Der er røre i den danske anmelderstand. Med en klumme her i avisen kritiserede litteraturprofessor Nils Gunder Hansen i fredags flere anmelderkolleger i blandt andet Information og Politiken for at være for hårde mod sociologen Henrik Dahl i deres anmeldelser af Dahls debutroman, NT. For romanen var formentlig blevet rost, hvis den var skrevet af en ukendt forfatter og ikke af Dahl, som så mange er sure på i universitetsverdenen, blandt forfatterne, på den politiske centrum-venstrefløj tre kredse, som der er et vist overlap og til tider ligefrem personsammenfald imellem, skrev Nils Gunder Hansen, der samtidig ser en tendens i anmelderstanden til at overse den satiriske romans kvaliteter.
LÆS OGSÅ: Litteraturen er nyklippet og må ikke betrædes
Klummen sår på den måde tvivl om, hvorvidt danske anmeldere er for bornerte i deres kunstsyn.
På Facebook bakkede Jyllands-Postens tidligere litteraturredaktør Jakob Levinsen straks op ved at spørge, om ikke ganske megen litteratur (og dens læsere) i disse år ville være bedre tjent med at blive anmeldt af ikke-litterære anmeldere?.
Debatten rammer lige ned i en aktuel strid om, hvem der bør få lov til at være anmelder af skønlitteratur.
Striden begyndte i denne omgang med et indlæg på Facebook af forfatteren Morten Sabroe, der angreb to af Weekendavisens anmeldere, Lars Bukdahl og selv samme Henrik Dahl, for at skrive dårlige anmeldelser. Og det har fået Informations litteraturredaktør, Peter Nielsen, til at radikalisere Sabroes angreb ved at rejse spørgsmålet, om man ikke bør have en formel uddannelse i nordisk eller litteraturvidenskab for at være berettiget til at anmelde bøger? For selv er Peter Nielsen også betænkelig ved sociologen Henrik Dahls funktion som anmelder af skønlitteratur på den konkurrerende avis:
Forfattere og sociologer arbejder væsensforskelligt med sproget. Min erfaring er, at de dårligste læsere af skønlitteratur er sociologer og filosoffer, for de har et ret skråsikkert forhold til selve det sprog, de betjener sig af, og det er det stik modsatte af det, skønlitteraturen gør, skriver Peter Nielsen og understreger, at man i hans verden godt kan være anmelder uden at være uddannet litterat, hvis man vel at mærke har faglig indsigt i litteraturens væsen.
Men det forstærker mistanken om, at Dahl ikke er i stand til at vurdere andres romaner, når han selv har fået sæsonens ringeste anmeldelser, skriver Peter Nielsen og tilføjer:
Når han nu hverken selv kan skrive litteratur eller læse den, hvad laver han så egentlig som anmelder?.
Den bemærkning fik til gengæld straks Lars Bukdahl i blækhuset på sin blog.
Under overskriften De, der kan, må skriver Bukdahl, at Peter Nielsen vrøvler, når han påstår, at filosoffer og sociologer har en sproglig skråsikkerhed, som litterater ikke kan have. Men det mest forvrøvlede ved Peter Nielsens klumme er ifølge Bukdahl, at Nielsen blander de dårlige anmeldelser af Dahls roman ind i debatten om, hvem der er egnet som anmelder:
Er min ene stjerne i Berlingske for min seneste bog et problem for mit anmelderi? Kritikere skal kunne skrive kritik, kan de det, er de kritikere, hvad de end ellers også er eller ikke kan finde ud af at være, skriver Lars Bukdahl i en debat, der formentlig langtfra er færdig.