Nyt ateist-tiltag rejser debat om neutralitet

Der mangler højtidelige rum uden religiøse symboler, påpeger gruppe fra blandt andet Humanistisk Samfund. Men ateisternes neutrale rum er ikke neutralt, mener kritiker

En model af et neutralt rum til livsceremonier er lige nu udstillet i København. Den er 1,4 meter høj og udformet som en cirkel, så det ikke peger i retning af en bestemt livsanskuelse. –
En model af et neutralt rum til livsceremonier er lige nu udstillet i København. Den er 1,4 meter høj og udformet som en cirkel, så det ikke peger i retning af en bestemt livsanskuelse. –. Foto: Leif Tuxen.

I Danmark findes der ceremonielt hjemløse.

Det mener gruppen Projekt Ceremonirum fra blandt andet Humanistisk Samfund og virksomheden Livsceremonier. De vil give tvær- og ikke-religiøse danskere et neutralt rum, hvor livsceremonier kan markeres i forbindelse med for eksempel fødsel og ægteskab.

Gruppen kalder det et ligestillingsprojekt, og rummet retter sig især mod dem, initiativtagerne betegner som kultur-kristne, kultur-jøder og kultur-muslimer samt tværreligiøse familier. Det forklarer talsperson Anna Balk-Møller.

LÆS OGSÅ: Ateisters efterkommere har svært ved afskeden med de døde

Det kan være svært at finde egnede lokaler til ceremonier, hvis de skal være mere højtidelige end for eksempel et rådhus, men samtidig ikke indeholde et bestemt religiøst symbolsæt, siger hun og fortsætter:

Stat og kirke er ikke adskilt, og staten stiller kirker til rådighed. Så der er en god ligestillingspointe i, at staten eller kommunerne også yder en service til dem, som står uden for folkekirken og andre trossamfund. Vi vil gerne tage udgangspunkt i det, vi har tilfælles, og skabe et rum for alle, hvor man kan tage sin overbevisning med ind og ud af rummet.

Højskoleforstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole, mener, det er en bagvendt logik, når man vil skabe et rum for ritualer og ceremonier, men samtidig ikke som Humanistisk Samfund vil kaldes et trossamfund. Og så spørger han, hvorfor der er brug for det nye rum.

Det er allerede muligt at gå på rådhuset for at blive gift. Og man kan få en bisættelse uden en præsts medvirken, påpeger han.

Jørgen Carlsen kan godt følge den indvending, at det på rådhuset er en juridisk ordning og ikke i lige så høj grad en ceremoni.

Men hvad er det så egentlig, de vil have? De vil have en ramme om tingene, men hvis den ramme også skal have en betydning, er den ikke neutral. For mig at se er Humanistisk Samfund fanget i en performativ selvmodsigelse. Den omstændighed, at man ønsker at udgøre et alternativ til de eksisterende trossamfund, placerer dem på banen sammen med de andre. På den ene side vil de være et tilbud til dem, der ikke ønsker religion i deres liv. På den anden side stiller de op med ritualer og verdslige ypperstepræster, ceremoniledere hedder det hos dem. Enten er der tale om fuldstændig indholdsløse foranstaltninger, eller også peger ritualerne på et indhold, der kalder på tilslutning og respekt, siger Jørgen Carlsen.

Hvis det sidste er tilfældet, tror man også på noget, konstaterer han.

Intet er vel mere latterligt end et ritual, der er ligegyldigt og intet betyder. Det er i det hele taget svært ikke at tro på noget, hvis man vil tages alvorligt af andre. Ergo er Humanistisk Samfund et trossamfund på linje med så mange andre. Det er blot et trossamfund, som er præget af en primitiv mangel på selvrefleksion, siger Jørgen Carlsen.

Henrik Gade Jensen, præst i sognene Dannemare, Tillitse og Græshave, mener, det er sympatisk nok, at flere gerne vil have ceremonier.

Men de skal have et indhold. Ellers giver det ikke mening. Det er som at lave mad uden salt, siger han.

Henrik Gade Jensen peger på, at ceremonier og ritualer sagtens kan have en ikke-religiøs betydning. Men det er for ham at se meningsløst at tale om, at de er neutrale.

Som kristen vil jeg føle mig mere hjemløs i et neutralt rum med helt hvide vægge end i en moské, siger han.

En model af det nye ceremonielle rum er lige nu udstillet i København. Ingen har endnu henvendt sig for at opføre det.