Skal man som ny studerende drikke for at være en del af fællesskabet?

Flere uddannelser har lavet retningslinjer for at begrænse alkoholindtaget og mindske gruppepresset på de såkaldte rusture. Men stoppes kan det ikke

Godt 60.000 unge begynder på et studium omkring 1. september. Forinden venter de berømte og berygtede rusture, hvor alkohol spiller en central rolle. På billedet er det teologistuderende, der løber ølstafet. –
Godt 60.000 unge begynder på et studium omkring 1. september. Forinden venter de berømte og berygtede rusture, hvor alkohol spiller en central rolle. På billedet er det teologistuderende, der løber ølstafet. –. Foto: Jesper Kristensen.

Det handler alligevel ikke om andet end at være fuld, fra man står på bussen, til man står af den igen.

Omtrent sådan var Gitte Knudsens forventning til rusturen, der skulle markere, at hun var kommet ind på spansk og engelsk ved Handelshøjskolen i Aarhus i 2008. Så hun valgte at blive hjemme. Både fordi hun tænkte, at hun ikke ville føle sig tilpas i sådan en situation på sådan en tur, og fordi det simpelthen ville være for svært for andre at forstå, at hun ikke havde lyst til at drikke.

På sådan en tur er det ikke acceptabelt at holde igen med alkoholen. Det er ikke det, der er lagt op til. Så jeg kunne jo ikke være en del af fællesskabet, hvis jeg på den måde skulle holde igen. Og når man så er af sted, er der jo ingen escape-mulighed. Man er ligesom nødt til at være i det. Det kunne jeg ikke.

De bekymringer er ikke fremmede for studenterpræst ved Aarhus Universitet Elisa Morberg Wejse. I et læserbrev i dagens avis genopliver hun debatten om studerendes drukkultur ikke mindst i forbindelse med studiestart.

LÆS OGSÅ: Rusfesterne på landets universiteter går over gevind

I sit indlæg beskriver hun mødet med studerende, der kommer til hende med oplevelser fra rusturene. Nogle har endda ingen minder, fordi alkoholindtaget på turen har slettet hukommelsen. Andre har oplevet et gruppepres, som det har været svært at stå imod. For som ny studerende og som menneske kræver det en vis mental robusthed at være afholdende i en lomme af løssluppenhed og spiritus. Der må være noget i vejen med én, hvis man lader flasken gå videre, kommer man måske til at tænke. Og alle vil jo gerne være en del af fællesskabet.

Jeg synes, det er forkert, hvis et stort forbrug af alkohol skal være den gældende norm for, om man er en del af fællesskabet. Men det er normen nu. Det er kulturen i dag. Man vil jo gerne vise sig fra sin bedste side, sin sjoveste side, og være med på beatet. Og hvordan kan man det uden at blive betragtet som kedelig? Her er succeskriteriet en høj promille, erfarer Elisa Morberg Wejse.

Der er så også dem, der ligesom Gitte Knudsen ikke kommer så langt. Dem taler Elisa Morberg Wejse også med. Og hos de studerende er introforløbet i højere grad præget af utryghed end af glæde over at være kommet ind på studiet. De har hørt så mange historier om utøjlelig adfærd og uhæmmet druk, at deres eneste indskydelse er at droppe rusturen.

Folk er simpelthen bange for at tage med, fordi rusweekenden er pustet op til bristepunktet. Det skal jo gerne være endnu vildere end sidste år, hvor årets tutorer selv var russer.

I de senere år har der ganske rigtigt floreret mange mere eller mindre sande historier om ryste sammen-turenes livlige karakter. Gammel Dansk til morgenmaden, nøgenløb og aftapning af nye medicinstuderendes blod er blot nogle af de aktiviteter, man har kunnet læse om. I stedet for at have opmærksomheden rettet mod det faglige har indtrykket været, at rusturs-planlæggerne primært bekymrede sig om at sørge for øget indtjening til de danske bryggerier.

Derfor har man på blandt andet Københavns Universitet udformet alkohol- og adfærdspolitiske retningslinjer på de enkelte fakulteter, der skal sikre, at der er et rimeligt forhold mellem de faglige og de festlige indslag. I regelsættet ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet hedder det eksempelvis, at hverken tutorer eller russer må drikke alkohol før eller under faglige, programsatte aktiviteter i studieintroduktion, heller ikke på hytteturen. Derudover må ingen nye studerende under nogen omstændigheder udsættes for aktiviteter, herunder optagelsesprøver, der kan virke grænseoverskridende eller stødende for den enkelte.

