Jødisk konflikt kaster lange skygger

Ifølge den israelske skribent og kommentator Lily Galili fra dagbladet Ha'aretz er busruten mellem Jerusalem og Safed en mini-udgave af det israelske samfund. Den er et eksempel på den eksisterende konflikt mellem ortodokse og sekulære.

En gåtur i Jerusalems centrale bydel gennem det ortodokse Meah Shearim-kvarter i Jerusalem og på Ben Yehuda-strøget bekræfter opfattelsen af det store skel mellem ortodokse og sekulære jøder. Overalt i kvarteret hænger skilte med påbud om anstændig påklædning. Her og der dukker en plakat op med forskellige nyheder. De handler ikke om konflikten med palæstinenserne, men ofte om, hvilke butikskæder eller forretninger i Jerusalem den ortodokse befolkning bør holde sig fra eller boykotte, fordi de ikke er kosher nok.

Da fastfood-kæden McDonald's åbnede på Shamai-gaden i midten af byen, forsøgte ortodokse jøder at sætte ild til bygningen, fordi McDonald's forbrød sig mod religiøs lov ved at holde åbent på den ugentlige hviledag, shabat.

– I løbet af de seneste to år er flere og flere ortodokse jøder begyndt at komme på min bar for at prædike om moralsk forfald til de unge kunder. Sådan har det ikke altid været, og jeg opfatter det som en tilspidsning af kampen mellem de sekulære og de ortodokse jøder, siger Eldad Unger, der ejer Blue Hole-baren i byens centrum.

Ben Yehuda-gågaden indtages hver aften af en gruppe dansende ortodokse jøder, der spreder budskabet om deres messias, den afdøde rabbiner Melubavitch. De henvender sig også til unge forbipasserende og viser videooptagelser med taler af den afdøde rabbiner for alle, der måtte være interesserede.

I 1953 indgik de forskellige israelske partier en aftale om et såkaldt status quo mellem sekularisme og religiøsitet, hvor der bliver taget hensyn til begge grupper. Men netop på grund af tvetydighed og uklarhed, som i eksemplet med bussen mellem Jerusalem og Safed, og fordi ansvaret for alle personlige anliggender er blevet overdraget til de religiøse grupper, er spændingen mellem grupperne stigende i Israel.

– Adskillige af Israels love er baseret på princippet om, at Israel både er en jødisk og en demokratisk stat. Der er ingen tvivl om, at spændingerne affødt af denne tvedeling vil præge Israel i fremtiden, siger forfatter og professor Ilan Peleg.

Mange grupper føler sig marginaliseret af de ortodokse jøder. Blandt dem er de unge israelere, der nægter at lade sig vie ved en religiøs ceremoni. En anden gruppe er de russiske immigranter, der dagligt er ofre for kritik fra ortodokses side i spørgsmålet om, hvor jødisk deres russiske baggrund er.

Der findes en løsning på denne diskrimination, mener Ilan Peleg, der holder på, at definitionen jødisk og demokratisk kan overleve.

– Israel kan udvikle sig til et reelt liberalt demokrati samtidig med, at staten fastholder sin jødiske identitet, siger han.

Ifølge Ilan Peleg kan dette dog kun lade sig gøre, hvis den jødiske identitet indskrænkes voldsomt og får en mere symbolsk og langt mindre aktiv form.

Jana flyttede til Máaleh Adumim for at slippe væk fra de ortodokse jøder. Hun emigrerede fra Ukraine for otte år siden, arbejder som kosmetolog og er gift med en muslimsk mand fra Tyrkiet.

– Jeg kan ikke holde ud, at de ortodokse blander sig i min tilværelse. Hvem jeg gifter mig med, og hvad jeg putter i mine gryder, siger hun.

Jana opfatter de ortodokse som en trussel, fordi de i hendes øjne er ude på at tvinge hende til at føre en tilværelse, hun ikke ønsker. Jana vil have lov til at gå i biografen på shabatten, og hun står fast på sin ret til at spise svinekød, når hun vil.

– Hvis det stod til de ortodokse, ville disse nydelser ophøre omgående, siger hun.

Set fra et ortodokst synspunkt repræsenterer russiske Jana en af de allerstørste trusler mod staten Israel, fordi hun ikke overholder den jødiske lovs påbud, og fordi hun ikke værner om sin jødiske identitet og i stedet gifter sig med en muslim.

allan@kristeligt-dagblad.dk