Politiker og bonde

Hvad tror du på?

– Jeg tror på en skabende og opretholdende Gud. Den ballast har jeg med fra mit hjem og min opvækst. Det er trygt at kunne lægge sin dag, med alt hvad den rummer, i Guds hånd om morgenen, og ved aften kunne sige tak for dagen. Jeg læser regelmæssigt i Bibelen. Bibellæsning giver næring til den åndelige dimension.

Hvad er lykke for dig?

– Min hustru, mine børn, svigerbørn og børnebørn, men det er også lykke for mig, når arbejdet og samværet lykkes. Og så, altså, en tur i mark og stald, dét er stadigvæk lykken for en gammel bonde.

Hvad er elendighed for dig?

– Når mennesker ikke kan styre deres liv, og her tænker jeg på misbrugere, druk, narkotika, vold og ondskab, men også nød og sygdom ude i den store verden. Og ansvarsløshed i samfund og familie. Det er også elendighed målt med min målestok.

Hvordan vil du beskrive din tilstand lige nu?

– Jeg er begunstiget af et usædvanligt godt helbred, og jeg befinder mig godt midt i et interessant virke med mange oplevelser og udfordringer, i samarbejde med mange spændende mennesker. Samtidig er jeg så privilegeret, at jeg sjældent hører nogen anke over politikerlede over for mig som person. Jeg kan slet ikke lide det ord, politikerlede, men samtidig godt forstå, hvis nogen bliver skuffede og træt af det, når man forventer en politiker kan løse det og det problem, og politikeren måske oven i købet har lovet det, men kommer til kort. Her vil jeg godt tage både mig selv og mine kolleger i forsvar: De allerfleste af mine kolleger gør et godt og målbevidst stykke arbejde, men på Christiansborg og i politik i øvrigt afhænger det jo af, om der kan skabes sympati for ens forslag og synspunkter, så derfor er det sommetider uretfærdigt, når folk bliver sure på en politiker. Selvfølgelig kan det være berettiget i nogle tilfælde, der er brodne kar i alle lejre, men generelt mener jeg bestemt, at politikere er bedre end deres rygte.

Hvilke åndelige og moralske forbilleder har du?

– Dem, der først falder mig i tanke, er mine forældre, fordi de var ægte. De gav sig ikke ud for at være andet, end det de var, og så var de myreflittige. At være ægte, at stå ved det man er, er en menneskelig kvalitet, jeg mener skal prioriteres utroligt højt. Ud over generne er noget af det, jeg har taget med mig fra mit barndomshjem, at tingene skal gå ordentligt til, man skal vise hensyn og respektere andre og andres meninger, men altid vide, hvem man selv er og står for.

Hvilke fællesskaber er vigtigst for dig?

– Familien, men også sognet, det nære, de mennesker som man nu bor iblandt, vennekredsen, men også arbejdsfællesskabet. Som bonde er det helt naturligt at tage sit udgangspunkt i det nære, fordi bonden, til forskel fra så mange andre, jo er ét med sit sted. Det er sjældent, at bonden flytter, og derfor ligger det også i bondebegrebet, at man er en del af nærsamfundet, en del af sognet.

Hvordan er dit syn på fremtiden?

– Der er så mange ting, der flytter sig. Det skal det også, for et samfund skal ikke være statisk, men det går utroligt stærkt i disse år, og kunsten er her at fastholde det værdifulde i en foranderlig verden. Det synes jeg, det kniber med sommetider. Vi skal være bevidste om vore værdier, både i familien, i fællesskabet, i kristendommen, demokratiet og frihedssynet. Dét er den store udfordring i en foranderlig verden.

Har du et motto?

– Hvis der er noget, der har præget mig igennem tiden, så er det mottoet for den landbrugsskole, Hammerum Landbrugsskole, hvor jeg gik i sin tid: "Gudsfrygt, flid og nøjsomhed". Det falder sammen med det, som egentlig har stået som ledetråden for min familie og slægt.

Hvilke håbstegn ser du i verden i dag?

– At flere lande får demokrati og bliver åbne samfund. Her tænker jeg ikke mindst på de central- og østeuropæiske lande de sidste 15 år. Et håbstegn for mig er også, at vi hjælper Den Tredje Verden på fode. Det går ganske vist langsomt, men der er trods alt positive tegn. U-landsbistanden er stadig nødvendig, men jeg er sikker på, at en større frihandel vil være lige så stor en håndsrækning. Derfor, hvis man på en god måde kan kombinere de ting, så er jeg sikker på, at vi virkelig kan hjælpe den tredje verden, forudsat naturligvis, at de så også selv hjælper til i form af en demokratisk udvikling. Hvis verden skal hænge sammen er det nødvendigt. Underudvikling og uvidenhed er arnestederne for uro, og med til at fremme flygtningestrømme i verden.

steens@kristeligt-dagblad.dk



CHRISTIAN MEJDAHL

Født 1939, landmandsuddannet, gårdejer 1969-2000, medlem af Løgstør Kommunalbestyrelse for Venstre 1970-88, borgmester 1974-87. Medlem af Folketinget siden 1987, fra 2003 formand for Folketinget.

Har haft en stribe af forskellige tillidshverv og i den forbindelse også været engageret i livet omkring den lokale kirke, hvor han var medlem af Oudrup Menighedsråd 1969-85, Vesthimmerlands Provstiudvalg 1978-85.

Gift med Eva Mejdahl. Parret har fire voksne børn, og familien omfatter nu også 4 svigerbørn og 11 børnebørn.