EU-Kommissionens formand, Manuel Barroso, placerer sig symbolsk som statsleder og italesætter EU som en form for statsdannelse.
Sådan analyserer en række danske EU-eksperter den tale om unionens tilstand, som Manuel Barroso i går holdt for Europa-Parlamentets medlemmer i Strasbourg.Det er fjerde gang, Barroso på denne måde gør status over EUs resultater og udstikker linjerne for det næste arbejdsår, en øvelse som er direkte kalkeret efter den amerikanske præsidents årlige tale af samme navn og inspireret af andre stats- og regeringslederes nytårstaler.
LÆS OGSÅ: Falsk valg imellem SU og EU
Og Manuel Barroso gør sit bedste for at få talen til at appellere til fællesskabsfølelsen og solidariteten i EU, som var han kaptajnen, der styrer besætning og passagerer gennem uvejret.Når man sidder i en båd, kan man ikke sige til sine medpassagerer, at det er deres ende af båden, der synker. Vi er sammen om at lide under krisen, og vi er sammen om at kæmpe os ud af krisen, sagde Barroso, der også talte om fælles europæiske værdier som beskyttelse af de svage, kvinders rettigheder, retsstaten og respekt for mindretallene.Netop denne reference til krisen er et godt sted at starte, hvis man vil etablere et billede af et europæisk fællesskab, mener lektor, dr. phil. Lisanne Wilken fra afdelingen for Kultur og Samfund under Europastudier ved Aarhus Universitet.
Krisen er noget, alle europæere oplever, og alle ved, at krisen ikke er et nationalt, men et europæisk fænomen. Det styrker indtrykket af et fællesskab, og med denne tale forsøger Barroso at imitere et ritual, som hører med til nationalstatens symboler. Men man har samtidig det indtryk, at Barroso må nøjes med at lege statsleder. Det er et teaterstykke, der opføres, men ingen tror på det. Og hvis man gjorde, ville det rejse en betydelig modstand i lande, som for eksempel Storbritannien, der ikke ?ønsker en europæisk statsdannelse, siger Lisanne Wilken.
Men den symbolske vægt i Barrosos tale er ikke desto mindre betydelig, mener professor Søren Dosenrude fra Institut for Globale Studier ved Aalborg Universitet.
Med talen i går ønsker Barroso klart at signalere, at Europa er en form for statsdannelse. Han taler blandt andet stærkt for en hurtig vedtagelse af direktivet om en bankunion, som Tyskland kun vil være med til under forudsætning af øget politisk integration i retning af en føderalstat. Barroso italesætter dette politiske perspektiv, og hans tale er iscenesat til at vise, at Europa eksisterer som stat, siger Søren Dosenrode.Professor Ian Manners fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet har blandt andet forsket i symboler og myter i europæisk politik.
Han ser også Barrosos tale som en symbolsk etablering af EU som en statslig konstruktion.Symbolsk er Barroso i færd med at etablere et nyt politisk rum for unionstanken, når han refererer til den politiske union som vores fælles horisont. Han italesætter den politiske union som en realitet, og politisk birager det til at sætte en dagsorden og påvirke tænkningen. Men spørgsmålet er, hvor stor gennemslagskraft dette symbol har blandt almindelige EU-borgere, påpeger Ian Manners.
Barroso lider under den troværdighedskrise, som har ramt hele EU efter gældskrisen. Og han taler snarere indforstået til parlamentsmedlemmerne end til de europæiske borgere. Han opremser en liste over det, han har tænkt sig at gøre i det kommende år, hvor en amerikansk præsident forsøger at indfange nationens puls, mener Ian Manners.Barroso er jo ikke folkevalgt, men udpeget til Kommissionen af sit hjemland og godkendt af Parlamentet. Man kan spørge, hvilken legitimitet, han har, og hvorfor det netop er ham der holder talen om unionens tilstand og ikke Europa-Parlamentets formand eller Det Europæiske Råds præsident, siger Lisanne Wilken.
Hun peger på, at den solidaritet blandt EU-borgerne, som Manuel Barroso så lidenskabeligt henviser til, ikke nødvendigvis er blevet rodfæstet under krisen.
Krisen giver også grobund for det synspunkt, at det måske i virkeligheden er sydeuropæernes egen skyld, at de er kommet i vanskeligheder. Der findes reelt ikke et europæisk folk, som Barroso kan tale til, siger Lisanne Wilken.