Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Folkekirken mangler ledelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkekirken mangler ledelse

Kommenter Hold mig opdateret

Religion og ledelse: Biskopper erkender, at kirken har brug for moderne ledelse, der sætter spørgsmålstegn ved den måde, tingene foregår på. Til gengæld er de uenige om, hvor svaret skal findes

I Ribe er biskop Elisabeth Dons Christensen ikke i tvivl om folkekirkens overordnede målsætning. Det handler om at forkynde Guds ord. Derfor har hun ikke brug for management-teorier og ledelseskonsulenter. Hun bruger sin sunde fornuft, sin erfaring og styrer sit stift med følelsen af Guds kærlighed i ryggen.

– Det Nye Testamente bruger jeg, når det handler om forkyndelse. Sund fornuft og viden om ledelse, når det handler om, hvordan vi bedst kan nå de målsætninger, vi har sat sammen. Men den åndelige og den administrative ledelse er to sider af samme sag, fordi der selvfølgelig – alt andet lige – er en sammenhæng mellem mål og midler, siger hun.

Helt så enkelt er det ikke for Lolland-Falsters nye biskop, Steen Skovsgaard. Selvom han godt kan bruge Bibelen til at finde forbilleder for god ledelse, har han valgt at søge professionel hjælp til at formulere både målsætninger og handleplaner for sit stift. Som den første biskop har han med støtte fra Kirkeministeriet hyret en ledelseskonsulent, en såkaldt coach.

Annonce
– Det kom bag på mig, at der ikke var nogen andre biskopper, som havde gjort det før. De fleste vil nok erkende, at folkekirken ikke er særligt godt rustet til det ledelsesmæssige. Det at lede er et håndværk, og der er noget værktøj, som man skal kunne bruge. Det handler for det første om at lave en stillingsbeskrivelse og finde ud af, hvem der er ens nærmeste foresatte og hvilke ansvarsområder man har som biskop. Dernæst hvilke visioner man har, både strategiske og teologiske, siger han.

I et samfund i rivende udvikling, som ikke længere tager folkekirken og dens forkyndelse for givet, er der behov for en moderne ledelsesstil. Der skal sættes spørgsmålstegn ved, hvordan man plejer at gøre tingene, og man skal være parat til at opstille nye målsætninger og diskutere, hvordan de bedst realiseres. Her halter både folkekirken og biskopperne bagefter. Det mener sognepræst og ledelseskonsulent Erling Andersen, der har rådgivet offentlige og private virksomheder i ledelse og kommunikation gennem en årrække. For tiden koordinerer han et stort samarbejdsprojekt i Kolding Provsti.

– Jeg er overbevist om, at vi ikke kan klare de opgaver, vi står over for i folkekirken ud fra kirkens traditionelle organisationskultur, hvor hver passer sit. Biskopperne forsøger, men det er ikke ensbetydende med, at de har de nødvendige ledelseskompetencer. Og nogle gør det bedre end andre. Min fornemmelse er, at der er stor fokus på nødvendigheden af at stille ledelsesmæssige spørgsmål og skabe rum for svar, siger han.

Erling Andersen skelner i den forbindelse mellem traditionel styring og moderne ledelse. En traditionel organisation som folkekirken stiller ikke spørgsmålstegn ved, om det, den gør, er godt nok, og hvordan det i givet fald kan gøres bedre. Når der opstår problemer, kigger man i stedet i bakspejlet for at finde ud af, hvad man gjorde sidst. Men det er en anden form for ledelse, der er brug for, hvis kirken skal tilpasse sig et samfund i rivende forandring.

– Lederen er kendetegnet ved at skabe rum til at formulere de værdier, som skaber et fællesskab omkring arbejdspladsen og samtidig fokuserer på fælles mål. Det er farligt at gå ud fra, at alle ved, hvilke målsætninger der er. Det kan godt være, at folkekirkens overordnede mål handler om forkyndelse, men hvordan gøres det i så fald bedst muligt? spørger han.

Erhvervslivets snak om målsætninger, midler og ressourcer er da heller ikke fremmed for biskop Elisabeth Dons Christensen, selvom hun mener, at kirkens og dermed biskoppens opgave er enkel, fordi det handler om forkyndelse. Det udelukker imidlertid ikke, at man prøver at lave målsætninger for, hvordan kirken bedst kommer ud med Bibelens budskab. Hun mener ligeledes, at biskopperne sagtens kan lære noget af moderne ledelsesteori, men personligt foretrækker hun de gejstliges råd frem for ledelseskonsulenternes.

– Hvis jeg er i tvivl, rådfører jeg mig først og fremmest med mine medarbejdere, kontorchefen, provsterne eller andre biskopper. Det er da også sket i enkelte alvorlige sager, at jeg har lagt det frem til en større afgørelse, bedt mit fadervor og vågnet mere klarhjernet næste morgen. Men normalt ulejliger jeg ikke Gud med almindelige administrative spørgsmål om, hvorvidt vi skal slå to sogne sammen, lyder det fra biskoppen.

rieper@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​