De har oplevet massive omsorgssvigt, de kan reagere voldsomt og aggressivt, og de har behov for specialiseret omsorg. Men det halter med at skaffe det bedst egnede personale til at passe på nogle af landets mest krævende anbragte børn og unge.
Sådan lyder meldingen fra fire ud af fem opholdssteder med såkaldt voldsomt udadreagerende børn, som Kristeligt Dagblad har talt med. Der er ganske enkelt ikke nok uddannede pædagoger, der har lyst til at arbejde med disse børn og unge, så når stederne slår en pædagogstilling op, søger en lang række ikke-pædagogisk uddannede personer heriblandt tidligere dørmænd, vagtfolk og soldater. Og de ansættes i flere tilfælde.
LÆS OGSÅ: Kritik af upædagogisk praksis over for anbragte børn
Der er ingen grund til at lægge skjul på, at det er vanskeligt at få kvalificeret arbejdskraft for os, der arbejder med unge med massive problemstillinger. Når vi annoncer, får vi 75-100 ansøgninger, men 85 procent af dem er fra tømrere, mekanikere, politimænd og vagtfolk, siger forstander John Filthuth fra Fonden Bakkegården, som driver fire opholdssteder uden for Aarhus.
Situationen er den samme på opholdsstedet Sparta ved Herning, fortæller leder Michael Poulsen, som selv er tidligere dør- og vagtmand.
Ja, det billede kan vi godt genkende. Vi har tidligere vagter ansat, og blandt vikarer har vi mange fra militæret og fængselsvæsenet, men vi prøver at arbejde væk fra det, for de kan være meget norm- og regelsatte og kan komme til at gøre det til en magtkamp, når en ung har det svært. Sådan praktiserer man ikke behandling i min verden, så vi har en stor ledelsesopgave i at efteruddanne dem.
LÆS OGSÅ: En pædagog kan også have brede skuldre og store næver
Omkring 5000 børn og unge er anbragt på et opholdssted eller en institution, og de ansatte skal være særligt dygtige over for de hårdest belastede børn, forklarer lektor Karin Kildedal, Aalborg Universitet, med mere end 20 års erfaring med anbragte børn.
Konsekvens virker ikke over for de her børn og unge, så hvis man ansætter andre faggrupper end pædagoger, skal de kende den pædagogiske linje. Ingen siger, at alt personalet skal være pædagoger, men de skal have forståelse for børnene, og man kan ikke regne med, at de selv opfinder en pædagogik. Dér har lederen et stort ansvar for, at de ansatte har det rigtige menneskesyn og den rigtige pædagogiske tilgang.
Foruden Bakkegården og Sparta tæller de fem steder, Kristeligt Dagblad har talt med, Hugin & Munin ved Hobro, Kanonen i Hinnerup uden for Aarhus samt den sikrede institution Stevnsfortet. Samtlige steder beretter, at for blot fem år siden var der overvægt af ikke-pædagogisk personale, men at balancen nu er tippet den rigtige vej.
Leder Trine Hounsgaard Pfeiffer fra Kanonen siger:
Vi får rigtig mange uopfordrede ansøgninger fra især håndværkere, men også fra vagtfolk, men nu har vi 80 procent pædagoger ansat, hvor det i 2007 kun var 30 procent. Tidligere var der en undertone af også hos os at man havde mere pondus, hvis man var en stor mand med store muskler.
Fra landsorganisationen for opholdssteder, LOS, kender direktør Geert Jørgensen til flere tilfælde, hvor tidligere vagtmænd er ansat i pædagogiske stillinger. Han mener dog ikke, at personalet udelukkende skal bestå af pædagoger.
Det er vigtigt med uddannede pædagoger, men også med frihed til en personalesammensætning, hvor man også vurderer andre egenskaber end den formelle uddannelse, men det stiller store krav til den interne efteruddannelse af medarbejderne. Det er hverken nok med et stort hjerte eller en god fysik, for man skal have forståelse for de unges svære situation, siger han.