70 år efter: Danmark ses stadig som Anden Verdenskrigs særtilfælde

Myten om, at kong Christian X red iført jødestjerne under Besættelsen, lever videre uden for Danmark. Hos dem, der kender sandheden, er Danmark dog stadig et positivt særtilfælde fra et mørkt europæisk kapitel

70 år efter: Danmark ses stadig som Anden Verdenskrigs særtilfælde
Foto: A. E. Andersen Denmark.

Mens fortællingen om redningen af de danske jøder har ændret sig i Danmark i takt med ny historisk indsigt, er den forblevet den samme i USA og for mange jødiske israelere siden Anden Verdenskrigs afslutning.

Et klap på skulderen er en almindelig gestus, når jødiske israelere taler med danskere om holocaust, hvor omkring seks millioner jøder blev myrdet af Nazityskland. Og billedet er det samme i USA.

Historien om rednings-aktionen har ikke ændret sig i USA i det omfang, den overhovedet er en historie, siger den dansk-amerikanske kritiker og forfatter Leo Goldberger.

Han begrunder det blandt andet med, at Danmarks rolle under Anden Verdenskrig er en historie fra krigens sidelinje i USA.

Der skrives forsvindende lidt om den i amerikanske nyhedsmedier og publikationer. Myten om kong Christian X og davidsstjernen, som blandt andre Victor Borge var med til at sprede i USA i 1940erne for at tage brodden af den amerikanske kritik af samarbejdspolitikken, lever i bedste velgående herovre. Vi har vidst fra dag ét, at den ikke er sand, men den kommer aldrig til at dø i Amerika, siger Leo Goldberger, der blandt andet har redigeret bogen The Rescue of the Danish Jews: Moral Courage Under Stress (Redningen af de danske jøder: Moralsk mod under pres).

Myternes vedholdenhed er rodfæstet i amerikanernes ønske om at bevare troen på en klar opdeling mellem de gode og de onde, forklarer Edna Friedberg, historiker ved United States Holocaust Memorial Museum i forbundshovedstaden Washing-ton.

Folk higer efter at finde glimt af håb og barmhjertighed, der kan kaste lys over dysterheden. En af de vanskeligste opgaver, jeg har, er at frarøve folk deres tro på nogle af de her smukke myter. Det er interessant, hvad det siger om folks følelsesmæssige behov i forståelsen af denne apokalyptiske fortælling, siger hun.

Edna Friedberg betoner imidlertid, at amerikanske historikere er anderledes velunderrettede.

Mange ville formentlig himle med øjnene af dem, der fremhæver et rosenrødt billede af Danmark, og i stedet stille spørgsmålet om, hvorvidt det er en belejlig dækhistorie for Danmark for at undgå, at verden taler for meget om samarbejdspolitikken, siger hun.

Og den nuancerede historie vil i sidste ende have mere værdi for både danskerne og amerikanerne, tilføjer Edna Friedberg.

God og ond er ikke klart afgrænsede kategorier. Moraliteten har gråzoner, og vi kan lære mere af at udforske det spændingsfelt end af de sort-hvide myter, siger hun.

Arthur Arnheim, danskfødt jøde og historiker, der selv flygtede til Sverige under krigen, og som nu er bosat i Israel, mener stadig, at Danmark kommer pænt ud af efterkrigsfortællingen.

Den danske indsats går fra toppen af samfundet til de mest almindelige borgere. Ja, det er sandt, at kong Christian X ikke red med davidsstjernen gennem København, men han var imod særbehandling af jøder og foreslog at lade alle danskere bære stjernen, hvis tyskerne ville tvinge Danmarks jøder til det. Det er en exceptionel holdning, som betyder, at Danmark stadig er et særtilfælde. Også selvom myten ikke er nøjagtig, siger han.