Det er blevet sagt før, men det kan sagtens tåle at blive gentaget: Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag er en lille forlagsmæssig genistreg. I serien, hvor der er planlagt 36 udgivelser, formidler højtestimerede forskere viden til folket i elegant layoutede pixibøger til discountpris.
Emnerne spænder lige fra krop og kærlighed over natur og netværk til folk og fjendskab. Og som med rejsebogsserien Vide Verden vover Aarhus Universitetsforlag at lave bøger, der er indholdsmæssigt højbrynede i en lettilgængelig og smuk form, der passer fortræffeligt ind i en hektisk og hyperdigital hverdag i rejsebogsserien i form af en række essays af forskellige forfattere, i tænkepauserne i form af 60 stramt redigerede sider om et helt konkret videnskabeligt emne.
Tænkepause 12 handler om positiv psykologi. Positiv psykologi bliver defineret som det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives. Men ganske som vi ved langt mere om helbredelse af somatiske sygdomme end om forebyggelse af dem, ved vi også mere om livets mørke sider end om dets lyse.
Siden Anden Verdenskrig er for eksempel blot 10 procent af pengene til forskning i USA gået til forskning i positiv psykologi, mens resten er blevet brugt på undersøgelser af depression, angst, ADHD og andre sindslidelser.
I Positiv psykologi forsøger lektor Hans Henrik Knoop at give den almene psykologi et andet image end det sygdomsbehæftede, som det har i dag.
Vi lever i en kultur, der sygeliggør alle de symptomer, der måske egentlig bare er en sund krops og sjæls evne til at kunne regulere sig selv. Man er således ikke syg, hvis man bliver bange i mødet med en uoverskuelig opgave. Eller hvis man bliver vred.
Eller hvis man bliver (kortvarigt) stresset. Man er derimod selvregulerende, hvilket et langt stykke hen ad vejen er godt.
Og den positive psykologi forherliger ikke, fastslår Knoop, et liv uden modhager, og derfor blæser han til kamp for et mere nuanceret billede end det smil-til-verden-og-så-smiler-den-til-dig som selvhjælpsbøgerne og magasinpressen ofte bringer til torvs, og som dermed har været med til at forfladige begrebet.
Tænkepause 12 er endnu et eksempel på forbilledlig formidling, om end der er visse pointer, der ville have haft godt af at blive foldet ud, hvilket formatet ikke kan honorere.
Men skidt med det, for budskabet er klart og skal være så hjerteligt velkomment: Vi behøver ikke være glade hele tiden heller ikke selvom vi bekender os til den positive psykologi. Vi må gerne have det skidt. Vi skal bare huske at være opmærksomme, når det sker, og huske at gøre noget ved det. Og så huske, at den private, professionelle eller personlige bølgedal faktisk kan vise sig at være forudsætningen for personlig vækst og trivsel. Det er nemlig turen ned i dalen, der fortæller os, at der er noget galt hvis vi da ellers giver os selv lov til at mærke bumpene undervejs.