Forleden talte psykolog Margrethe Brun Hansen med en bedstemor på overarbejde. Det var efterårsferie, og kvinden havde fire børn i alderen et til seks år, som hun passede, fordi hendes voksne børn trængte til lidt fred. Og der var ikke noget, kvinden hellere ville end at hjælpe børnene, men hun mærkede også, at kræfterne dårligt rakte. Margrethe Brun Hansen gav kvinden et råd, som hun ikke er sikker på, at kvinden turde bruge: Meld ud, og afstem forventningerne med dine voksne børn.
Det skal være i orden at sige, at forældrene ikke kan opmagasinere fire mindre børn i fem dage. Kvinden mente selv, at højst to børnebørn i tre dage ville være en passende opgave for hende. Det skal hun turde sige, men det kan være en svær samtale, hvis man har serviceret sine børn i alle deres faser uden at afstemme forventninger, siger psykologen.
LÆS OGSÅ: Bedsteforældre presses af voksne børns krav
Helt overordnet kan bedsteforældre deles op i to forskellige typer. Der er de bedsteforældre, som ønsker at leve deres eget liv og ikke har lyst til at være en praktisk del af deres børnebørns opvækst. Så er der den anden type, som stiller op og prioriterer samværet med børnebørnene højere end kalenderens andre aftaler.
Den sidste type er så afgjort de bedsteforældre, der er flest af at dømme ud fra undersøgelser og eksperters ord. Men selvom viljen og hjælpsomheden ikke fejler noget hos bedsteforældrene, kender mange bedsteforældre til bedstes besværlige balance. Hvor meget kan en bedste bestemme? Hvor mange børn kan man eksempelvis forvente, at en bedstemor kan have på ferie?
De mennesker, som gør deres forældre til bedsteforældre i dag, er dem, som er blevet beskrevet som curling-børn, og i en del tilfælde overvurderer bedsteforældrene, hvilken rolle de skal spille i forholdet til børnebørnene, fordi de aldrig har fået bremset serviceringen af deres nu voksne børn.
LÆS OGSÅ: Hun vil være bedstemor med slag i
At der er et tæt forhold mellem de tre generationer, er en tradition, som kan dokumenteres tilbage til 1800-tallets landbrugssamfund. En gennemgang af et dansk landsogn gennem 1800-tallet viser, at det var helt almindelig praksis, at sognets gamle blev boende sammen med de yngre generationer, til de døde.
Med industrialiseringen kom kernefamilien, og flere sociologer så industrialiseringen som en underminering af den udvidede familieform med tre generationer. På sin vis fik de ret. Antallet af husstande med tre generationer er reduceret betydeligt siden 1962, hvor 18 procent af danskere over 70 år boede sammen med deres voksne børn, mens de seneste tal viser, at det blot gælder en procent i dag.
Men så fragmenteret, som flere danske og udenlandske sociologer forestillede sig det i 1960ernes faglitteratur, blev familielivet ikke. I stedet for tre generationer under samme tag er normen i dag: tre generationer på samme egn. To ud af tre i bedsteforældre-generationen bor i nærheden af deres voksne børn. Det vil sige, at det tager under en halv time at komme fra den ene bolig til den anden. Og med den geografiske nærhed følger tæt kontakt: 9 ud af 10 bedsteforældre med børnebørn tæt på ser dem mindst en gang om ugen.
Skønt de tre generationer ikke lever under samme tag, så tales der meget sammen. 4 ud af 10 nybagte mødre taler dagligt med deres egen mor. Om man er morforælder eller farforælder har i det hele taget indflydelse på, hvor tæt relationen er til børn og børnebørn. Mormødre er den part, som er mest i spil blandt bedsterne.
Man går ikke rigtig på pension som bedsteforælder. Den ældste generation bliver ved med at hjælpe, til de er i 80erne. Hjælpen strækker sig fra praktiske sysler til omsorg. Når børnebørnene er syge, og der er brug for pasning, så træder bedsteforældrene til. 30 procent af barnets sygedage tager bedste.
At få børnebørn er dog langtfra en selvfølge. Chancen for at have børnebørn er størst for de forældre, som har døtre. Mens det for 100 år siden var en fjerdedel af kvinderne, som ikke fik børn, er det i dag mænd, som ikke gør deres forældre til bedster. Mere end hver femte mand er ikke blevet far, når han runder 45 år. Knap 9 ud af 10 kvinder er blevet mødre, når de fylder 45 år.
Bedsteforældre er en utrolig ressource, siger jordemoder Lillian Bondo, der er formand for Jordemoderforeningen.
Hun og kollegerne taler blandt andet med de vordende forældre om de nye roller, mens maven vokser.
Under graviditeten taler jordemoderen med parret om, hvilke tanker det gør sig om forhold til venner, familie og især til deres egne forældre. Fælles for stort set alle de gravide, jeg har mødt, er, at de ønsker, at deres barn skal have et forhold til bedsteforældrene. Til konsultationer og scanninger kan man også møde mange ivrige, vordende bedsteforældre, men hvordan man indgår i rollen, kræver nok lidt eftertanke, siger hun.
På mange af landets fødeafdelinger har man taget højde for de engagerede bedsteforældre og uddeler en folder, hvor de kan blive opdateret på den nyeste viden omkring amning.
Langt de fleste kommende bedsteforældre er ydmyge over for den nye rolle, men det er da hændt, at jeg har mødt nogle, som irettesætter mere, end de støtter, og som har brug for lidt vejledning i, hvordan de kan give de nye forældre plads til at være de vigtigste personer for barnet, siger Lillian Bondo.
