Sareen: Vielse af homoseksuelle var et stormvejr på et meget lille sted

På søndag er det to år siden, SRSF-regeringen vandt valget. Ministrene blev præsenteret den 3. oktober, blandt andet kirkeminister Manu Sareen (R)

Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) foran den væg, hvor billeder af alle hans forgængere på posten hænger. I hans to år som minister er han mest stolt af, at have fået gennemført, at homoseksuelle kan vies i folkekirkerne. Bag ryggen af kirkeministeren er der et tomt felt i nederste højre hjørne, hvor også han bliver foreviget, når han går af som minister. –
Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) foran den væg, hvor billeder af alle hans forgængere på posten hænger. I hans to år som minister er han mest stolt af, at have fået gennemført, at homoseksuelle kan vies i folkekirkerne. Bag ryggen af kirkeministeren er der et tomt felt i nederste højre hjørne, hvor også han bliver foreviget, når han går af som minister. –. Foto: Leif Tuxen.

Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) var ikke så overrasket over at blive kirkeminister.

Det tænkte jeg slet ikke på. For jeg var langt mere overrasket over, at jeg overhovedet blev minister, selvom jeg fik et sindssygt godt valg, siger han over en kop kaffe i Kirkeministeriets lukkede og solrige gård. Og tilføjer, at ministerjobbet som også omfatter ligestilling slider:

Se her, jeg har fået grå hår.

På søndag er det to år siden, SRSF-regeringen trådte til. Og i de to år kan man næppe beskylde kirkeministeren for at have siddet på hænderne, om end nogle kirkefolk måske ville ønske, at han havde gjort netop det.

LÆS OGSÅ: Forkyndelsesfællesskab eller frihed? To historiske spor i dansk kirkeliv

Hvad er du mest stolt af?

Det siger næsten sig selv, at det er vielse af par af samme køn. Det er stort historisk og en inspiration for andre lande, som ser på Danmark for at få inspiration. Det gav en voldsom debat. Begge mine to forgængere på posten, Birthe Rønn Hornbech (V) og Per Stig Møller (K), havde gødet jorden på forskellige måder. Men det var ordet ægtefæller om både hetero- og homoseksuelle par, der gjorde, at debatten tog en helt anden drejning. Det overraskede mig, hvor meget modstand der var, mest i Kristeligt Dagblad. Det var meget koncentreret.

Til gengæld er Manu Sa-reen glad for, at de mennesker, han møder på gaden, er langt mere positive. Det stemmer også med, at der forud for lovforslaget var et flertal af danskere, der gik ind for vielse af homoseksuelle.

Og jeg har aldrig fået andet end positive tilbagemeldinger på gaden. De siger ej, hvor fedt. Derfor kunne jeg stå i stormvejret og få et billede af, at det var et atypisk stormvejr og et massivt stormvejr, men et stormvejr på et meget lille sted, siger han.

Men det var på flere måder også fedt med den sag, fordi det er en ren nej eller ja-sag.

Der er også andre tiltag, Manu Sareen er stolt af at være en del af.

Ud over vielserne af homoseksuelle i kirken er Manu Sareen også stolt af udvalget for alle ting, som det hedder i Kirkeministeriet om udvalget om en ny styrelsesordning. Kælenavnet skyldes, at næsten al kirkelig lovgivning mere eller mindre er sat i stå, fordi ingen ved, hvad udvalgsarbejdet munder ud i og med hvilke konsekvenser for folkekirkens forskellige personalegrupper og kirken selv. Det gælder blandt andet den del af provstebetænkningen fra sidste år, hvor der ikke er lovgivet om eventuel kompetenceafgivelse fra menighedsråd til provstiudvalg.

Du har fået meget kritik fra konservative kristne i forbindelse med vielserne?

Det ville have påvirket mig, hvis jeg ikke havde fået tæsk af højrefløjen. Vi er uenige om rigtig meget, så jeg har ikke gjort dem glade. Men det betyder ikke, at jeg ikke har forståelse for dem. Derfor fik de også plads i udvalget for en ny styrelsesform. Og jeg kan faktisk virkelig godt lide Henrik Højlund (præst og leder af Evangelisk Luthersk Netværk, red). Til trods for uenigheden mellem os så er han et både anstændigt og venligt menneske. Modsat for eksempel Christian Langballe, Dansk Folkepartis kirkeordfører, som efter min opfattelse går mere efter manden end bolden, og det gør det svært at diskutere med ham, når han for eksempel mener, at der ikke er nogen huller i kirkeministerens uvidenhed. Den slags vil jeg ikke svare på.

Du har også fået meget kritik for at sige, at du er chef for folkekirken?

Det er en usandhed, der har fået sit eget liv. Jeg er politisk chef i Kirkeministeriet og dermed for rammerne for folkekirken. For mig viser den debat, at man tager fat i en detalje og blæser den meget stort op.

Hvad er det bedste ved at være kirkeminister?

Noget af det bedste er for mig personligt og helt egoistisk, at jeg får den danske kulturarv præsenteret på en fantastisk måde, når jeg besøger kirker. Det er virkelig et privilegium. Jeg får på den måde historiens vingesus og den danske kultur ind på en anden måde.

Hvad er det værste?

Det har nok været, at der er så mange modsatrettede interesser. Det er helt, helt vildt. For det første skal man blive klogere på, hvordan tingene er vævet ind i hinanden, for det andet befinder kompetencer sig på mange forskellige hoveder, for eksempel at menighedsråd vælger præst, og Kirkeministeriet ansætter dem, og for det tredje at der er langt mere sædvane, end der er lovgivning. Der er simpelthen områder, hvor der ingen lovgivning er, og hvor folk så selv tolker sig hen til, hvad de synes. Hvis man læser debatoplægget fra udvalget om en ny styrelsesordning for folkekirken, så er det faktisk sådan, at hvis man trækker sædvanerne fra, så kan resten afgøres af kirkeministeren.

Manu Sareen er derfor også stolt af, at han er begyndt at afbureaukratisere reglerne i folkekirken.

Ikke mindst for menighedsrådsmedlemmernes skyld. Det skal ikke være besværligt for folk, når de af et godt hjerte investerer deres sparsomme fritid. Dem vil jeg gerne passe på.

Hvis SRSF-regeringen vinder valget i 2015, og du bliver kirkeminister igen, hvad vil du så ændre?

Per Stig Møller sagde til mig, da jeg afløste ham på posten, at jeg ikke skulle gøre mig det bekvemt i ministerstolen, fordi man ikke sidder der ret længe. Nu har jeg siddet her i to år. Men jeg har ikke, som mange tror, tænkt mig at arbejde for at adskille kirke og stat.