Beredskabet er intakt. USAs trussel med en straffeaktion mod Bashar al-Assads styre i Syrien står stadig ved magt, selvom præsident Barack Obama først vil have grønt lys fra Kongressen. Men det ventede amerikanske angreb er udsat, måske på vej til at blive aflyst, og al vestlig snak om, at der er styrke i demokratiske processer og især selvbeherskelse forstås ganske anderledes hos de regionale mellemøstlige aktører, der er vant til at have truslerne hængende over hovedet.
For præsident Bashar al-Assads vedkommende er Barack Obamas ønske om at konsultere Kongressen et svaghedstegn og endnu et signal om, at USAs rolle i Mellemøsten er historien om en krigstræt nation, der ikke længere ønsker at blive fanget i små eller større globale slagsmål. Bashar al-Assad har under de seneste toethalvt års konflikt konstant udfordret det, han længe har opfattet som Vestens svaghed og tøven. Først med enorme civile tabstal. Så massakrer. Og da det ikke førte til andet end hastediskussioner og verbale fordømmelser, så også angivelige kemiske angreb, brandbomber mod skoler og andre beviste angreb mod civilbefolkningen.
LÆS OGSÅ: Obama søger opbakning
I marts 2013, da de første registrerede kemiske angreb fandt sted, så Assad, at USA tøvede med at reagere, til trods for at man allerede før Barack Obamas genvalg havde defineret brugen af kemiske våben som en rød linje fra amerikansk side. Først den 21. august, efter en række tidligere kemiske angreb, kom reaktionen. Men stadig tøvende til Assads glæde. Den syriske præsidents forståelse er, at selv en begrænset straffeaktion her er ikke tale om en invasion som i Irak for et brud på næsten 100 års internationale normer omkring brugen af kemiske våben, ikke vil ske automatisk. Assad har set bort fra USAs røde linje, og han føler, at han er tæt på at afsløre det, andre har talt om længe. Nemlig at USA er ved at miste evnen til at skræmme.
Den dybere forståelse er, at brugen af konventionelle våben og skyhøje dødstal slet ikke vil få nogen til at reagere. På den måde føler Assad, at han både har afsløret og forstået Vestens, i hans opfattelse, hykleriske forhold til krigens ofre.
De samme signaler opfattes af Syriens nabolande. Især Israel, Tyrkiet og Jordan, der alle på hver sin vis finder det problematisk, at verdens eneste supermagt ikke reagerer øjeblikkeligt, når en selvproklameret rød linje overtrædes. I Israel opfatter mange politikere USAs tøven som et tegn på, at Israel ikke kan stole på USA i det tilfælde, at Iran overtræder de røde linjer, man er blevet enige om for landets atomprojekt. Også selvom Obama sidste år sagde, at Israel bør vide, at USAs præsident ikke bluffer, når han siger, at eventuel udvikling af iranske atomvåben er uacceptabel. I øjeblikket er det løfte til Israel ikke meget værd.
LÆS OGSÅ: Tanker inden afrejsen til Libanon
Endelig skaber Assads løse omgang med kemiske våben øget nervøsitet for at dele af våbenarsenalet kan ende hos radikale grupper og endda opmuntre dem til at bruge disse. Og de regionale aktører som Tyrkiet, Jordan, Israel og Saudi-Arabien frygter, at de vil blive presset til at tage egne skridt mod Assads styre, hvis Obamas planer om en begrænset straffeaktion strander i Kongressen.