Mere forskning i danskernes ufrugtbarhed ønskes

Det er vigtigt, at vi får fortalt, hvad der forårsager den ufrugtbarhed, der gør livet besværligt for mange par, mener Marianne Stendell

"Det er på høje tid, vi begynder at tale forebyggelse, forskning og behandling af ufrugtbarhed," skriver Marianne Stendell
"Det er på høje tid, vi begynder at tale forebyggelse, forskning og behandling af ufrugtbarhed," skriver Marianne Stendell. Foto: Mikkel Østergaard Denmark.

DANSKERNES NEDSATTE evne til at få børn er nu så udbredt, at der er tale om en folkesygdom. Dette gælder ikke mindst i Region Hovedstaden. Hvert 12. barn, der fødes i Danmark, er undfanget ved kunstig hjælp.

I 2012 blev næsten 5000 børn undfanget på vore fertilitetsklinikker, og behovet for hjælp er fortsat stigende. Mange mennesker er af den opfattelse, at det er folks egen skyld, hvis de ikke kan få børn. Men fakta er, at de, der har problemer med at blive gravide, generelt ikke har en anderledes livsstil end den øvrige befolkning.

LÆS OGSÅ:
Nu skal unge lære at få børn tidligere

Der er ifølge eksperterne flere årsager til, at mange af os ikke kan få de børn, vi ønsker os. Kvindens alder spiller en stor rolle.

Det første barn i en familie fødes i dag i gennemsnit af en kvinde på cirka 30 år. For 30 år siden var kvinden i gennemsnit 24 år, når hun fik sit første barn.

DENNE UDSKYDELSE af børnefødslerne er utvivlsomt en af de væsentligste grunde til, at flere kvinder har problemer med at blive gravide. En 35-årig kvinde er i gennemsnit dobbelt så lang tid om at opnå en graviditet sammenlignet med en 25-årig kvinde.

Det er vigtigt, at vi får fortalt, hvad der forårsager den ufrugtbarhed, der gør livet besværligt for mange par. Jo mere vi hver især ved om vores egen biologi, jo bedre kan vi foretage de nødvendige valg omkring børn, uddannelse, partner, bolig og så videre, som vi alle skal træffe. Og jo bedre kan vi som forældre støtte vores voksne børn, når de skal foretage deres valg. Barnløshed rammer hele familien.

Samfundet har jo brug for børn. Hvis der fortsat fødes færre og færre børn, taler vi om tabt arbejdskraft og manglende skatteindtægter til samfundet.

Beregninger har vist, at vi hver især i gennemsnit bidrager med godt en million kroner til statskassen i løbet af et helt livsforløb, trods udgifter til uddannelse, sundhed, pension med videre.

LÆS OGSÅ:
Overlæger: Danskerne skal få børn tidligere

DERFOR ER DET på høje tid, vi begynder at tale forebyggelse, forskning og behandling af ufrugtbarhed, og her har Region Hovedstaden en vigtig rolle at spille. Vi skal ikke alene hver især forebygge gennem vores personlige valg, men også have fokus på, hvordan vi prioriterer som region. Og vi skal prioritere forskning i årsagerne til ufrivillig barnløshed også de faktorer, der påvirker vores biologi, som for eksempel mænds faldende sædkvalitet.

Og endelig skal vi behandle de familier, der rammes af ufrivillig barnløshed. Region Hovedstadens sygehuse skal tilbyde den bedst mulige behandling til patienterne, så flest muligt kan få de børn, de ønsker sig. For børn er en gave ikke kun til familierne. Børn er en gave til os alle sammen.

Marianne Stendell (S) er formand for Region Hovedstadens uddannelses- og forskningsudvalg