Jens Kvist, sognepræst, Kirkebakken 1,Aabenraa, har skrevet indlægget.
DER ER NOGET besynderligt over den måde, vores ligestillings- og kirkeminister (men så absolut tryk på den første del!) gebærder sig på. Nogle gange kan man næsten fristes til at tro, at ministeren bevidst forsøger at sætte Kirkeministeriet (men ikke Ligestillingsministeriet!) i et dårligt lys, for at vi alle sammen skal sige: Nu må vi altså også have den kirkeforfatning!
Igen og igen turer han selv frem med, at han har alt for meget magt, og det samme gør udvalgsformand Gammeltoft-Hansen.
LÆS OGSÅ: Folkekirken skal være demokratisk herre i eget hus - Et kirkeråd er vejen frem
Al kompetence ligger hos ministeren, lød det gang på gang i de 11 høringsrunder rundt om i landet. I Kristeligt Dagblad den 29. oktober er religionsforsker Marie Vejrup Nielsen citeret for følgende: Under debatten er der kommet afklaring på, hvordan folkekirken rent faktisk styres nu, og hvor meget magt og indflydelse kirkeministeren faktisk kan have. Og det er sådan set da også på papiret, altså juridisk set rigtigt nok. Men sådan har det jo aldrig fungeret i praksis.
DEMOKRATISK legitimitet, lyder begrundelsen for, at vi skal have sådan en forfatning. Jamen, findes der er forum med større demokratisk legitimitet end Folketinget? Det kan jeg ikke se.
Og nu udvalget med detlange navn, eller som hedder: Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Det navn er temmelig manipulerende. For hvem i alverden kan have noget imod, at styringsstrukturen bliver mere moderne eller mere sammenhængende?
Bortset fra, at idéen om et kirkeråd ikke er spor moderne, den kan man finde helt tilbage i oldkirken, da kaldte man det bare noget andet, nemlig synode! Samtidig har man med navnet slået fast, at den ordning, vi har nu, er fortid. En mere sammenhængende og moderne styringsstruktur indikerer, at den nuværende struktur er utilstrækkelig!
Nu er jeg ikke så naiv at tro, at et udvalg, der har arbejdet så intenst som Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken kan forventes at konkludere, at vi bare fortsætter som hidtil. Så lad os dog lande på model 1.
Men jeg venter spændt på høringssvarene. Og her er der et helt andet problem: Er udvalgets medlemmer i grunden de rette til at vurdere høringssvarene. Er de ikke nærmest inhabile?