En halv time til nationale nyheder sendt fra Kvægtorvet i Odense og en halv times nyheder fra de otte regionale stationer efterfulgt af en time til blandt andet underholdning. Nogenlunde sådan mente det politiske flertal bag lovgrundlaget for TV 2, at en tv-aften på Danmarks nye tv-kanal skulle se ud i efteråret 1988.
Men Jørgen Schleimann mente noget helt andet. Han var ikke blevet administrerende direktør og programchef på den spritnye tv-station for at lade sig placere på en andenplads efter Danmarks Radio. Han lagde fra starten an til en overhaling og gennemførte civil ulydighed. Den første tv-aften på TV 2 den 1. oktober 1988, i dag for 25 år siden, begyndte således allerede klokken 17 med en dokumentarfilm, efterfulgt af 40 minutters nyheder, premiere på Lykkehjulet, en Olsen Banden-film, optagelser fra Roskildefestivalen og til sidst en transmission fra et speedway-løb. 7 timer og 45 minutters tv.
LÆS OGSÅ: Slider, kirkeleksikon og gospelsanger
Historien er sigende for Jørgen Schleimann, der i hele sin brogede mediekarriere har været en anarkistisk og kompromisløs kriger, der som udgangspunkt mente, at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse. Uden ham var TV 2 ikke blevet den dundrende seer-succes, som kanalen er blevet, og hans holdninger og ånd er stadig udbredt i tv-stationens måde at opfatte sig selv på.
TV 2 er kulturkamp i bedste forstand, sagde Schleimann ved flere lejligheder.
Når Jørgen Schleimann lagde så kampberedt ud, handlede det om at vinde og det gjorde bestemt ikke hans vinderinstinkt mindre, at modstanderen var hans tidligere arbejdsplads, DR. Efter flere år som synlig meningsdanner i den trykte presse blev han i 1967 ved sin ansættelse ved DR endnu mere synlig. Først var han programchef og lancerede blandt andet aktualitetsprogrammet Orientering på P1, og som det flittige mediemenneske han var, steg Jørgen Schleimann hurtigt i graderne. I 1975 blev han udnævnt til chef for Radioavisen, der dengang var landets suverænt vigtigste nyhedsmedie.
Men det var også hos DR, at Schleimann for alvor afslørede sit stridbare gemyt, og det kom til flere sammenstød med hans overordnede. I 1982 sagde han først op, hvorefter han søgte sin egen stilling igen. Efter et dramatisk opgør i det daværende Radioråd, blev han imidlertid vraget. Jørgen Schleimann havde i årene efter ikke meget tilovers for DR, og hans cheftid hos konkurrenten TV 2 er af flere blevet tolket som en personlig vendetta.
Jørgen Schleimann er en mand, der elsker modsatrettede synspunkter, når bare de er velunderbyggede af gyldig argumentation. Han har sans for individets frihed og er blandt andet kendt for, at han i Morgenavisen Jyllands-Postens kolofon mejslede det motto, at frisind er andet og mere end frisind blandt ligesindede.
Hans karriere som administrerende direktør og chefredaktør på Jyllands-Posten blev ganske kort, kun få måneder i efteråret 1992. Og det er kun et af mange ophold i det danske medielandskab, hvor Schleimann har sat sig spor. Af andre kan nævnes Weekendavisen, Berlingske og Information.
Jørgen Hübertz Schleimann, som er hans fulde navn, blev født i 1929 i Svendborg. Hans mor døde samme år, som han blev født, og som syvårig blev han adopteret af et grossererægtepar. Han er uddannet bibliotekar fra Statens Biblioteksskole.
Som ung gymnasieelev var Jørgen Schleimann konservativ, siden var han medlem af Dansk Samling, og indtil 1975 var han medlem af Socialdemokratiet. Senere blev partifarven blå, og han blev opstillet til Europa-Parlamentet og senere til Folketinget for Venstre, dog uden at blive valgt.
Han har været gift tre gange. Sammen med sin nuværende kone, Annie Gertz Schleimann, der var hans sekretær på TV 2, bor Jørgen Schleimann i Munkebo på Fyn.