De egyptiske soldater og politifolk dukkede op kort efter daggry for at fjerne en lejr i Kairo, hvor islamister har demonstreret mod afsættelsen af præsident Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab. Først kom tåregassen og bulldozerne. Siden de skarpe skud og blodet. Da det var ovre og onsdag blev til torsdag var flere hundrede, måske flere tusinde dræbt.
Tre journalister fra nyhedsbureauet Reuters blev førstehåndsvidner til de blodige sammenstød. Her er deres beretning:
Reuters-korrespondenten Yasmine Saleh når frem til teltlejren, umiddelbart efter angrebet er gået i gang. Hun kan høre desperate folk derinde, som fremsiger koranvers og skriger Hjælp os Gud. Maskerede mænd i mørke politiuniformer vælter ud af politiets køretøjer med kæppe i den ene hånd og tåregasgranater i den anden. De begynder at rive teltene ned og sætte ild til andre.
LÆS OGSÅ: Egyptens ledelse på farlig kurs
De smadrede igennem vores mure. Politiet og soldaterne affyrede tåregas mod vore børn. Vi har ingen våben, vi affyrede ikke så meget som ét skud. Vi kastede sten, fortæller den 39-årige skolelærer Saleh Abdulaziz.
De blev ved med at skyde på demonstranterne, selvom vi tryglede dem om at holde op, siger han, mens han forsøger at holde igen på et blødende sår i hovedet.
Efter der er skudt med skarpt mod folkemængden, ligger sårede og døde i en blodpøl. Et område af teltlejren, som har været legeplads for børnene, er omdannet til et felthospital i en krigszone. Syv lig lægges på række på gaden, en af dem er en teenager, hvis kranie er knust og har blod strømmende ud fra baghovedet.
Et andet sted i Kairo befinder Reuter-journalisten Abdul Moneim Haikal sig blandt en stor gruppe Mursi-tilhængere, da han hører kugler hvisle forbi og ramme murene bagved. Demonstranterne kaster sig til jorden. Da Haikal igen ser op, opdager han, at manden lige ved siden af ham er død, skudt gennem hovedet.
Politiet skyder fra et pansret køretøj på den anden side af gaden.
Tom Finn fra Reuters forsøger at nå frem til den vestlige indgang til teltlejren, mens angrebet allerede er i gang. Finn ser, hvordan soldater genner ambulancer væk, der skal evakuere de sårede. En kvinde i en lyserød hijab står foran soldaterne og holder sit id-kort frem: Jeg er læge, jeg er læge, lad mig komme igennem. Senere ved den østlige indgang til teltlejren ser Finn telte, der er i flammer. Næsten uden ophør høres lyden af maskingeværer. Det lyder som om, kuglerne kommer fra balkonerne ovenfor. Mænd forsøger at save træer ned for at kunne tænde store bål til at modvirke tåregassen. Andre bryder brosten op og kaster dem mod politiet, mens sårede bliver fragtet væk på bårer og bagsædet af motorcykler.
De døde bliver bragt til et felthospital ved en moské. Finn ser, hvordan de bliver anbragt i et lille rum, hvor der er kaos med folk råbende og skrigende i den stegende sommervarme. Han når at tælle 29 lig. Blandt de døde er en 12-årig dreng, der ligger i korridoren med bar overkrop og et skudsår i nakken.
Moderen sidder bøjet over ham, rokkende frem og tilbage og tavst kyssende ham på brystet. En ung tilhænger af Det Muslimske Broderskab, Majdi Isam, som har hele håret indsmurt i blod, vil have hævn, ja hellig krig: Er vores blod så lidt værd? Vi vil føre jihad nu. Gud vil hævne sig på disse slagtere.