Folkekirkens medlemmer i det toneangivende organisations- og foreningsliv vil gerne sidde med der, hvor magten udøves. Det fremgår af en række reaktioner på debatoplægget om en mere moderne styring af folkekirken. Oplægget er skrevet af et udvalg nedsat af kirkeminister Manu Sareen (R) sidste år.
Kristeligt Dagblad har kontaktet 20 kirkelige foreninger, organisationer og retninger, der har haft mulighed for at give høringssvar inden fristen på torsdag. Der er bred opbakning til oprettelsen af en form for landsdækkende, demokratisk valgt organ, et såkaldt folkekirkeråd, som skal give folkekirken mere indflydelse på økonomi, fælles anliggender og kirkens indre liv.
LÆS OGSÅ: Kirkeråd møder bred opbakning blandt kirkelige organisationer
Blandt dem, der har afgivet høringssvar, er Indre Mission, som egentlig ikke har en tradition for at blande sig i kirkepolitik. Men denne gang sker det med et ønske om øget selvstændiggørelse af folkekirken i lyset af den politiske udvikling, hvor der er mindre føling med det kirkelige liv fra Folketingets side.
Men folkekirken skal fastholdes på sit evangelisk-lutherske grundlag og være et trygt sted at gå i kirke, også hvis man er fra Indre Mission, påpeger formand Hans-Ole Bækgaard på vegne af hovedbestyrelsen.
Hvis dette organ for eksempel udvikler sig til en uheldig magtkoncentration eller bliver et politiserende organ, der udtaler sig på folkekirkens vegne, vil det kunne vanskeliggøre at bevare en tålsom folkekirke. Derfor tror jeg, at vi er flere, som er betænkelige ved at blande de indre anliggender direkte sammen med økonomien i det samme råd, siger Hans-Ole Bækgaard, som mener, at der desuden skal udarbejdes et nyt valgsystem, der giver mindretalsgrupper bedre muligheder for at blive valgt til et kirkeråd.
Også Præsteforeningen foreslår i sit høringssvar, at spørgsmål om indre anliggender og spørgsmål om økonomi og fælles anliggender og økonomi holdes adkilt i to råd, hvis beslutningskompetence er delt med ministeriet. Ud fra de debatter, foreningen har haft med sine medlemmer rundt i landet, har det ifølge formanden, Per Bucholdt Andreasen, primært handlet om at få styr på økonomien og de fælles anliggender.
Vi har brug for en klarere beskrivelse af, hvordan økonomien skal forvaltes. Der skal stadig være tale om relationer mellem minister og folkekirke, men vi skal have mere tydelige og klare regler for det, siger han og tilføjer, at Præsteforeningen har haft sværere ved at komme med en klar holdning til de indre anliggender. Her er man dog endt med også at foreslå, at alle biskopper skal sidde med i rådet for indre anliggender samt tilskrives flere forpligtelser i fællesskab.
Flere mener dog også, at et enkelt kirkeråd til at varetage både indre og fælles anliggender samt økonomi er en mulighed. Det er blandt andet konklusionen hos Danmarks Provsteforening, der ikke har skrevet et høringssvar, da foreningens formand, Paw Kingo Andersen sidder med i Kirkeministeriets udvalg og kan fremlægge holdningen der.
På baggrund af det, vi nåede frem til i debatten ved vores generalforsamling, synes vi, der skal være ét organ for det hele. Det skyldes en erkendelse af, at der skal ske noget, og at de andre muligheder ikke er hensigtsmæssige ud fra et demokratisk hensyn, siger Paw Kingo Andersen og tilføjer, at det er gået nogenlunde med at finde et ståsted blandt provsterne.
Vi er enige om, at vi skal have en ny struktur, hvis vi kan få en, der er bedre end den nuværende. Men vi skal ikke have en ny struktur for enhver pris. Vi mener, det er vigtigt, at vi i en evangelisk-luthersk kirke har en åbenlys og reel lægmandsindflydelse på alle folkekirkens elementer, både indre og fælles. Når vi lever i et demokratisk samfund, kan vi ikke have en folkekirke, der ikke er det.
Til gengæld skal der ifølge formanden ses grundigt på rådets sammensætning.
Vi mener, at forslaget om rådets sammensætning skal kastes op i luften, og så må vi se, hvordan det lander. Det skal gerne lande helt anderledes, for den nuværende sammensætning tilgodeser ikke os provster i et kirkeråd.
Generalsekretær Jens Ole Christensen fra Luthersk Mission har i sit personlige høringssvar valgt at pege på den mest vidtgående model for et kirkeråd.
