Domprovst føler sig forpligtet til at give muslimer så gode kår som muligt

Kristendommens position som statsreligion forpligter os til at give danske muslimer så gode kår som muligt. Det mener domprovst i København og formand for Danske Kirkers Råd Anders Gadegaard, som støtter opførelsen af en stormoské

"Jeg synes, det er meget vigtigt at få skabt grobund for, at mainstream islam får et synligt udtryk i dansk kultur. En dansk udgave af islam med danske prædikanter vil være en fordel for muslimernes liv og bidrag til dansk kultur og samfund," siger domprovst ved Vor Frue Kirke i København Anders Gadegaard. –
"Jeg synes, det er meget vigtigt at få skabt grobund for, at mainstream islam får et synligt udtryk i dansk kultur. En dansk udgave af islam med danske prædikanter vil være en fordel for muslimernes liv og bidrag til dansk kultur og samfund," siger domprovst ved Vor Frue Kirke i København Anders Gadegaard. –. Foto: Leif Tuxen.

En række fremtrædende danskere præsenterede onsdag en støttekomité til opførelsen af en særlig dansk stormoské. Bag komitéen står blandt andet Københavns integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), Muslimernes Fællesråd og formand for Danske Kirkers Råd, domprovst Anders Gadegaard. Kristeligt Dagblad har stillet domprovsten en række spørgsmål.

Hvorfor er det så vigtigt for dig med en stormoské?

LÆS OGSÅ: En kristen stormoské?

Jeg synes, det er meget vigtigt at få skabt grobund for, at mainstream islam får et synligt udtryk i dansk kultur. En dansk udgave af islam med danske prædikanter vil være en fordel for muslimernes liv og bidrag til dansk kultur og samfund. Som folkekirkerepræsentant synes jeg, det følger med den forpligtelse at være statsstøttet kirke for et flertalsreligionssamfund, at man sikrer religiøse mindretal og især dem, der er store og har vanskeligheder, så gode kår som muligt. Hvis vi som kirke vil bevare en tilknytning til staten, skylder vi, at mindretalssamfund også har gode kår.

I ønsker en moské for et flertal af muslimske retninger. Jeg har aldrig hørt om en kirke drevet af katolikker, protestanter og ortodokse. Shia-og sunnimuslimer har nok lige så svært ved at enes. Så er det ikke lidt naivt?

Det bedste svar på det er, at jeg har hørt, at der er en dansk, shiamuslimsk organisation, som samtaler med Muslimernes Fællesråd om måske at melde sig ind i samarbejdet omkring moskéen. Det vigtigste er, at Muslimernes Fællesråd siger, at det skal de være velkomne til, og så går jeg ikke op i, om det rent faktisk lykkes. For du har selvfølgelig ret i, at vi ikke kan stille krav til fællesskaber, som vi ikke engang som kristne kan leve op til. Vi bilder os ikke ind, at yderliggående muslimske grupper kan blive del af moskéen.

Hvilke krav vil I stille til en stormoské? Skal det være et krav, at man kan blive viet som homoseksuel?

Nej, det blander vi os ikke i som støttekomité. Vi har nogle minimumskrav om, at forkyndelsen er dansk, organisationen er demokratisk, og bidrag til moskéen er betingelsesfrie. Men det ville være helt utilstedeligt at stille så specifikke krav.

Der er en del erfaring med, at moskéer bliver tilholdssted for en konservativ og til tider ekstremistisk udgave af islam. Hvordan vil I imødegå det?

Det kan jeg slet ikke se skulle forekomme. Det er et skræmmebillede, som skabes enten med vilje eller på grund af uvidenhed.Det er jo Muslimernes Fællesråd, en demokratisk paraplyorganisation, der er med i det her. De er garanter for åbenhed og dialog, som vi netop gerne vil have fremmet.Du har aflagt præsteløfte, hvor du lover at bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse.

Gør man det, når man arbejder for opførelse af en stormoské?

Ja, det gør man. Det bedste, man kan gøre, er at kalde det bedste frem i andre og sørge for, at de, der mener noget andet end en selv, også får plads. Det er ikke kristendommen fjendsk. Jeg tror selv noget helt andet om Gud, end muslimer gør, men det ligger i mit kristne menneskesyn, at andre skal have frihed til at samles om det, de tror på. Jesus henvendte sig også glad og gerne til dem, der troede anderledes end han, og hjalp dem til et sandt og godt religiøst udtryk.

Men henvendte Jesus sig ikke til dem for, at de skulle modtage netop hans sandhed?

Det er spørgsmålet, hvad han mente. Der var jo blandt andet en kanaanæisk kvinde og en romersk befalingsmand, der blev rost for deres tro. Det at komme til Jesus kunne godt ske skjult under en anden form for religiøs opdragelse. På samme måde mener jeg, at Kristus kommer til os skjult under andre religiøse opfattelser. Det må ikke forstås sådan, at jeg vil pådutte gode muslimer, at de er skjulte kristne. Men jeg mener med min tro, at Kristus sagtens kan være skjult til stede i andre religiøse udtryk. En kulturåben, selvkritisk udgave af islam kan godt indeholde religiøs sandhed.