig en del ikke-økologiske varer ind i butikken.
Af nød, ikke af lyst.
Jeg havde i hvert fald aldrig drømt om, at jeg skulle sælge cigaretter og ketchup. Men købmanden har forladt øen, så turisterne, der mest består af sejlere og dagsturister, har svært ved at finde noget at spise på øen, og så bliver de jo væk, hvis ingen gør noget, siger Martin Jørgensen.
Det er Britta Tarp, der står for produktionen af isen, og hende, der på grund af sin smag for is også fik lyst til at producere den.
De smager begge, når der skal udvikles nye produkter. Men i dag indrømmer hun, at hun, ud over smagsprøver ved udviklingen af nye is, slet ikke spiser is til daglig længere.
Det kostede 50 smagninger at producere den rigtige smag til vaniljeisen, mens andre bare kommer i første hug, siger hun.
Martin Jørgensen har firmaet Biosynergy, hvor bæredygtighed, miljø og sundhed har en stor plads. Og den filosofi støtter også op om isene. Hans hjertebarn er dem, han kalder special-is. Eller patient-is, men det må de ikke hedde officielt.
Vi udvikler is, der indeholder mange proteiner, og også nogle med både fedt og proteiner. Blandt andet til kræftsyge, der mange gange ikke har lyst til at spise på grund af kemoterapien. De kan også bruges i en helbredelsesfase.
Der er omkring 20 kunder, for eksempel hospitaler og hospicer, der køber isene allerede.
Men det undrer Martin Jørgensen, hvor mange penge der bruges til forskning i alvorlige sygdomme som kræft, diabetes og andet.
Hvorfor forskes der ikke i, hvordan også kosten kan bidrage til helbredelse?.
At være en succes på så lille en ø betyder også, at det kan være et logistisk mareridt at få varerne væk fra øen og ud til de forhandlere, der skal sælge dem. Om sommeren er der mange turister på dagsture, der er Skarø-festival i midten af juli med omkring 1000 deltagere, og der kommer ornitologer for at se fugleseværdigheden på Skarø: mosehornsugler.
De skal alle med færgen. Personalet på færgen hjælper, hvor de kan, for eksempel med at køre frysevognene af færgen, så Britta Tarp ikke selv skal hente dem i Svendborg.
Parret vil gerne udvide produktionen på Skarø, men det kan næppe lade sig gøre. De har fået nej til fondspenge til en bygning i blandet ler og mursten, der ikke vil skæmme den natur, gæsterne søger på Skarø.
Og de kan ikke låne pengene i kreditforeningerne, da de sjældent vil låne penge til virksomheder på øerne. Det gælder ikke bare Skarø, det er et problem for alle småøer.
Is fra Skarø havde i 2012 en omsætning på tre millioner kroner, et beløb, der allerede er nået i april i år.