Samtidig må man som ny mand eller kvinde på universitetet acceptere, at man blandt sine nye medstuderende vil kunne møde andre tolkninger af, hvad man måske selv oplever som et normalt ungdomsliv. Det siger studiechef på Københavns Universitet Claus Nielsen.

Jeg vil slet ikke forklejne problemstillingen, for selvfølgelig bliver der drukket og festet, og ikke alle er vilde med det. Men man må jo regne med, at ens studium afspejler det samfund, man er en del af. Og her er der altså mange forskellige indgange til alkohol, men også til politik, religion og sex.

Også på Syddansk Universitet har man på enkelte fakulteter regler for alkoholindtag og tutorernes opførsel, så de for eksempel ikke står med øl i den ene hånd, når de med den anden skal hilse på nye studerende.

Men det er også vigtigt at understrege, at vi har at gøre med voksne mennesker, og vi kan ikke kontrollere, hvad de laver af sociale konstruktioner, når det officielle program på universitetet slutter, siger vejledningsfaglig konsulent Rune Mastrup Lauridsen.

At sørge for at de studerende føler sig som en del af det sociale miljø er af essentiel betydning, men fællesskabsfølelsen er samtidig svær at sætte på formel, fordi de enkelte studerende oplever den forskelligt.

Vi skal hjælpe de studerende til at sige fra, hvis noget overskrider deres grænser. På den anden side er det svært at gardere sig imod, at nogle studerende føler, at det er mærkeligt at stå med en sodavand til studiestartskoncerten, når de andre drikker øl, siger Rune Mastrup Lauridsen.

Lektor Jakob Demant fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet har blandt andet forsket i alkohol som en social markør i venne- og klassefællesskaber og har i den sammenhæng også berørt individets rolle i sådanne situationer. Spørger man ham, er det bestemt langt sværere at føle sig inkluderet på eksempelvis en rustur, hvis man ikke drikker. Men det skyldes ikke, at de personer, der drikker, presser de afholdende ud. Nej, i virkeligheden er der tale om to separate fællesskaber, som det er svært at forene.

I sådan en kontekst er det ekstremt svært at føle sig inkluderet, hvis man ikke drikker. For man har i kraft af afholdenheden, og det, at man ikke går med på præmissen om at drikke, ingen samhørighed med de andre, siger Jakob Demant.

Der ligger ifølge rusmiddelforskeren en helt særlig kraft i alkoholen, og det er som sådan ikke i rusen, men snarere i alkoholen som symbol på slægtskab. Imellem dem, der drikker, forstås.

Alkoholen har den egenskab, at den kan sætte os i en situation. Og etablere et rum for det sociale. På en rustur handler det rum så om at bringe en masse mennesker sammen, der ikke kender hinanden i forvejen. Man skal sammentømres. Det gør man så igennem alkohol. Vi bryder fra hverdagen de roller og det rum, vi normalt er en del af. I stedet skaber vi en ny kollektiv bevidsthed, hvor ritualet og fejringen af at komme ind på studiet er det fælles grundlag.

Året efter at Gitte Knudsen fra Aarhus var på rustur, stod Benjamin Janjooa på Bornholm med en masse fremmede unge mennesker. De var alle blevet optaget på medicinstudiet ved Københavns Universitet. Og det skulle fejres.

For Benjam Janjooas vedkommende var det dog hverken med hjælp fra Carlsberg, Tuborg eller Brøndum. Han er muslim og har aldrig drukket alkohol. Det skulle der heller ikke laves om på til rusturen. Og selvom han havde hørt, at det kunne gå vildt for sig, var han ikke i tvivl om, at han skulle med. Det var noget, der skulle gøres. For at være en del af fællesskabet, også fremadrettet.

Jeg havde været ude at rejse op til turen, så jeg tog alene til Bornholm. Da jeg så kom frem ved 10-tiden om aftenen, var folk allerede godt i gang med at lege zoologisk have, og mange var ret fulde, så jeg fandt en af de to ædruvagter. Der kom hurtigt nogen hen og hilste på, og folk spurgte selvfølgelig undrende ind til, hvorfor jeg ikke drak. Men da jeg så fik det forklaret, var det ikke noget problem.

Benjamin Janooa lægger ikke skjul på, at folk var meget berusede på turen. Men på samme tid var det ikke noget problem, at han og andre ikke drak. De følte sig stadig som en del af kollektivet, blandt andet fordi der var taget hensyn til, at nogle ikke havde lyst til at drikke.

I de lege, der var en del af turen, var det sådan, at man skulle drikke, hvis man var en del af det tabende hold. Bare ikke os, der sprang alkoholen over. Vi fik lov at tømme en Cocio eller spise en roulade hver. Når man har spist en roulade, er det okay, men efter to, tre stykker er det nok.

Debat side 17