Analyse: Medierne kritiserer Obama i kølvandet på hans håndtering af Syrien-krisen

Den amerikanske præsident befinder sig i en usædvanlig negativ mediestorm som følge af Syrien-moradset og andre sager

Obama kan stadig nå at genoplive noget af tidligere tiders magi. Men Syrien-krisen har gjort skade på hans præsidentembede, og medierne vil sørge for, at det ikke snart bliver glemt.
Obama kan stadig nå at genoplive noget af tidligere tiders magi. Men Syrien-krisen har gjort skade på hans præsidentembede, og medierne vil sørge for, at det ikke snart bliver glemt. Foto: JEWEL SAMAD Denmark.

Efter et omtumlet forår med afsløringer af myndighedernes hemmelige overvågning af borgerne og en endnu mere turbulent sensommer med forvirrende og modstridende udmeldinger om Syrien er en bølge af usædvanligt negativ presseomtale nu ved at bortskylle de sidste rester af den magi, der engang omsluttede præsident Barack Obama.

Kritikken i medierne kommer ikke kun fra højredrejede medier, men også fra toneangivende venstredrejede lederskribenter, kommentatorer og politiske eksperter, der almindeligvis er sympatiske over for Obama.

LÆS OGSÅ: Syrien spiller i virkeligheden en lille rolle i verdenspolitikken

De kritiserer nu præsidentens håndtering af Syrien-krisen som i bedste fald forvirrende og i værste fald inkompetent, og de påpeger, at han er blevet udmanøvreret af den russiske præsident, Vladimir Putin, der har sat sig selv i spidsen for forhandlinger om det syriske styres mulige overdragelse af kemiske våben til en international vagthund.

I avisen Washington Post dadler eksempelvis kommentatoren Dana Milbank præsidenten for at klumre rundt i sine konstant skiftende Syrien-udmeldinger, mens Maureen Dowd i New York Times skriver om amatørtimen i Det Hvide Hus og skoser Obama for ambivalent ledelse. Og i ugemagasinet Time beskylder den mangeårige moderate kommentator Joe Klein Obama for en af de mest forbløffende og uforklarlige udvisninger af præsidentiel uduelighed, som jeg nogensinde har bevidnet.

For fem år siden var medierne så positive over for præsidentkandidaten Barack Obama, at de konservative i USA var ved at koge over af harme. Efter hans genvalg i november er tonen i medierne imidlertid blevet langt mere kritisk.

Syrien-moradset har for alvor slået denne nye virkelighed fast, men flere andre sager var med til at lægge fundamentet til Obamas dalende anseelse. Blandt dem er afsløringer af Justitsministeriets hemmelige efterforskning af visse journalister og af efterretningstjenesternes indsamling af enorme mængder data om borgernes telefon- og internetaktiviteter. Dertil kommer regeringens ekstremt aggressive forfølgelse af lækager og whistleblowers samt præsidentens omfattende og uregulerede brug af førerløse droner i krigen mod terror.

For mange amerikanere ligner det et mønster af magtmisbrug og hykleri, og den negative tone afspejler da også en skepsis i befolkningen. Andelen af amerikanere, der bakker op om Obama, er faldet fra 69 procent på hans indsættelsesdag i 2009 til 44 procent i sidste uge.

Det er en kendsgerning, at moderne amerikanske præsidenters anden embedsperiode er vanskelig og ofte huskes for de svigt og fiaskoer, der har givet navn til begrebet the second term-curse (anden valgperiode-forbandelsen). Obamas forgænger i embedet, George W. Bush, oplevede også, at hans tidligere støtter i de konservative medier midt i hans anden præsidentperiode vendte sig imod ham på grund af hans håndtering af udenrigspolitikken.

Obama kan stadig nå at genoplive noget af tidligere tiders magi. Men Syrien-krisen har gjort skade på hans præsidentembede, og medierne vil sørge for, at det ikke snart bliver glemt.