Teitur lærte musik at kende ved faderens orgel i barndomshjemmet på Færøerne. Teitur øvede sig også lidt ved tangenterne. Så skiftede han orgel ud med guitar og Tórshavns gader hvor han indimellem optrådte som ukendt musikant og siden med store koncertscener verden over.
For 10 år siden forlod sangeren og sangskriveren Teitur med efternavnet Lassen de nordatlantiske bygder og øer, der var for små for den ambitiøse musiker. Siden 2003 har han givet over 1000 koncerter i hele verden og solgt over 100.000 eksemplarer af plader indspillet i Los Angeles og London og på det svenske Gotland. Han har boet i Californien og England, og København har i mange år været hans faste base.
Den 36-årige Teitur er nu vendt hjem til Færøerne både fysisk og musikalsk. Hans nye plade, Story Music, er indspillet i et nyt og det eneste musikstudie på øerne, bygget i en nedlagt isfabrik i Tórshavn. Og han og kæresten købte for nogle år siden et hus på en klippe lidt uden for byen.
LÆS OGSÅ: Mentorer med mening om musik
Det har været en meget god oplevelse for mig at gennemføre dette projekt på Færøerne, siger den finurlige, blide og joviale færing over en skål yoghurt og en kop kaffe på Cafe Wilder på Christianshavn i København, hvor Kristeligt Dagblad har fanget ham inden en rejse til Grønland og Island, hvor han giver koncerter i denne måned.
Optagelserne af Story Music har på mange måder været en øjenåbner for Teitur, der rejste fra Færøerne på grund af det i hans øjne lille øsamfunds provinsielle mentalitet og mangel på professionalisme.
Men det er der ved at blive lavet om på. Jeg fornemmer en stor forandring i det færøske samfund. Der er større opbakning til for eksempel musikskoler og undervisning i musik. Der sker en større revolution, hvor kultur er i centrum og tages seriøst. Før i tiden var det sådan, at hvis der ikke blev gjort noget, så var det nok, fordi ingen kunne gøre det, hvilket kendetegner et isoleret sted, siger Teitur fulgt op af et af sine mange grin.
LÆS OGSÅ: Musik handler om menneskelige relationer
Han har i takt med sin succes i udlandet og kontakt med musikindustrien i USA oplevet, hvordan for meget professionalisme og kommerciel tankegang på den anden side også kan ødelægge musikken og musikeres integritet. Han har derfor gennem flere år bestræbt sig på at finde ind til det, han kalder de rette intentioner med sin egen musik og undgået at lade sig styre af producere og pladeselskabers krav og idéer.
Den selvstændige tilgang afspejler også hans melodiske, ofte melankolske og samtidig stemningsfyldte musik, der også gør sig gældende på hans nye og symfoniske album, som på mange måder er en statusopgørelse over Teiturs musikalske ståsted. Der er både symfoniorkester, fløjte og banjo, og man fornemmer den færøske natur og kultur i de 10 varierede fortællinger om at fiske, regn, håb og et cykelhjul i haven.
I Los Angeles er der store budgetter, og man kan altid få de rigtige navne på. Det er en del af branchen, jeg har prøvet, men også taget afstand fra, og jeg er nået frem til, at det bedste ved god musik er intentioner, og hvor de kommer fra. Det gælder jo for eksempel også denne morgenmad, siger han og peger på sin skål med yoghurt, frugt og hjemmelavet mysli.
Er den lavet kun for at tjene penge eller med kærlighed? Når man kigger på mainstream-popmusik, handler det så meget om design og form. Det er folk, der ikke kan lade være med at blære sig, der søger opmærksomhed og tydeligvis har identitetskriser. Det gennemsyrer ikke kun musikbranchen, men hele samfundet. Men jeg tror, man kan gøre tingene på en anden måde, proklamerer Teitur og kigger ud på gaden.
I foråret 2006 brød Teitur med det store, multinationale pladeselskab Universal på grund af uenigheder om kreative mål. Året efter kom hans tredje engelsksprogede album, The Singer, indspillet på Gotland, som blev en stor succes i Danmark og i udlandet. Samme år åbnede han Roskilde Festival på Orange Scene og spillede året efter i Operaen med DR Underholdningsorkestret og DR Vokalensemblet.
Det handler om at lave musik, som jeg gerne vil have det. Det blev meget nemmere, da jeg brød med Universal. For mig har det ikke handlet om at sælge millioner af cder og komme til fyldte stadionkoncerter. Hvis jeg skulle nå dertil, ville jeg slet ikke få lov at gøre, som jeg gør. Min opgave i samfundet er noget andet og at skabe musik fra et andet sted.
Det sted handler om en slags økologisk musik og menneskelige relationer, fortæller han og siger som eksempel, at han ikke forstår, at man spiser hollandske gulerødder, når man kan lave dem selv eller købe naboens.
Jeg tror ikke, at masseimport er en god ting. Jeg tror på, at det, man får fra sin egen have, har en større værdi og er sundere. Det gælder også musik. Hvis jeg ser en person sidde deroppe i vinduet, siger han og peger denne gang op på et vindue i bygningen over for caféen, så ville det være mere naturligt, at vi spiller sammen, end at en eller anden person, jeg ikke kender, bliver betalt for at komme ind fra udlandet. Der skal selvfølgelig være en balance mellem professionalisme og økologi, men jeg prøver at være mere til stede i omgivelserne og bruge de ting og mennesker, der er rundt om mig, som er fyldt med tradition og ernæring. Det er ikke svært at lave en plade og bare ringe til de bedste. Det handler jo bare om penge.
I Tórshavn foretog Teitur for eksempel en masse impulsive opkald til de guitarister, han kendte på øerne, og fik dem alle med på et af albummets sange. Hele albummet er lavet med hjælp fra i alt 60 forskellige musikere i alderen 9 til 86 år. Efter en koncert i byen fik han også publikum med i studiet, hvor de lavede kædedans og den rette, lokale, stampende rytme på en anden sang.
Det var sjovt og udfordrende, besynderligt og vidunderligt. Men det fungerede. Og jeg gør det gerne igen, for der sker noget særligt med musikken, når man føler, at der er noget på spil. Der opstår nogle fortællinger. Færøerne er fulde af historier, og jeg vil gerne fortælle noget til verden.
Teitur tager de næste måneder på turné i Tyskland, Storbritannien og Holland og spiller i Danmark i februar 2014.