En telefonsælger ringer midt under aftensmaden. Unge mennesker tager kontakt på gågaden. Og smsen, der lige tikkede ind, var ikke fra svigerinden, men fra en velgørende organisation, der spørger, om man vil hjælpe Syriens børn.
De danske indsamlings-organisationer har taget nye og mere aggressive metoder i brug i kampen om at få penge ind. Det mærker man hos Isobro, indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, hvor flere og flere frustrerede mennesker ringer ind for at klage især over såkaldte facere og telefonsælgere.
Det er mit indtryk lige nu, at der er rigtig mange organisationer, der ringer folk op. Og der er behov for at se på, om nogle af organisationerne overskrider folks grænser. Vi får jævnligt henvendelser om opkald, hvor vi simpelthen ikke kan genkende det sprog og den pågåenhed, der er blevet lagt for dagen, siger generalsekretær Robert Hinnerskov.
LÆS OGSÅ: Går velgørende foreninger over stregen i jagten på bidrag?
Han understreger, at det drejer sig om organisationer, der ikke er medlemmer af Isobro og dermed underlagt organisationens etiske retningslinjer.
I flere år har der været en ny indsamlingslov undervejs, som erstatning for den nuværende fra 1972. Loven skal blandt andet sikre større etik blandt alle, der bedriver indsamling i Danmark. Behandlingen af loven i Folketinget har været udskudt flere gange og var senest sat til behandling i oktober. Men nu oplyser Justitsministeriet, at loven igen er forsinket som et led i almindelig kødannelse, og at loven sandsynligvis bliver behandlet inden jul.
Den melding begejstrer dog ikke Robert Hinnerskov.
Vi stod i kø hele sidste år, og nu haster det virkelig med loven, blandt andet for at få etikken strammet op. Justitsminister Morten Bødskov (S) svarede også sidste år, at den ville bliver fremsat, så hurtigt det nu kan lade sig gøre. Så det har vi hørt fra.
Jeg synes ikke, foreningerne fortjener, at loven bliver ved med at blive udskudt. De er under stort pres for at skaffe midler, og loven sikrer dem et bedre grundlag at samle ind på og vel at mærke på lige vilkår.
Generelt er konkurrencen blevet større blandt indsamlingsorganisationerne. Og det smitter af på deres kommunikation, mener Lars Skov Henriksen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet.
Det er ikke længere entydigt, hvad der er en god sag. Derfor er organisationerne nødt til at være mere direkte i deres kommunikation. Det batter ikke så meget mere at gå rundt med raslebøsser, fordi folk ikke har kontanter, men kort. Og det er også en langsommelig og tidskrævende måde at samle ind på, siger han.
Når der er brug for at lovgive på området, mener Lars Skov Henriksen, det skal ses i lyset af en mediedomineret virkelighed, hvor der er en ekstrem kamp om opmærksomhed.
En af dem, der er blevet så irriteret over en velgørenhedsorganisation, at han ligefrem har meldt sig ud, er Kim Boeskov. Han giver på månedlig basis til tre forskellige organisationer alligevel bliver han jævnligt ringet op og spurgt, om han vil give mere.
Jeg synes, det er irriterende, at velgørenhed er blevet til en slags industri. Og det er træls at skulle være hård i telefonen, når det, man i virkeligheden ser sig selv som, er én, der tænker på andre og ønsker at hjælpe, siger han.
Etik side 4