Frihedsrettigheder skal gælde i praksis

"Jeg håber, at der snart opstår bred forståelse af, at frihedsrettigheder er en samfundsværdi, der skal gælde i praksis," skriver Ole Olsen, formand for FN-forbundets menneskeretsudvalg

"Vi har i den seneste tid set flere og flere indskrænkninger i ytrings- og mediefrihed, og vores frihed for overvågning synes forsvundet," mener debattør
"Vi har i den seneste tid set flere og flere indskrænkninger i ytrings- og mediefrihed, og vores frihed for overvågning synes forsvundet," mener debattør. Foto: Lars Wittrock Denmark.

Frihed er det bedste guld. Sådan lyder det ofte, når Grundloven, FNs menneskeretsdag eller andre politisk-demokratiske mærkedage skal fejres, eller når diktaturer skal have nogle kritiske ord med på vejen.

Jeg bliver dog oftere og oftere i tvivl, om udsagnet reelt har politisk opbakning i Danmark og ligesindede lande. Vi har i den seneste tid set flere og flere indskrænkninger i ytrings- og mediefrihed, og vores frihed for overvågning synes forsvundet.

Jeg blev ærlig talt forskrækket, da jeg nyligt erfarede, at NSA, en amerikansk overvågningstjeneste, systematisk skanner al mail-kommunikation hos en række internetudbydere og tilmed overvåger intern kommunikation i regeringer, EU og FN-systemet.

LÆS OGSÅ:
NSA overvåger 75 procent af internettrafikken

Alle FNs 193 medlemslande har skrevet under på, at myndighederne ikke vilkårligt vil overvåge korrespondance, medmindre der foreligger konkret mistanke om ulovligheder. Noget tyder på, at vi alle er under mistanke for undergravende virksomhed, og den generelle tillid hos myndigheder til borgerne er væk.

Ytrings- og mediefrihed er stadfæstet i FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder, artikel 19, og er der noget, som vestlige lande især anbefaler andre lande, så er det plads til en kritisk presse og meget vide rammer for ytringsfrihed.

Også i Danmark er der eksempler på, at der er blevet mindre plads til frihedsrettigheder og normal retsbeskyttelse. Den nylige lov om efterretningsvirksomhed er en blankocheck til PET og FET, og antiterrorlovgivningen betyder eksempelvis, at udlændinge kan risikere udvisning uden dom og begrundelse. En særlig eftertanke bør gives lukningsdommen over ROJ TV, den kurdiske tv-station, som sendte fra Danmark. Vægtningen af kurderes medie- og ytringsfrihed blev tilsidesat med henvisning til forbindelse til organisationen PKK og uden at ROJ-akvititet konkret blev forbundet med ulovligheder. Lovgivningen bag dommen ligner mest af alt en særlov.

Man får desværre det indtryk, at lovgivere i den vestlige verden er blevet paranoide af terrorfrygt og af bekymring for journalistisk indsigt i magtens korridorer. Mange lande, som normalt kalder sig frihedselskende, er vendt på en tallerken og har indført kontrol og sikkerhedsforanstaltninger af hidtil uset omfang selvom det er svært at få øje på større terrortrusler.

LÆS OGSÅ:
Overvågning vækker furore

Det værste er næsten, at FNs Sikkerhedsråds beslutninger i forlængelse af den 11. september 2001 er og bliver brugt som begrundelse for de mange terrorpakker og andre begrænsninger af frihedsrettighederne. Det er mindst 90 procent usagligt, og fra FN-hold er det mange gange beklaget, at frihedsrettigheder er blevet ofret i kampen mod terrorisme.

Jeg håber, at der snart opstår en bred forståelse af, at frihedsrettigheder er en samfundsværdi, der ikke blot skal tales om ved højstemte begivenheder, men noget, der skal gælde i praksis. Ønsker vi virkelig et Big Brother-samfund?

Ole Olsen er formand for FN-forbundets menneskeretsudvalg