Punk, protest og profanering

DET FEMINISTISKE punkband Pussy Riot blev verdenskendt, da nogle medlemmer optrådte i Kristi Frelser Katedralen i Moskva iklædt farvestrålende elefanthuer og rødglødende systemkritik

Pussy Riot vil nedbryde tabuer, bryde båndet mellem stat og kirke og kalde til opbrud fra det nedarvede og forankrede. Billedet er af et af Pussy Riot medlemmerne, Nadezhda Tolokonnikova.
Pussy Riot vil nedbryde tabuer, bryde båndet mellem stat og kirke og kalde til opbrud fra det nedarvede og forankrede. Billedet er af et af Pussy Riot medlemmerne, Nadezhda Tolokonnikova. . Foto: Krasilnikov Stanislav Denmark.

Pussy Riot blev hurtigt fjernet af kirkens opsynsmænd, men optrinet kom snart ud på internettet. Aktionen resulterede siden i en retssag, hvor to af medlemmerne blev idømt årelange fængselsstraffe for hooliganisme motiveret af religiøst had. Hele seancen foregik under intens medieopmærksomhed og demonstrationer både for og imod Pussy Riot.

Tirsdag aften kunne man på DR 2 se en engelsk dokumentar om gruppen med titlen Pussy Riot Putins fjender. Indledningsvis bragtes et citat af Bertholt Brecht: Kunst er ikke et spejl, som skal holdes op for virkeligheden, men en hammer, som former den.

LÆS OGSÅ: Pussy Riot-medlem sultestrejker mod slaveforhold

Det lod til at være helt i pagt med Pussy Riots tankegang. De brugte i hvert fald deres musik og diverse happenings til at hamre løs på de traditionelle værdier i Rusland. Kritikken gjaldt således meget mere end Putin og det russiske demokratis tilstand.

Pussy Riot vil nedbryde tabuer, bryde båndet mellem stat og kirke og kalde til opbrud fra det nedarvede og forankrede. Dræb chauvinisterne, dræb konformisterne, sang og skreg de på offentlige pladser, og på Det Biologiske Museum viste feministerne sig i 2008 som sande biologiske væsener ved en gruppesex-happening. Den involverede dog også mænd.

Og i februar 2012 var det så, at man gennemførte aktionen i Kristi Frelser Katedralen. Foran ikonostasen (den ikonvæg, som deler en ortodoks kirke i præsternes og menighedens rum) sang Pussy Riot deres protestsange mod Putin med omkvædet gudsjammerligt lort.

Den katedral, som i 1931 blev sprængt i luften af kommunisterne og efter deres fald genopbygget, var for en stund en scene, og mange følte det som tidligere tiders foragt for kirke og kristendom blev genoplivet. De gik lige ind i Ruslands hjerte og sked på det, sagde en kvinde, og en kirke er altså ikke et offentligt toilet.

Skal man fortsætte i det latrinære, kan det siges, at nok bør man i et frit land kunne skide på religionen, men ikke i kirken. En kirke er Guds hus, som skal huse hver en sjæl, men ikke lægge hus til alverdens aktioner og kunstnerisk selviscenesættelse. Den fulde ytringsfrihed hører til i det offentlige rum og privaten, ikke i kirkens rum. Nuvel, aktionen burde højst have udløst en bødestraf, men i stedet blev det til to års fængsel til et par af medlemmerne af Pussy Riot. Det virker mildest talt ude af proportioner, og under retssagen undskyldte de anklagede deres optræden og nægtede, at deres handlinger skulle være motiveret af religiøst had. Faktisk blev det fremført, at det ortodokse kunne være en løftstang for protest. Ganske vist har gruppen omtalt den ortodokse kirke som en hård penis, men det er åbenbart punkjargon. Det er vi nu nogle, som kun kan få for meget af.