Advarslerne mod amerikansk militær indgriben i konflikten i Syrien strømmer ind fra Rusland og Iran. Samtidig synes opfattelsen især i Tyrkiet og Israel at være, at USA ikke kan ignorere sidste uges formodede kemiske angreb, og at det blot er et spørgsmål om tid, inden den syriske præsident Bashar al-Assads militære anlæg gøres til mål for amerikanske missiler.
Tyrkiet har erklæret sig villig til at tage del i en militær koalition mod Assad, mens Israel mest af alt bekymrer sig om de regionale følger, et eventuelt amerikansk angreb vil skabe. Antallet af israelere, der anskaffer sig gasmasker er firedoblet siden sidste uges formodede kemiske angreb i Syrien, der ifølge oppositionskilder dræbte mere end 1000 civile.
LÆS OGSÅ: Beviser for gasangreb forsvinder hurtigt
Hovedargumentet for en indgriben er, at hvis USA ønsker at bevare resterne af sin regionale troværdighed, er tiden moden til at give verdens største militære styrke grønt lys mod Assad. I særdeleshed fordi præsident Barack Obama ved flere lejligheder har sagt, at grænsen for USAs vedkommende går ved brugen af kemiske våben i den syriske konflikt.
Spørgsmålet er, hvordan USA vil lade bordet fange. Siden konfliktens start for to et halvt år siden har USA omhyggeligt undgået at lade sig drage ind som aktiv del af konflikten. At gabe over endnu en mellemøstlig krig efter upopulære Afghanistan og Irak ligger lavt på den amerikanske ønskeliste. Det vil stå i kontrast til den aktive, men langt mere fjernstyrede drone-krig, Barack Obama har opprioriteret i forskellige dele af Mellemøsten de seneste år.
Derfor søger den amerikanske ledelse i øjeblikket efter en formel, der på den ene side kan forhindre, at USA mister sin troværdighed, efter at grænsen gentagne gange er blevet overskredet de seneste seks måneder, og på den anden side kan forhindre en gentagelse af Irak eller Afghanistan, hvor udgifterne og antallet af soldater i ligposer har gjort krigene til tabte slag i den offentlige debat.
Det nærmeste, USA kommer sådan en formel, er tidligere præsident Bill Clintons militære offensiv mod de serbiske styrker i Kosovo. Kun to amerikanske soldater døde i en helikopterulykke, og i løbet af 78 dages bombninger af tusinder af mål blødte Rusland op på sin støtte til Slobodan Milosevic, der selv var blevet tvunget i knæ militært.
LÆS OGSÅ: Amerikanere til Obama: Hold os ude af Syrien
Den væsentligste parallel mellem Kosovo og den nuværende konflikt i Syrien er blokeringen af FNs Sikkerhedsråd. Som dengang vil Rusland og Kina benytte vetoretten i FNs Sikkerhedsråd til at forhindre militær indgriben, hvilket presser USA til at handle via Nato og en række villige støttelande. En anden parallel er den amerikanske præsidents uvilje mod at sende amerikanske tropper ind på fjendtlig landjord med risiko for høje dødstal.
Målet vil også være det samme som i Kosovo. At svække Assad, som man svækkede Milosevic, og tvinge Rusland til at indtage en blødere og mere forhandlingsvenlig position, som i Kosovo, for at opnå en aftale, der skal bringe Syrien ind i en overgangsperiode med eller uden Assad.