Hvem vil få en god skolegang, og hvem vil aldrig få en ungdomsuddannelse? Med hjælp fra en computermodel kan skoler i den amerikanske delstat Maryland nu allerede fra 1. klasse vurdere hvilke elever, som med 75 procents sikkerhed vil ryge ud af uddannelsessystemet.
Det samme vil formentligt være tilfældet herhjemme, vurderer en række fremtrædende skoleforskere. For de elever, der fra begyndelsen har det fagligt sværest, får dårligst opbakning hjemmefra og er mest fraværende, er også dem, der med stor sandsynlighed vil droppe ud senere hen.
Og det ændrer 10 års skolegang sjældent ved, lyder det fra eksperterne.
LÆS OGSÅ: Støj ødelægger læring for hver femte elev
Det har ellers været en politisk ambition gennem flere årtier at bryde den sociale arv i folkeskolen, men det er ikke lykkedes. Og hvad værre er: Det, man kunne gøre for at rykke eleverne, forsømmer man at gøre, siger professor i sociologi ved Københavns Universitet, Mads Meier Jæger:
Mens der er brugt rigtigt mange ressourcer på at måle, hvor dygtige eleverne er, ved vi stort set intet om, hvordan de bliver det. De seneste par år er der sat flere eksperimenter i gang, så der er noget i gære, men dybest set ved vi ikke, hvad der virker i forhold til at sætte tidligt ind og bryde den sociale arv. Så her må vi trække på andre lande.
Men der er omfattende modstand mod netop at trække på andre landes erfaringer, forklarer Niels Egelund, professor og direktør ved Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetskole.
For de lande, der klarer sig fagligt bedst, eksempelvis Canada, Finland, Japan og Singapore, er alle kendetegnet ved at have en meget stram, lærerstyret undervisning.
Og det ønsker hverken de danske lærere eller flertallet af politikerne at vende tilbage til. Til trods for at ny dansk forskning faktisk viser, at den metode også kunne være med til at bryde den sociale arv i Danmark.
Der er behov for et regulært paradigmeskifte tilbage til den skoleform, der herskede i Danmark indtil slutningen af 1960erne. Det lyder måske gammeldags og reaktionært, men vi ved, at det virker. Så vil vi have flere til at gennemføre en uddannelse og klare sig fagligt godt, er det den vej, vi skal, men der mangler både vilje og viden hos dem, der skal tage den beslutning, siger han.
LÆS OGSÅ: Nu skal folkeskolen igen blive bedre
Man kan i princippet godt forestille sig, at man i Danmark, præcis som i USA, kan give et kvalificeret bud på elevernes fremtidsmuligheder i uddannelsessystemet, vurderer også Hans Henrik Knoop, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet. For det danske system har langt det meste af den nødvendige viden om elevernes faglighed.
Det, der mangler, er, at man tager elevernes trivsel mere alvorligt og sørger for, at alle elever oplever, at man kan få succes ved at gøre sig umage og ikke blot dem i toppen, påpeger Hans Henrik Knoop.
Der er i dag meget få autoritative succeskriterier i folkeskolen ud over karakterer i fagene, selvom vi fra psykologisk forskning ved rigtig meget om, hvorfor børn lykkes eller ej. Det handler i meget høj grad om den enkelte elevs trivsel, om tryghed, interesse, venner og troen på sig selv. Så politikere har glimrende muligheder for at forebygge faglige problemer ved at se på trivslen. Men der er åbenbart ikke megen politisk vilje til at fokusere på andet end faglighed og karaktergennemsnit, når det virkelig gælder, siger han.
Der er også den mulighed, at folkeskolens ineffektivitet er udtryk for, at intelligensreserven efterhånden er brugt op, siger Niels Egelund. Vi nærmer os 90 procent, der gennemfører en ungdomsuddannelse, og måske er det godt nok.
Blandt de tosprogede kan vi stadig rykke noget, men måske prøver vi at presse en citron, der ikke kan presses mere, siger han.