Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Muslimsk selvmål til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Muslimsk selvmål

Kommenter Hold mig opdateret

Muslimer skader sig selv ved at forfølge sagen om Muhammed-tegningerne

DEN TILSYNELADENDE ENDELØSE SAG om 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed i Morgenavisen Jyllands-Posten tager i disse dage en ny drejning, som kan komme til at skade muslimer her i landet. Det Islamiske Troessamfund med imam Abu Laban som nøgleperson har brugt sagen til at miskreditere danske interesser, hvilket let kan give bagslag.

Selvom der heldigvis er væsentlige kræfter i det muslimske samfund, der har protesteret over den konfrontatoriske fremgangsmåde, risikerer de utilfredse muslimers kamp at ende som et stort selvmål. Sympatien for deres anliggende er i overhængende fare for at skrumpe ind hos den øvrige befolkning. Da de utilfredse muslimer ikke har kunnet få ret herhjemme, har de med ildhu og konfliktlyst forsøgt at skabe en konfrontation mellem den muslimske verden og den danske stat.

Det Islamiske Trossamfund har vist sig at være arkitekterne bag de 11 muslimske ambassadørers protestskrivelse til statsministeren. De har fået deres sag rejst af Den Arabiske Liga og af Den Islamiske Verdensorganisation, OIC. De har fået boykottet en dansk kulturfestival om Mellemøsten. De har fået opfordret til handelsboykot af danske varer. Og så har en delegation rejst rundt i Mellemøsten for at miskreditere den danske stat ved blandt andet at misinformere medier i den arabiske verden om, at Danmark er ved at finansiere en forfalsket oversættelse af Koranen, og at Jyllands-Posten er en statsdrevet avis.

Annonce
Det var rigtigt gjort af den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K), da han i denne uge kontaktede generalsekretæren for Den Arabiske Liga for at få bragt en ende på en tilsyneladende endeløs sag.

Man må dog beklage, at den danske regering ikke før er skredet til et uformelt diplomati for at få sagen stoppet. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) handlede rigtigt, da han i første omgang afviste de muslimske ambassadørers henvendelse til ham, fordi de opfordrede ham til at tage retslige skridt over for Jyllands-Postens Muham-med-tegninger. Men det havde været befordrende, hvis regeringen på anden vis havde taget initiativ til at mødes med de 11 landes ambassadører, når de nu bad om det.

AT DANSKE MUSLIMER FØLER harme over, at Muhammed karikeres i en dansk avis, er forståelig. Vi har tidligere her på lederplads fastslået, at Jyllands-Postens provokation af muslimerne var unødvendig og ikke havde med relevant religionskritik at gøre. Vi har aldrig anfægtet avisens ret til at offentliggøre de pågældende tegninger, lige som vi til enhver tid vil forsvare ytringsfriheden med de grænser, der trækkes af gældende lovgivning. Men det er ikke alt, der er lovligt, der også er klogt, og derfor har vi også argumenteret for pressens respekt over for menneskers religiøse følelser. I et sekulariseret samfund, hvor mange ikke længere selv kender til religiøse følelser, er der behov for det.

Men muslimerne er gået for langt i deres harme, når de forsøger at skade Danmarks omdømme i en sag, der drejer sig om et dagblads forvaltning af ytringsfriheden og intet har med den danske stat at gøre. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt.

Deres fremfærd sættes i perspektiv af, at nogle af de protesterende muslimer netop selv har opnået politisk asyl i Danmark, fordi de forfølges i de muslimske lande, som de nu forsøger at gøre til Dan-marks modstandere. Til trods for udenrigsminister Per Stig Møllers sympatiske forsøg på at bibringe konflikten en fornuftig afslutning bebudede nogle af de kritiske muslimer i gårsdagens Kristeligt Dagblad, at de vil arbejde for at få sagen bragt op for Menneskerettighedsdomstolen. Det vil holde den i live på et groteskt plan, al den stund at netop de muslimske lande, som de forurettede har gjort til deres allierede i denne sag, mere end andre er at finde blandt krænkerne af menneskers basale frihedsrettigheder.

Derfor må ansvarlige muslimske ledere her i landet nu træde i karakter og få bragt sagen ned på et niveau, hvor den hører hjemme. Sagen har på bagvendt måde vist, at dele af den muslimske befolkning mangler forståelse for spillereglerne i det danske samfund. Den afsløring kan desværre komme til at skade dem langt mere end den tankeløse offentliggørelse af nogle satiriske tegninger af profeten Muhammed.

bjer
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Tidligere ledere

Smagløs udstilling

Åbenhed om levende aborter

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​