Jeg har i mit høringssvar valgt at pege på den mest vidtgående model for et kirkeråd, fordi jeg mener, at folkekirken selv skal have mere indflydelse i en ny struktur. Mit ideal er en kirke med mange menighedsformer, salmetraditioner og ritualer, men med enhed i den fælles bekendelse. Altså mere netværk, mindre organisation. Et kirkeråd skal beskæftige sig både med økonomi og indre anliggender, fordi det er to sider af samme sag. Vi er i højere grad nødt til at tænke folkekirken som trossamfund end som statslig forvaltning, siger han.
Også Dansk Diakoniråd er blevet bedt om at komme med høringssvar, og det ønsker ligesom Jens Ole Christensen et kirkeråd med fuld kompetence samt repræsentation af lægfolk, fortæller formand Jens Maibom Pedersen.
Vi ser det som en fordel i det diakonale arbejde, at det med et kirkeråd bliver transparent og gennemskueligt, hvem der sidder med magten. Derudover synes vi, der er brug for at tage det fulde skridt, for folkekirken har brug for at stå sammen. Der er så mange polariseringsdele, og nu har vi brug for, at alle trækker på samme hammel. Udsatte grupper har brug for, at vi, der har vores på det tørre, besinder os og understreger en fælles dagsorden, siger han og tilføjer, at Dansk Diakoniråd også gerne vælger en kandidat til at sidde i rådet som repræsentant for diakonalt arbejde, hvis dette bliver ønsket.
Ligesom Dansk Diakoniråd går KFUM-spejderne og de andre frie, folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer ind for en model for et kirkeråd, som giver folkekirken maksimal indflydelse i forhold til staten og kirkeministeren.
Vi vil meget gerne som børne- og ungdomsorganisation sidde med, som det er foreslået. Selvom vi er en privat organisation, oplever vi i høj grad os selv som en del af folkekirken, fordi vi arbejder på det samme bekendelsesgrundlag. Vi vil meget gerne være med som en kirke uden for kirkerummet, siger Thomas Kirkeskov.
I sit høringssvar har Grundtvigsk Forum valgt at bruge en helt anden sprogbrug, end der bliver brugt i det officielle debatoplæg, og som alle de øvrige organisationer, Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, anvender. I de grundtvigskes høringssvar tales der ikke om folkekirkeråd eller kirkeråd, men om et nationalt folkekirkeligt udvalg for økonomi og fælles anliggender, hvor der fastlægges budget og regnskab for fællesfonden.
I forhold til et folkekirkeråd savner vi en beskrivelse af, hvad man så skal beskæftige sig med på de andre niveauer i folkekirken, på stift- og sogneniveau. Derved kan der opstå en frygt for, at et råd vil suge opgaver til sig og gøre for eksempel menighedsrådenes indflydelse mindre, siger formand for Grundtvigsk Forum, sognepræst Niels Henrik Arendt.
Scenarier for styring af kirkens økonomi
1. Status quo: Den nuværende ordning bevares, men lovfæstes.
2. Status quo med øget demokratisk kontrol: Nuværende ordning, men med mere kontrol med kirkeministeren.
3. Kirkeorgan får besluttende kompetence: Nyt organ må fastlægge budget for folkekirkens pengekasse, fællesfonden.
4. Enighedsmodellen: Minister og folkekirkeorgan deler kontrol med folkekirkens pengekasse, fællesfonden.
5. Folkekirkens økonomibestyrelse: Et folkekirkeligt organ med flest mulige beføjelser, herunder over landskirkeskat.
Kilde: Udkast til debatoplæg fra Kirkeministeriets udvalg om styringsstruktur
Scenarier for styring af indre anliggender
1. Status quo: Den nuværende ordning bevares, men lovfæstes.
2. Lille folkekirkeråd: Nyt organ får begrænsede beføjelser over blandt andet ritualer og gudstjenester.
3. Stort folkekirkeråd: Nyt organ får udvidet kompetence, også på kerneområder som læresager.
Kilde: Udkast til debatoplæg fra Kirkeministeriets udvalg om styringsstruktur
Folkekirkens struktur
INDRE ANLIGGENDER: Traditionelt regnes ritualer, gudstjenesteordninger, bibeloversættelse og salmebog til de indre anliggender. De hører i dag formelt under Folketinget, og det er kirkeministeren, der alene har kompetencen til at foretage den retlige regulering.
