Direktøren der ikke kan skilles fra sit museum

Lederen af Horsens Kunstmuseum gennem snart 30 år, Claus Hagedorn-Olsen, fylder 60 år i morgen

Claus Hagedorn-Olsen har stået for kunstmuseets drift siden dets oprettelse i 1984.– Privatfoto.
Claus Hagedorn-Olsen har stået for kunstmuseets drift siden dets oprettelse i 1984.– Privatfoto.

I begrundelsen, da Horsens Kunstmuseum i 2007 blev udset til at være den første modtager af Museumsjuryens Specialpris på 100.000 kroner, lød det blandt andet: (...) for den faglige ledelses konsekvente og modige erhvervelse af værker til samlingen.

Dermed var prisen, der er stiftet af Bikubenfonden, en anerkendelse af det arbejde, der er gjort af museets leder gennem nu næsten 30 år, mag.art. Claus Hagedorn-Olsen, som i morgen fylder 60 år.

LÆS OGSÅ: Han forener det intellektuelle med præstegerningen

At manden, hvis navn næppe kan adskilles fra museet, var udløsende for pristildelingen, bliver endnu tydeligere til sidst i motiveringen, hvor det siges om ham, at han har satset med betydelig dygtighed, når han tog den risiko, der uundgåeligt følger med ved opbygningen af en samling og at han har skabt et museum med en høj grad af lødighed og en æstetisk og museumsfaglig sammenhængningskraft, som har gjort Horsens til et tyngdepunkt i den danske museumsgeografi.

Claus Hagedorn-Olsen har stået for kunstmuseets drift siden dets oprettelse i 1984 som en selvstændig enhed. Udvidelser gennemførtes både i 1992 og 2006. Indtil stiftelsesåret var kunstsamlingen en del af Horsens Museum, men i de følgende år blev dens profil markant skærpet. Æren for dette skyldes i høj grad Hagedorn. Det må have lov at stå fast, selvom han understreger, at hans indsats er blevet til i et inspirerende samarbejde med andre. Den linje, der ved stiftelsen blev lagt for museet med hovedvægt på værker fra tiden efter 1980 har han fulgt ikke alene med loyalitet, men også med personligt engagement. Når man er sammen med ham, kan man ikke være i tvivl om, at bag hans besindige adfærd brænder lidenskaben for den kunst, han er med til at formidle. Og man kan sagtens have ret, hvis man mener at kunne se ildskæret i hans øjne.

Som Hagedorn selv gør opmærksom på, er museet et personligt anliggende også på den måde, at han har et generationsfællesskab med grundstammen af de repræsenterede kunstnere. De er udvalgt efter strenge kriterier. Han nøjes ikke med et niveau, der er mindre end det højeste og er samtidig afklaret med, at de kunstnere, der satses på, i nogle tilfælde senere kan miste relevans og derfor må afskrives. Det bekymrer ham dog ikke. For siger han det afgørende er, at kunstnerne havde en betydning på det tidspunkt, hvor deres værker blev indkøbt.

Morgendagens fødselar lægger vægt på, at publikum på Horsens Kunstmuseum ikke bliver udsat for en frustration svarende til den, han selv er blevet udsat for på mindre museer, hvor man viser få værker af mange kunstnere med et flimrende helhedsindtryk til følge. I Horsens har man i stedet valgt at satse på at have mange værker af relativt få kunstnere. Derfor råder museet i dag over en betydelig samling af værker af blandt andre Michael Kvium, Erik A. Frandsen, Nina Sten-Knudsen, Lars Nørgaard og Christian Lemmerz. Også lidt ældre og lidt yngre kunstnere er imidlertid repræsenteret.

Kunsten er for mig et redskab til at blive klogere på tilværelsen, på samfundsudviklingen og på mig selv. Ligeledes den æstetiske del af kunsten er meget central for mig. Oplevelsen af smuk kunst er med til at forøge min livskvalitet, siger Claus Hagedorn-Olsen.

Han er magister fra Aarhus Universitet, men stammer fra Svendborg. I betragtning af at han forlod øen for 45 år siden, er det vel ikke så mærkeligt, at man leder forgæves efter den fynske tone i hans sprog. Han er gift med Anette Thomasen, der er pædagog i en vuggestue. De har kendt hinanden siden midt i 1970erne, havde sølvbryllup i februar i år og har to sønner, den ene på snart 30 og den anden på snart 20.