Som psykolog har Margrethe Brun Hansen fulgt dagens forældregeneration, siden de legede i flyverdragt på børnehavens legeplads. Hun har skrevet bogen Guide til bedsteforældrene og deres børn, som skal hjælpe bedsteforældrene med at forstå deres nye rolle.
Mange bedsteforældre indtager en servicerende rolle, som de måske slet ikke kan magte. Jeg møder en del bedsteforældre, som ikke vil være ved, at de ikke kan magte det praktiske slæb med børnebørnene, siger hun.
Lillian Bondo mener, at der er brug for en forventningsafstemning i mange familier, når et nyt led føjes til slægten. For med ankomsten af barnebarnet er der seks personer, som får nye roller.
Det er revolutionerende at se, hvordan datter og svigersøn bliver til mor og far, men det betyder også, at man får nogle andre roller i forhold til hinanden. Selvom børn generelt er ret voksne, når de gør deres forældre til bedsteforældre, så har mange en tæthed med deres forældre, og forældrene har ikke altid helt fundet ud af, at deres plads er på sidelinjen af deres voksne børns liv.
Margrethe Brun Hansen ser to udgaver af servicerende bedsteforældre. Den ene er, som den trætte kvinde med fire børnebørn i førskolealderen, overbelastet praktisk gris i sine voksne børns liv.
Man må turde melde ud til sine voksne børn, i hvilket omfang man står til rådighed. Det er helt i orden at sige, at forældrene ikke skal regne med, at man er ulønnet au pair. En del, særligt bedstemødre, tør ikke melde klart ud, fordi de så nødig vil skabe en konflikt, men på sigt tjener det alle bedst, at man afstemmer forventninger og indrømmer, at med til det at være bedstemor også hører, at man er ældre og ikke magter det samme. Det er langtfra givet, at ens voksne søn eller datter vil være begejstret for, at man sætter grænser for hjælpsomheden. Vi har opdraget vores voksne børn til at sige deres mening og til, at den vægtes højt. Vi har desværre i mindre grad opdraget dem til at indleve sig i deres forældres generation, siger hun.
En anden gruppe bedsteforældre kombinerer det servicerende med det dirigerende. Tag en tur i en babyudstyrsbutik, og lyt til de mange samtaler, der er mellem mødre og deres gravide døtre, foreslår Brun Hansen.
Her kan du møde bedstemødre, som mener, de bedst ved, hvilken model af tremmeseng der skal indkøbes. Der er nogle bånd, de mødre mangler at kappe, og konsekvensen er, at de uselvstændiggør deres voksne børn, siger hun.
Bedsteforældre som uselvstændiggør deres voksne børn, kender sundhedsplejerske og forfatter Helen Lyng Hansen til. Hun driver på 10. år hjemmesiden netsundhedsplejerske.dk, hvor forældre kan henvende sig.
Børnefamilier medtænker i høj grad bedsteforældrene, når de gør sig tanker om deres familieliv, men nogle oplever desværre, at de nærmest bliver overrumplet af meget ivrige bedsteforældre, som overskrider den lille ny families grænser og ikke lader den nybagte mor få lov at finde sig til rette i rollen som mor, siger hun.
De bedsteforældre, som ikke har fundet deres plads på sidelinjen, møder i mange tilfælde et kvalificeret modspil fra deres voksne børn.
De par, som bliver forældre i dag, er typisk modne folk, som er utroligt velforberedte. Da de selv kom til verden, havde deres mor måske fem eksperter at forholde sig til, men de nye mødre tjekker og undersøger alt fra talrige vinkler og træffer ikke et valg på baggrund af, hvad deres forældre måtte råde dem til, siger hun.
Eller som familievejleder og forfatter Lola Jensen siger, om de moderne bedsteforældre:
Man bliver spurgt, men man skal ikke regne med, at der er respekt for svaret.
Lola Jensen oplever, at de moderne bedsteforældres besværlige balance skyldes, at bedsteforældrene er bange for at gøre noget forkert i forhold til deres børnebørn.
Forældregenerationen tøver ikke med at true med at bryde kontakten. Det er en alvorlig trussel, siger Lola Jensen.
Af forskellige undersøgelser kan man dog se, at det er et fåtal af forældre, som gør alvor af truslerne og afskærer kontakt mellem bedsteforældre og børnebørn. Men truslen opleves skræmmende i sig selv, da mange i den ældre generation sætter lighedstegn mellem det gode liv, livets mening og det gode familieliv på tværs af generationer.
Unge forældre har generelt høje forventninger til hvilken hjælp, de kan få fra deres forældre, og nogle stiller krav til, hvordan forældrene skal være sammen med børnene, for de ser sig selv som vidende og er bevidste om, hvilke værdier de ønsker i deres børns liv.
Lola Jensen har talt med bedsteforældre, som nærmest var forpinte over at se, hvordan deres voksne børn opdrog børnebørnene, mens de så tavse til. Frygten for at blive anklaget for at blande sig uretmæssigt, fik dem til at tie.
Det bedste er, hvis man som bedsteforælder kan være både ærlig og kærlig over for sine voksne børn. Mange familier har gode erfaringer med, at de, allerede inden barnet er født, tager fat på at tale om forventninger til livet med et lille barn i familien. Hvilke regler skal gælde hvor? Hvad skal forholdet være til alt fra sengetider til sukker? Tager man diskussionerne på forhånd, så kan man som bedsteforældre så nogle frø på en nænsom måde, siger Lola Jensen.
Oplysningerne i artiklen bygger på tal fra Danmarks Statistik, Ældre Sagen, Dansk Erhverv og SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd