Lillejuleaften 2011 blev forsvarsadvokat Geir Lippestad ringet op af sin klient, som var meget oprevet. Klienten den norske terrorist og massemorder Anders Behring Breivik måtte meddele advokaten, at han var nødt til at bryde en aftale, og at de snarest måtte holde et møde.
Geir Lippestad, som i dag er 49 år, svarede spøgefuldt:
"Det er nok ikke det værste, du nogensinde har gjort."
"Set i bakspejlet var det lige friskt nok," erkender Geir Lippestad, som netop har været i Danmark for at tale om sin bog "Det vi står for".
Bogen fortæller historien om en advokat og familiefar, som får sit livs største opgave. Han skal forsvare Norges mest forhadte mand og oplever selv at blive lagt for had, da han kommer i offentlighedens søgelys. Alt imens koster det også på hjemmefronten, hvor hans handicappede datter i perioder svæver mellem liv og død.
Telefonopkaldet lillejuleaften var et eksempel på, at Geir Lippestad blev fanget med paraderne nede, siger han. Gennem hele forløbet havde forsvarsadvokaten nemlig været meget opmærksom på at holde en professionel distance til Anders Behring Breivik.
"Jeg skulle varetage hans retslige interesser og tage mig af det praktiske. Jeg gav aldrig noget af mig selv og fortalte ikke om mit eget liv. Da jeg spøgte med ham i telefonen lillejuleaften, kunne jeg også mærke, at det skulle jeg ikke have gjort. Desuden fangede han ikke humoren."
Som advokat for Norges mest omdiskuterede person, måtte Geir Lippestad pludselig forholde sig til at være en offentlig person. Han blev beskyldt for at være på linje med sin klient politisk. Han mistede klienter, og tilfældige folk på gaden råbte skældsord ad ham.
Samtidig oplevede han at blive interessant for pressen. Særligt de udenlandske medier gik over stregen, lyder det i bogen. Blandt andet fandt han en dag i sin dagligstue et russisk tv-hold, som han måtte smide ud af huset. Senere truede et tysk mediehus med at bringe en artikel med forkerte oplysninger om hans baggrund, medmindre han indvilgede i at stille op til et interview. Han afslog og ved stadig ikke, om artiklen med de forkerte oplysninger blev bragt.
Men hvad der især frustrerede ham i mediernes dækning, var, hvordan hans klient blev fremstillet som ikke menneskelig.
"Jeg blev ofte kaldt monsterets eller Djævelens advokat. Det brød jeg mig ikke om, for med de ord antyder man, at Breivik ikke er et menneske. At der findes personer uden menneskelige egenskaber, og som man derfor ikke behøver behandle som mennesker. Det er en slem tanke."
En tanke, som Geir Lippestad selv måtte arbejde med at lægge fra sig.
Den 23. juli 2011 blev han ringet op af politiet. De var blevet bedt om at kontakte ham på vegne af en mand, der dagen forinden var blevet anholdt på øen Utøya efter at have dræbt 77 mennesker.
Efter megen overvejelse og på opfordring fra hustruen valgte han at sige ja. Han husker tydeligt køreturen for at møde massemorderen for første gang.
"Jeg havde jo set på tv, hvad der havde fundet sted. Den første halvdel af køreturen tog jeg mig selv i at tænke: Hvad er det, jeg kommer til at møde? Hvad er det, der har udført disse handlinger?. Men så standsede jeg bilen og tvang mig selv til at tænke hvem i stedet for hvad. Hvem kommer jeg til at møde?. Menneskeværdet er meget vigtigt for mig, og jeg var nødt til at tænke, at det her var et menneske," siger Geir Lippestad som peger på sit kristne grundsyn som en af årsagerne til, at netop menneskeværdet har spillet en meget vigtig rolle i hans syn på sagen:
"Ud over støtte fra min kone har jeg kunnet finde hjælp ved at bede til Gud, når jeg sad sene nattetimer og havde svært ved at overskue sagen. Og i kristendommen spiller menneskeværdet en stor rolle. Det betyder, at vi som samfund ikke kan begynde at definere, hvem der har værdi som mennesker, og hvem der ikke har. Det var jo netop det, både Breivik og Hitler gjorde. Det er et fascistisk tankemønster."
I mødet med massemorderen blev Geir Lippestad bekræftet i, at det ikke var et monster, han havde med at gøre. Selvom de ikke havde et personligt forhold, var Anders Breivik altid høflig over for advokaten, som han også viste respekt for gennem hele forløbet på trods af politiske uenigheder.
"Og så skal man huske at se på hans historie. Breivik levede i over 30 år, hvor han både havde venner og en kæreste, som han behandlede pænt. Det viser, at han er menneskelig. Og så gav han udtryk for, at han havde meget svært ved at trykke på aftrækkeren på Utøya. Han var klar over, at hans gerninger var grusomme, men på grund af sin ideologi, så han dem som nødvendige."
I august sidste år sluttede retssagen, der endte med, at Anders Breivik blev dømt til 21 år i forvaring. Af og til bliver Geir Lippestad spurgt, om han ville påtage sig en lignende opgave, hvis den skulle byde sig.
"Principielt ville jeg ikke have noget imod det. Alle mennesker har ret til at blive forsvaret. Man ville jo aldrig spørge en læge, om han ville behandle Breivik, hvis han selv var blevet kvæstet under massakren. Men af hensyn til min familie vil jeg nok have svært ved at finde tid til så stor en arbejdsbyrde igen."
Denne artikel udkom første gang i december 2013.