Rønn om imam-studie: Fingrene væk!

En imamuddannelse er noget, muslimerne selv må bede om uden politisk indblanding, skriver MF og tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech

©PHOTOPQR/LE DAUPHINE LIBERE/L. MARCELJAGrenoble, le 14 Novembre 2004 FIN DU RAMADANLa fete de l'Aid el Fitr a reuni aujourd'hui pres de 15 000 musulmans a Grenoble
©PHOTOPQR/LE DAUPHINE LIBERE/L. MARCELJAGrenoble, le 14 Novembre 2004 FIN DU RAMADANLa fete de l'Aid el Fitr a reuni aujourd'hui pres de 15 000 musulmans a Grenoble. Foto: Leif Tuxen.

DEBAT. Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard

DET LYDER IKKE RART, når danskere uden for muslimernes kreds foreslår en imamuddannelse og en stormoské. Mulighederne er allerede til stede. Derfor virker det som ubehagelig tvang, når andre end muslimerne selv vil til at bestemme. Det er et ubehageligt indgreb i åndsfriheden og en forvirret og udansk sammenblanding af religion og politik, integration og krav til opholdstilladelser.

I Danmark er troen en helt fri sag. Dannelse af fællesskaber i godkendte og ikke godkendte trossamfund uden indblanding fra staten er en grundlæggende rettighed. Derfor kan lovgivningsmagten ikke stille krav til præster og imamers uddannelse eller troens indhold. Alene folkekirken er underkastet en lang række regelsæt, fordi der er en særlig tilknytning mellem stat og folkekirke. Uden for folkekirken er der fuld frihed.

LÆS OGSÅ: Kun to partier er imod en imamuddannelse

Desuden er der indbyrdes lighed mellem trossamfundene. Retten til frihed og lighed kan naturligvis ikke gradueres efter, hvilket trossamfund der er tale om.

Hver gang forslaget om imamuddannelse føres frem, stilles forslaget af alle mulige andre end muslimerne selv. Videnskabsministeren har under debatter i Folketinget givet anvisning på, hvordan muslimerne skal forholde sig, hvis de ønsker en uddannelse, og hidtil har Folketinget da heldigvis været af den opfattelse, at imamuddannelsen er en fri sag og noget, muslimerne selv må bede om, og netop ikke noget, Folketinget skal trække ned over hovedet på dem.

Desuden har muslimer i Danmark mange forskellige opfattelser af, hvad islam er og bør være. Derfor vil der heller ikke være enighed om kravene til en imamuddannelse, på samme måde som kristne frikirker også stiller forskellige krav til deres forkyndere. Jeg ved ikke om de, der nu foreslår en imam-uddannelse, har tænkt sig, at alle muslimer fra alle forskellige lande og konfessioner skal tvinges ind i den samme uddannelse og samme stormoské, og at det skal være en betingelse for opholdstilladelse. Men det kunne let blive konsekvensen. Et uhyggeligt perspektiv.

Desuden er det klart, at med en imamuddannelse inden for det statslige system må de sædvanlige principper for videnskabelige studier gælde. Det betyder, at eleverne må finde sig i, at studiet bygger på kildekritik efter vestlige videnskabsnormer. Elever og lærere skal udvælges alene efter kvalifikationer. Køn og seksuel observans er det ganske enkelt ulovligt at skele til, og der er ikke noget med at opdele undervisningslokalet i mandeside og kvindeside.

LÆS OGSÅ: Minister efterlyser muslimer i debat om imam-studium

Indføres denne uddannelse, må SU og eksamensret ligeledes tilkomme Menighedsfakultetet, baptisterne, Scientology og masser af andre grupperinger. Der er som sagt lighed. Forslaget er ganske enkelt ikke gennemtænkt og er ikke groet på frihedens grund eller lighedens.

Der mangler også svar på, hvad en sådan uddannelse skal bruges til. Vil man også til at kræve autorisation af imamer og af alle andre prædikanter? Det er jo helt i strid med princippet om religionsfrihed. Men kravet skal nok komme.

Derudover skyldes der svar på, hvordan man ud fra et lighedsprincip vil forholde sig til for eksempel den folkekirkemenighed, der melder sig ud af folkekirken og starter en frimenighed. Skal frimenigheden så også have tvunget en uddannelse ned over hovedet. Vi har netop frimenigheder for at understrege friheden fra statens indblanding og ikke for at opbygge nye krav.

Forslaget om stormoskéen er et lige så håbløst brud på friheden. Det rager ikke staten, hvad trossamfundene ønsker, og hvem der samles i hvilke bygninger. Det må skyldes uvidenhed, når man sætter samtlige muslimer i Danmark i samme bås og vil tvinge dem til at holde gudstjeneste sammen. Det er netop at give de mest militante muslimer vind i sejlene. De får en kærkommen anledning til at tvinge de mere moderate ind i en stormoské.

Tankegangen tyder på, at man også vil forhindre kristne indvandrermenigheder i at holde gudstjenester efter deres tro og ritualer og på deres eget modersmål og i stedet samle dem i en storkirke.

Forslagene er både udtryk for en uhyggelig trang til at ophæve trosfriheden og gøre den enkeltes religion til et offentligt anliggende, men det er også udtryk for, at man gør religion til et politisk kompromis i et forsøg på at ophæve de religiøse forskelle og dermed friheden.

Efter Grundloven er Folketinget blandt andet sat i verden for at vogte over åndsfriheden. Men naturligvis er der allerede politikere, som er hoppet på forslaget. Politikere elsker jo ethvert forslag, der giver dem anledning til at bestemme mere. Det kribler i mange areligiøse politikeres fingre for at blande sig i religionsudøvelsen.

Fingrene væk!