Historien om kristendommen i Amerika efter Anden Verdenskrig har længe været domineret af den evangelikale bevægelses sejrsgang. Men nu er et voksende antal amerikanske religionshistorikere begyndt at se nærmere på den betydning, som de etablerede kristne mainstream-trosretninger har haft for amerikansk samfundsliv de seneste 60 år.
Det skriver avisen New York Times, der påpeger, at der inden for det seneste år er udgivet mindst et halvt dusin vægtige bøger om emnet. Dertil kommer, at toneangivende læreanstalter såsom Princeton og Yale University har afholdt seminarer om religiøs liberalisme, mens også foreningerne American Historical Association og American Academy of Religion på deres seneste årsmøder inkluderede paneldebatter om samme tema.
LÆS OGSÅ: Kristne i USA: Obamas religionsforsvar er hyklerisk
Efter årtier, hvor forskere har rettet søgelyset mod evangelikale, mormoner og andre nyere religiøse grupper, så har religionshistorikere nu genoptaget interessen for gammeldags moderate protestantiske trosretninger, såsom de metodistiske, presbyterianske og episkopale kirker.
Den voksende interesse for den moderate kristendoms historie afspejler en generel religionshistorisk opblomstring i USA. Ifølge American Historical Association er religionshistorie blevet et af de mest populære fagspecialiteter for amerikanske historikere, og det religiøse højres store indflydelse under præsident George W. Bush i årene 1998-2009 får mange til at vende blikket mod mere oversete aspekter af kristendommen i USA.
Efter afslutningen af Bushs anden præsidentperiode var der en vidtspredt interesse for at undersøge det religiøse venstre. Tankegangen var, at der måtte findes noget ud over blot et sekulært venstre, siger Leigh E. Schmidt, der er historiker ved Washington University i St. Louis og medredaktør af bogen American Religious Liberalism, til New York Times.
Den gængse historie om religion i USA i anden halvdel af det 20. århundrede er, at en evangelikal bølge fra 1940erne begyndte at feje hen over nationen, alt imens de traditionelle protestantiske trosretninger efterhånden blev kørt ud på et sidespor.
Men disse traditionelle kristne institutioner udøvede dog rent faktisk alligevel en varig indflydelse på det amerikanske samfund, lyder vurderingen nu fra flere historikere.
Selvom de liberale tabte protestantismen til de konservative evangelikale, så befæstede de tolerance og kosmopolitisme som amerikanske værdier og vandt dermed en bredere samfundskulturel sejr, fremfører eksempelvis David A. Hollinger, der er historiker ved University of California i Berkeley i den nye bog After Cloven Tongues of Fire: Protestant Liberalism in Modern American History.
LÆS OGSÅ: Amerikanske kristne: der er flere veje til frelse
Også amerikansk udenrigspolitik præges af de moderate kristne, påpeger Darren Dochuk, der er lektor i historie ved Purdue University.
Protestantiske forestillinger om frihed prægede amerikanske embedsmænds anstrengelser for at forme en gudelig front mod den ateistiske kommunisme, fremfører han i et indlæg i fagtidsskriftet Perspectives on History.
Når stadig flere amerikanere i dag betegner sig som spirituelle, men ikke religiøse eller nones (personer uden tilknytning til en bestemt trosretning), så er der også en direkte sammenhæng med den moderate kristendom i midten af det 20. århundrede.
Det fremfører forskere såsom historikeren Matthew S. Hedstrom, der i sin nye bog The Rise of Liberal Religion blandt andet gransker den rolle, som liberale kristne bogklubber med rødder i moderate protestantiske kirker spillede i forhold til at skabe en moderne amerikansk religiøs kultur, der lægger mere vægt på personlig etik og indre åndelige oplevelser end på teologi.
Tiden synes i det hele taget at være moden til en ny interesse for den amerikanske kristne midte, konstaterer historikeren Paul Harvey i et indlæg på den anerkendte historiefaglige blog Religion in American History.
Måske kunne midten ikke holde fodfæstet, men dens enkelte årtier med betydelig magt og derpå sønderdeling præger amerikansk historie i midten af det 20. århundrede på måder, som historikere stadig frugtbart gransker, skriver han.