Digtsamlinger trykkes normalt i oplag på få hundrede eksemplarer, og Gyldendal havde da også i første omgang planlagt at trykke 800 eksemplarer af Yahya Hassans debutdigtsamling.
Men den 18-årige digters enorme gennemslagskraft i medierne de seneste to uger fik forlaget på andre tanker. Digtsamlingen, der udkom i går og bærer forfatterens navn, er foreløbig trykt i 6000 eksemplarer, og mange boghandler må formentlig allerede i dag melde udsolgt.
Ifølge Gyldendals redaktør Simon Pasternak har der ikke, siden Vita Andersens Tryghedsnarkomaner udkom i 1977, været så stor interesse for en digtsamling i Danmark.
Skal man tro avisernes litteraturanmeldere, har digtsamlingen Yahya Hassan da også en meget høj kvalitet. Ros og verbale klap på skulderen er strømmet den unge digter i møde, og anmelderne har været særdeles rundhåndede med at drysse stjerner ud.
Ekstra Bladet, der helt ekstraordinært bedømmer en digtsamling, har givet fem stjerner, og anmelder Jacob Ørsted skriver blandt andet om bogen: Sitrende, sproglige håndmadder deles ud til højre og venstre, så det løber én koldt ned ad ryggen. Hassans verbale boksehandske svinger som et betændt pendul og langer konstant ud mod islams religiøse, frihedsberøvende doktriner.
I Information skriver Tue Andersen Nexø: Han og hans digte har nærmest egenhændigt flyttet pælene i en af de mest fastlåste politiske debatter herhjemme, den om ghettoerne, om flygtninge fra Mellemøsten og deres børn, om islam i Danmark og Talentet er åbenbart i Yahya Hassan. Det talent ligger i stemmen og rytmen, i eksplosive ordspil og en konsekvent uforsonlighed. Hans stemme kan rumme volden og sorgen og vreden, uden at det ender som manér.
Weekendavisens Lars Bukdahl kalder digtsamlingen for en decideret litterær begivenhed på grund af det afsluttende 30 siders Langdigt. Om det skriver han blandt andet: Det kører sig helt fantastisk fræsende og flænsende op på sit hånsk karikerede perker-dansk og refrænhængslen mig jeg. Digtet opsummerer manisk kortromanen, supplerer med nye tilståelser og anklager og vrænger ad alt og alle, inklusive Allah og ikke mindst Yahya-jeget selv og alle hans fine og ufine identiteter.
LÆS OGSÅ: Ungt oprør med indvandrerforældre mødes med vrede i muslimske miljøer
Belingskes anmelder Søren Kassebeer giver, ligesom Politikens Lilian Munk Rösing, debutdigtsamlingen fem stjerner. Førstnævnte kalder Yahya Hassan en vellykket digtsamling, fordi: den med sin rap-inspirerede lige-på-og-hårdt-hed rammer helt rent det, som Yahya Hassan gerne vil sige, og vel at mærke ikke med poetiske omskrivninger og subtile metaforer eller andet fra poesiens etablerede værktøjskasse, men med en klar skrift og en stensikker, insisterende rytme, der banker ind i knolden på den, der læser, og efterlader ham eller hende i hvert fald momentant forandret.
Lilian Munk Rösing mener, at det er socialrealisme, men ikke knækprosa, det er stærkt lyrisk formarbejde og Yahya Hassan har ikke skrevet en programerklæring, han har givet os ord og billeder for, hvordan det er at være Yahya Hassan.
Morgenavisen Jyllands-Postens Lars Skinnebach giver også fem stjerner og mener blandt andet, at digtsamlingen er: et chokerende indblik i et nutidigt miljø, det er eksplosivt stof, der rammer alle, som læser det, og som vil vedblive at sende bølger gennem den offentlige samtale. Det er en syngende, ufatteligt ambitiøs poesi og et 18-årigt talent, der fejer alt andet af bordet.
LÆS LEDER: Yahya Hassan skal ikke stå alene
Her i avisen skrev Peter Stein Larsen på udgivelsesdagen, at man kan blive ved med at citere gribende, hudløse og poetisk hårdtslående uddrag af digtsamlingen, men at det ikke er alle digte i bogen, der er lige gode, og man kunne uden tvivl have skåret ned på de 170 sider og have fået en strammere og endnu bedre digtsamling ud af det. Men at Yahya Hassan er en særdeles interessant ny stemme i dansk poesi, står uden for enhver tvivl.
Nordjyske Stiftstidende er knap så begejstret og kalder digtsamlingen for ekstrabladsjournalistik i jegform. Christian Stokbro Karlsen skriver blandt andet: Brug en dag på at læse nyheder eller grav gammelt stof frem fra Jesper Langballe og Mogens Camre, så er samlingen nogenlunde på plads. Jeg mangler med andre ord lyrisk nødvendighed i det, Hassan præsenterer.
Læs hele Kristeligt Dagblads anmeldelse af Yahya Hassans digtsamling