FÆLLES ØKONOMI: Folkekirkens fælles økonomi består af statens tilskud til folkekirken, fællesfonden og en udligning mellem økonomisk stærkere og svagere provstier samt landskirkeskatten. I dag er det kirkeministeren, der alene har myndighed til at udskrive landskirkeskat.
FÆLLES ANLIGGENDER: Fælles anliggender er de opgaver eller aktiviteter, der er relevante for folkekirken at varetage som helhed, for eksempel minikonfirmand-ordning, uddannelse af præster, kirkemusikskoler, forsikring, it og en fælles hjemmeside.
DET MENER KIRKENS AKTØRER
Danmarks Provsteforening: Ønsker et kirkeråd til at varetage fælles og indre anliggender og økonomi.
Den danske Præsteforening: Ønsker et råd for indre anliggender og et for økonomi og fælles anliggender.
De teologiske fakulteter i Aarhus og København: Ønsker ikke at foreslå modeller.
Det mellemkirkelige Råd: Ønsker et større samspil mellem Det mellemkirkelige Råd og folkekirkens andre organer, hvilket bedst sker med en form for kirkeråd.
Danske Sømands- og Udlandskirker: Ønsker ikke at foreslå en bestemt model.
Dansk Diakoniråd (samarbejdsorgan for kirkens sociale institutioner): Ønsker et kirkeråd med mest mulig beslutningskompetence.
Evangelisk Luthersk Netværk: Ønsker et kirkeråd til at varetage indre og fælles anliggender og økonomi.
Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark: Har ikke ønsket at afgive høringssvar.
Danmarks Kordegneforening: Har ikke ønsket at afgive høringssvar.
Indre Mission: Ønsker folkekirkeråd ud fra enighedsmodellen (minister og råd skal blive enige).
Kirkeligt Centrum: Ønsker folkekirkeråd med begrænset kompetence. Fastlæggelse af indre anliggender.
Luthersk Mission: Ønsker kirkeråd med udvidet kompetence for økonomi, fælles anliggender og indre anliggender.
Grundtvigsk Forum: Ønsker nationalt folkekirkeligt udvalg for økonomi og fælles anliggender. Hvilende udvalg for indre anliggender.
Kirkefondet: Ønsker kirkeråd med udvidet kompetence for økonomi, fælles anliggender og indre anliggender.
KFUM-Spejderne: Ønsker kirkeråd med udvidet kompetence for økonomi, fælles anliggender og indre anliggender.
FDF: Ønsker kirkeråd med udvidet kompetence for økonomi, fælles anliggender og indre anliggender.
KFUM og KFUK: Ønsker kirkeråd med udvidet kompetence for økonomi, fælles anliggender og indre anliggender.
Landsforeningen af Menighedsråd: Formand Inge Lise Pedersen ønsker et folkekirkeråd. Bestyrelsen har endnu ikke sendt et fælles høringssvar.
Tidehverv: Fraråder alle modeller til en ny styringsstruktur (sognepræst Claus Thomas Nielsens høringssvar).
Det mener biskopperne
For et folkekirkeråd: Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift, Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift, Henning Toft Bro, Aalborg Stift, Karsten Nissen, Viborg Stift og Marianne Christiansen, Haderslev Stift.
Imod et folkekirkeråd: Lise-Lotte Rebel, Helsingør Stift, og Tine Lindhardt, Fyens Stift.
Skeptiske over for et kirkeråd: Steen Skovsgaard, Lolland-Falsters Stift, Elisabeth Dons Christensen, Ribe Stift, og Kjeld Holm, Aarhus Stift.
(standpunkter fra Kristeligt Dagblad 10. september 2013)
SAGEN KORT
Februar 2012: I regeringsgrundlaget for S-R-SF står: Regeringen ønsker inden for folkekirkens grundlovssikrede særstilling at indrette en mere tidssvarende og klar styringsstruktur for den danske folkekirke.
April 2012: Stor konference på Christiansborg om styringsreform.
September 2012: Kirkeministeren nedsætter udvalget til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken.
Maj 2013: Udvalget offentliggør sine foreløbige overvejelser.
Juni-august 2013: 11 debatmøder landet over.
31. oktober 2013: Sidste frist for indlevering af høringssvar, inden udvalget genoptager arbejdet.
Marts 2014: Udvalget skal aflevere sin endelige betænkning.
Folkekirken i dag
I Grundlovens paragraf 66 står, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Det er aldrig sket, og derfor er kirkens forhold til staten ikke beskrevet i lovgivningen, men reguleres efter gammel sædvane. Det er den situation, som Kirkeministeriets udvalg skal rette op på gennem en klar beskrivelse af kirkens og statens kompetencer.