Hvad skal man gøre for at blive gravid?
Det er et af de spørgsmål, Sofia, Frederik og Emir og de andre unge mennesker skal til at have besvaret i seksualundervisningen. De skal nemlig ikke kun høre om, hvordan de undgår at blive gravide, men også om, hvordan de undgår at blive barnløse.
Det mener Sex & Samfund, der blandt andet varetager seksualundervisningen og rådgivningen på landets uddannelsesinstitutioner.
LÆS OGSÅ: Danske forskere vil sikre fertilitet hos kræftsyge drenge
Målet er, at vi får de børn, vi ønsker. Når vi spørger de unge, så ligger drømmen omkring 2,5 barn pr. kvinde, men realiteten er, at de i gennemsnit kun føder 1,73. Der er et hul, der skal lukkes, siger Bjarne B. Christensen, generalsekretær i Sex & Samfund.
Baggrunden for det nye fokuspunkt er blandt andet misforholdet mellem antallet af fødte børn og ønskede børn, men også det faktum, at 16-25 procent af alle par, der forsøger at blive gravide, oplever infertilitet.
Og at tæt på hvert 10. barn i dag undfanges ved hjælp af kunstig befrugtning.Det har dog ikke tidligere været Sex & Samfunds opgave at belære de unge om at få børn, og Bjarne B. Christensen medgiver da også, at foreningen er med til at skabe grobund for et paradigmeskifte i seksualdebatten herhjemme. Men det er nødvendigt for at vende den udvikling, der gør, at man ifølge generalsekretæren kan tale om, at danskernes infertilitet har udviklet sig til en folkesygdom.
Vi har for længe forsømt oplysningen og vidensniveauet omkring det at få børn. Med det har vi også været med til at danne grobund for de myter og den uvidenhed, der florerer om fertilitet.
En af de mest sejlivede vandrehistorier blandt de unge er, at man ved brug af p-piller reducerer muligheden for at blive gravid. Desuden er flere ikke klar over, at der kan være en sammenhæng mellem at pådrage sig en sexsygdom eller have en ubehandlet sexsygdom og infertilitet.
LÆS OGSÅ: Overlæger: Danskerne skal få børn tidligere
Nu skal vi i stedet have inddraget fertilitetsudfordringerne som noget helt naturligt, når vi er ude at undervise. Og dermed fortælle dem, hvilke konsekvenser det kan have at holde igen. Både for dem selv og samfundet.
Hos Dansk Fertilitetsselskab er man enig i, at man for længe har stukket hovedet i busken, når diskussionen har været rettet mod infertilitet. Spørger man formanden, Søren Ziebe, skyldes det i høj grad vores kulturelle bagage.
Den måde, vi taler om det her på, er igennem tv-programmer som De unge mødre. Og det er en stigmatiserende måde at forholde sig til børn på. Hvis man får et barn som 22-årig i dag, så tænker omgivelserne, at der må være noget i vejen. At vi må have de sociale myndigheder ind over.
Inden for de seneste 50 år har debatten i samfundet primært været fokuseret på, at vi skulle undgå at få børn, og at det skulle ske ved hjælp af prævention. For at kvinder ikke kom i ulykke, som Søren Ziebe formulerer det.
For kvinder skulle også have mulighed for at tage en uddannelse, så de kom på omgangshøjde med mændene. Og det har ifølge formanden skabt en ramme for vores tilgang til det at få børn, som det er svært at bevæge sig væk fra. Men samtidig altafgørende at gøre noget ved.
Tanken er ikke tænkt til ende, og nu kan elastikken ikke spændes strammere. Vi har en masse tankegods, vi ikke har forholdt os til i mange år. Nu skal vi turde tage den debat. Og være opmærksomme på, at de valg, vi træffer omkring karriere og længerevarende uddannelse, kan have konsekvenser for mulighederne for at blive forældre, mener Søren Ziebe, der påpeger, at det er dobbelt så svært at få børn som 35-årig i forhold til som 25-årig.
Og selvom vi gennemsnitligt lever længere, betyder det altså ikke, at vores frugtbarhed følger med, forklarer Søren Ziebe. Vi kan derfor være nødt til at finde plads til børnene et andet sted i livet end efter endt uddannelse og etablering af vores karriere. Og det er en opgave, vi skal løfte i samlet flok, mener han.
Det her er et fælles problem, og vi skal være fælles om at løse det. Ansvaret ligger hos dig, mig, hospitalerne, politikerne og på arbejdspladserne. De unge mænd skal blive bedre til at forpligte sig til de kvinder, de elsker, og vi forældre skal måske ikke underspille, hvor sjovt livet er senere hen. Vi siger til vores børn, at de skal huske at få rejst og i det hele taget have det sjovt, men det at få børn er altså også sjovt, og vi kan sagtens være voksne som 27-årige. Jeg tror også, at arbejdsgiverne ville synes, det var fint, hvis vi kom i gang med at formere os lidt før. De ved jo godt, hvad der venter, når kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet som 32-årige. Så det skal hele vejen rundt legitimeres at få børn i en tidligere alder, mener Søren Ziebe.
Karin Erb, der er chefbiolog ved Fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital og tidligere formand for Dansk Fertilitetsselskab, er enig i, at fertilitetsdagsordenen skal fylde mere.
Både hjemme i stuerne og i samfundet generelt. For vi er på vej i den forkerte retning.
Vi føler først, at vi er klar til at blive gravide senere, fordi vi opfatter os selv som værende unge i længere tid. Dem, vi får besøg af, er sådan set ikke begyndt senere end andre, de er bare ældre, når de forsøger at blive gravide. Og vi tror jo, at vi altid bare kan få hjælp, men selv med kunstig befrugtning er chancen for at blive gravid efter 40-årsalderen på under 10 procent. Så nu skal vi have råbt folk op, proklamerer Karin Erb.
Hos Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse er man umiddelbart positivt stemt i forhold til Sex & Samfunds nye fokusområde.
For det med at trække et gummi på kender vi ifølge formand Anette Thrane alt til.
Blandt den lidt yngre del af befolkningen kommer det formentlig bag på mange, at det kan være sværere at få børn, når man passerer de 30 år. For vi har altid hørt fra vores forældre, at vi ikke skulle have travlt med at stifte familie. Vi skal jo have en ordentlig uddannelse, et godt job og en bolig. Så jeg synes, det er dejligt, hvis de unge en del tidligere får den her information.
For nogle kan det dog også være svært at tale om det, hvis man har vanskeligheder med fertiliteten.
Det gælder blandt andet flere af medlemmerne af Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse. Derfor skal de berørte myndigheder og organisationer tænke sig godt om i debatten, mener hun.
Vi har mange anonyme medlemmer, der ikke har fortalt deres familie og venner om deres bekymringer. De ved ikke, at de er i behandling, og det skal ikke frem, for det er stadig et tabu for mange, siger Anette Thrane.