Det er en detalje, og så alligevel ikke. Abdel Fattah al-Sisi, Egyptens hærchef, er uddannet ved det amerikanske forsvarsakademi i Pennsylvania. Sådan som omkring 500 egyptiske officerer bliver det i USA hvert eneste år. Officersuddannelserne er blot et af elementerne i den milliardstore støtte, som Egypten årligt modtager fra USA (cirka 5,6 milliarder kroner), men et godt eksempel på det nære samarbejde, herunder de personlige forbindelser, som i årtier har eksisteret mellem USA og Egypten.
Et samarbejde, som for USAs vedkommende er næret af det faktum, at Egypten kontrollerer to ting, som er afgørende vigtige for amerikanske og europæiske interesser i Mellemøsten: fredsaftalen med Israel og Suezkanalen. Således er der i de godt 40 år, siden fredsaftalen blev underskrevet i 1979, da heller aldrig blevet skåret ned på den militære støtte til Egypten, uanset hvordan det egyptiske regime har opført sig.
LÆS OGSÅ: Egyptens ledelse på farlig kurs
Mohamed Elmenshawy, direktør ved Mellemøst Instituttet i Washington, peger i et nyt notat om den fremtidige amerikanske støtte til Egypten tværtimod på, at hvis støtten ophører, bliver det snarere på egyptisk initiativ.
Egypten ved, hvor vigtig dets rolle som allieret i Mellemøsten er for USA, og det tager forslag om nedskæringer med ophøjet ro, skriver Mohamed Elmenshawy i The future of U.S. Military Aid to Egypt.
Derfor er det også de færreste i og uden for Egypten, der tror, at de skarpe protester, som er haglet ned over det egyptiske styre, efter at politi og militær i onsdags dræbte flere end 500 mennesker, sårede tusinder og indførte undtagelsestilstand, vil udvikle sig til mere end ord.
Emad Shahin, professor i statskundskab ved Det Amerikanske Universitet i Kairo, siger til den amerikanske avis International Herald Tribune, at der aldrig er nogen egyptisk leder, der har taget amerikanske trusler om at standse støtten eller blokere for internationale lån alvorligt.
LÆS OGSÅ: Verden fordømmer volden i Egypten
Når det kommer til stykket, ender Vesten på vinderens side, Det er sådan, diktatorer tænker, og i en vis udstrækning er det rigtigt, siger han.
Carsten Jensen, ph.d. i statskundskab og ekspert i Mellemøsten, har forsket i det egyptiske militær. Han peger også på, at Egypten har fat i nogle rigtig lange ender, som gør det vanskeligt for såvel USA som EU at lægge sig ud med militæret.
Der er en udbredt erkendelse af, at man har brug for Egypten. Lige i øjeblikket er der næppe nogen, der har interesse i andet end at tale. I Europa er der ikke mange politikere, der vil ofre noget for Det Muslimske Broderskabs skyld. Når det kommer til stykket, foretrækker man et moderat militærstyre frem for et offensivt broderskab, siger Carsten Jensen.
Hans vurdering er, at med mindre situationen forværres, vil udlandet ende med at tage onsdagens overgreb og undtagelsestilstanden til efterretning.
Hvis det lykkes at få ro i landet, kan situationen se meget anderledes ud om et halvt år, og så accepterer Vesten det hele som et ubehageligt mellemspil, siger han.
Den republikanske politiker John Bolton, amerikansk FN-ambassadør under præsident George W. Bush og kendt som udpræget konservativ, har allerede forsonet sig med begivenhederne i Kairo. Han mener ikke, at der er grund til at sætte amerikanske interesser over styr ved at blande sig i interne egyptiske forhold. Det vigtigste er Camp David aftalen og Suezkanalen, og al den stund det egyptiske militær er tilhænger af begge dele, bør USA støtte militæret, lyder Boltons argument.
Og så må vi give militæret fleksibilitet i deres interne politiske debatter, skrev Bolton i går i en kommentar i newyorkeravisen Daily News.
Vi har alle hver vores beundringsværdige filosofiske idéer om det perfekte demokrati, men de egner sig lige nu bedre til diskussioner på universitet end til at dømme formaliteterne i egyptisk politik, mente Bolton.
Danmark og Norge er nogle af de eneste lande, der har taget håndgribelige skridt over for Egypten. Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) standsede i går to udviklingsprojekter med direkte samarbejde med den egyptiske regering. Norge indstillede eksporten af forsvarsmateriel.
