Et diplomatisk gennembrud er måske på vej til at afløse det, der for en uge siden lignede en uundgåelig amerikansk straffeaktion mod Syrien. Ruslands forslag om at lade Syriens kemiske våbenlagre falde under international kontrol er allerede blevet accepteret af Syriens ledelse.
Damaskus har accepteret det russiske initiativ, fordi det fjerner grundlaget for amerikansk aggression, siger Syriens udenrigsminister, Walid Muallem, til det russiske bureau Interfax.
Irans præsident, Hassan Rouhani, der er Syriens vigtigste regionale partner, støtter det russiske initiativ. Det samme gør Kina og FNs generalsekretær, Ban Ki-moon.
LÆS OGSÅ: Akut mangel på medicin og lægehjælp til Syriens flygtninge
Men den militære oprustning og forberedelserne til et angreb mod Syrien fortsætter. USAs hangarskibe er stadig til stede i Middelhavet. Israel er i højeste alarmberedskab, og Tyrkiet sendte i går flere soldater til landets grænse med Syrien.
USA har ikke tænkt sig at vente længe på det russiske initiativ, sagde USAs udenrigsminister, John Kerry, i går i et forsøg på at bevare presset på det syriske regime, der ifølge USA udførte et kemisk angreb mod civile den 21. august i Ghouta, en forstad til Damaskus.
Ifølge Storbritannien var angrebet i Ghouta nummer 14 i det samlede antal kemiske angreb i den syriske konflikt.
Selvom det russiske initiativ ligner et diplomatisk gennembrud, der kan afværge USAs planlagte straffeaktion, er en række vestlige lande skeptiske over for tiltaget.
Det er nu op til Syrien og Rusland at bevise, at initiativet er seriøst og oprigtigt. Mange spørgsmål forbliver ubesvarede, siger en talsmand for den britiske premierminister, David Cameron.
Frankrig mistænker ligesom Storbritannien Rusland for at forsøge at trække tiden ud med et forslag, der i sidste ende ikke vil blive implementeret. Derfor ønsker man også at afprøve initiativets intentionsniveau.
Vi har brug for at se hurtige resultater, siger Frankrigs udenrigsminister, Laurent Fabius.
Der er især udbredt skepsis omkring den syriske præsident, Bashar al-Assads, villighed til at samarbejde med det internationale samfund og opgive sit kemiske våben-arsenal. Tidligere i konflikten, der har kostet mere end 110.000 menneskeliv, har Assad brudt våbenhvileaftaler, og selvom en aftale om landets kemiske våbenlagre vil afværge et amerikansk angreb, ved Assad også, at den folkelige opbakning bag et angreb er meget svag i USA og Europa.
I Syriens naboland Israel forsøger regeringen at undgå at blive en del af den syriske konflikt. Men det russiske initiativ skaber en livlig debat, der stort set deler politikere og meningsdannere i to. Den ene opfattelse er, at det russiske forslag kun er skabt til at redde Assad og vinde tid. Den anden opfattelse er, at det vil være en stor sejr for Israel, hvis Syriens kemiske våbenlager kommer under international kontrol. I det tilfælde vil Israel ikke skulle bekymre sig for, at de kemiske våben videreleveres til Hizbollah i Libanon eller falder i hænderne på al-Qaeda-tilknyttede grupper.
Reaktionen fra den syriske opposition på det russiske initiativ er hård. Især fordi den syriske hær sendte jagerfly i luften for at angribe oppositionen få timer efter offentliggørelsen af det russiske initiativ.
Regimet sender et signal om, at det ikke længere føler noget internationalt pres, siger Wasim al-Ahmad, en aktivist fra Damaskus.