Dømt til ægteskab

I Israel kæmper flere end 1000 kvinder uden held for at opnå skilsmisse fra deres mænd. Så længe de ikke har fået mandens get, er de stadig viet i henhold til jødisk lov, hvilket forhindrer dem i at gifte sig igen, også selvom de ikke længere bor sammen med deres første mand.

I henhold til en beslutning fra den såkaldte status quo-aftale fra 1953 mellem verdslig og religiøs lovgivning hører alle sager om personlig status under de religiøse rabbinske domstole i Israel.

En situation, der ikke kun er med til at vanskeliggøre skilsmisse, men som også gør det svært for unge israelere, der ikke ønsker en religiøs vielse, at få anerkendt deres ægteskab.

For otte år siden besluttede den tidligere advokat Susan Weiss at give de jødiske kvinder, der ønsker skilsmisse, en håndsrækning ved at hjælpe dem juridisk.

Hun dannede organisationen Yad La'Isha (En håndsrækning til kvinden) sammen med en række kvindelige advokater efter at have gennemgået en hårrejsende retssag.

En ortodoks kvinde søgte skilsmisse, fordi hendes mand voldtog og bankede hende. Desuden flyttede han ind hos en anden kvinde, men nægtede alligevel at give sin hustru den nødvendige get. Da de religiøse dommere valgte at tvinge ham til at give sin kone get efter en voldelig opførsel i retten, ankede han til den rabbinske højesteret og fik medhold.

For Susan Weiss markerede denne retssag et vende-punkt i hendes liv.

– Det var en af de mest alarmerende kendelser, jeg nogensinde har set, siger hun.

Susan Weiss havde formået at skaffe en båndoptagelse, hvor manden erkender, at han havde en affære med en anden kvinde. Hvad angår hans voldelige side valgte dommerne at lade sagen ligge, fordi han ikke var blevet advaret på forhånd. Ifølge religiøs jødisk lovgivning kan en person kun dømmes, hvis han i forvejen er blevet advaret af to vidner.

I mange tilfælde undlader de rabbinske dommere at tvinge manden til en skilsmisse, fordi jødisk lov ikke anerkender en såkaldt tvungen skilsmisse.

– Mange rabbinske dommere lader retssagen fortsætte i evigheder for at undgå en tvungen skilsmisse. Derfor er det typisk at høre disse rabbinere foreslå at give ægteskabet endnu en chance, også selvom den kvindelige side befinder sig i et voldshelvede, siger Susan Weiss.

– I det hele taget går de rabbinske dommeres kendelser ofte mod al sund fornuft, argumenterer Susan Weiss.

– Mange dommere holder sig meget strikt til den jødiske Talmuds love for skilsmisse, og det er med til at skabe et underligt grundlag for mange af de nutidige retssager, siger hun.

I et tilfælde forlod en mand sin hustru til fordel for en anden kvinde, men de rabbinske dommere nægtede at presse manden til at give sin kone skilsmisse, fordi sådan et tilfælde ikke er nævnt i Talmud.

I et andet tilfælde tvang rabbinerne en voldelig mand til at give sin kone skilsmisse, fordi han, foruden de voldelige tendenser, også havde dårlig ånde. Problemet med dårlig ånde er en af de årsager, Talmud anerkender som skilsmissegrundlag.

Susan Weiss, der selv er ortodoks jøde, kritiserer de rabbinske dommere for at være for svage og for at bruge jødisk lov forkert.

– Jeg kender jødisk lovgivning og ved, at den tilbyder en bred vifte af løsninger til den slags problemer. Men de rabbinske dommere er bange for at bruge disse valgmuligheder, siger hun.

Dog er det i nogle tilfælde lykkedes Susan Weiss' organisation at skabe en revolutionerende ny virkelighed for nogle af Israels ortodokse kvinder. I enkelte sager har vedvarende pres fra organisationens side fået de rabbinske dommere til at på-tvinge skilsmisse og endda kræve erstatning fra de stædige mænd for de forsømte år. Dette er en aldeles ny og skelsættende udvikling.

allan@kristeligt-dagblad.dk