Anders Samuelsen uden filter

Partileder Anders Samuelsen lukker helt op for sin egen og Liberal Alliances historie. Det er der kommet en spændende bog ud af

Hanne Sindbæk: Anders Samuelsen - Comeback Kid. 256 sider. 299,95 kroner. People's Press
Hanne Sindbæk: Anders Samuelsen - Comeback Kid. 256 sider. 299,95 kroner. People's Press.

Man skal sige sandheden, men man behøver ikke at rutte med den. Sådan lyder et af de gængse råd fra presserådgivere til politikere. Formentlig er over-vejelsen, at man risikerer at skade sin egen sag ved at tale frit om, hvad der er foregået bag forhandlingslokalernes lukkede døre.

Den betænkelighed har Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, slet ikke. Nogle vil sikkert bestride, at det er sandheden, han rutter med i den nye selvbiografi, Comeback Kid, hvori han fortæller sin historie til journalisten Hanne Sindbæk. Men at han rutter, kan ikke bestrides. Han rutter med alt om sin opvækst, sin fordrukne far, sin rædselsfulde stedfar, sine følelser og sine mange politiske op- og nedture.

LÆS OGSÅ: En franskmand i Amerika

Det er Anders Samuelsens foreløbig 45 år lange livshistorie uden filter. I en tid, hvor mange politikere ellers kan virke farveløse og strømlinede, er der noget forfriskende over, at en politiker tør udlevere sig selv, som han gør her.

Først og fremmest er det en personlig far-søn-historie. Om Anders, der med egne ord ikke bare ville være som sin far, han ville være sin far. For så kunne han rette op på alle de fejl og svigt, hans far havde begået.

Hans far var Ole Samuelsen, folketingsmedlem for De Radikale fra 1968 til 1973, men efter at han røg ud af tinget, gik det ned ad bakke på alle områder. Han blev skilt og drak sig ihjel i de efterfølgende 20 år.

Moderen blev gift med en præst, Immanuel Etzerodt, som Anders Samuelsen hader og kalder præsten fra helvede. En stedfar, der psykisk piner og plager sine stedbørn, måske fordi de minder ham om, at der har været en anden mand i moderens liv, funderer Samuelsen.

Hans beretning fra barndommen er der formentlig mange forstadsbørn af 1960erne og 1970erne, der kan nikke genkendende til i hvert fald brudstykker af.

Brudte ægteskaber, alkoholmisbrug og psykiske problemer hører uløseligt til velfærdssamfundets skyggesider.

Alligevel virker fortællingen ikke banal. Anders Samuelsen tolker sin egen livsudvikling fra barndommens oplevelser, og man tror på, at han virkelig har haft en livslang mission om at rette op på de fejl, hans far begik. Og at han fortryder, at det kun til dels er lykkedes.

Nok er han ikke selv endt med et alkoholmisbrug, men hans ægteskab er gået i stykker, og hans egne sønner har lidt under faderens politiske engagement, må man forstå. Han ender i hvert fald bogen med at undskylde over for dem og over for sin tidligere kone, Lajla.

Alligevel fornemmer man, at der måske ikke er så meget, han ville have gjort anderledes, selvom han kunne. Han blev som ung engageret i socialt arbejde, blandt andet med hørehæmmede på Castberggaard, kom som radikal ind i landspolitik, blev medlem af Europa-Parlamentet, men brød i 2007 ud af De Radikale og stiftede Ny Alliance sammen med partifællen Naser Khader og den konservative Gitte Seeberg.

Det er politisk set en fantastisk historie, men også en historie om politiske fantaster, der kun meget dårligt havde forberedt sig på, hvad det nye parti egentlig skulle stå for.

Som bekendt endte det i den helt store katastrofe, hvor Anders Samuelsen sad alene tilbage med nogle få politiske venner og de to bankdirektører hos Saxo Bank, der hjalp til med at omdefinere partiets fundament i liberal retning.

Anders Samuelsen fortæller uhyre detaljeret og uden filter om hele forløbet, og man tør gætte på, at Gitte Seeberg næppe kan være tilfreds med at blive fremstillet som så sur og mistroisk under forløbet.

Naser Khader kan nok lidt bedre leve med at blive beskrevet som alt for konfliktsky og som alt for bange for at stå frem som partileder ved det første store pressemøde på Christiansborg.

Senere har Liberal Alliance mod alle odds fået parlamentarisk succes, og man under gerne Anders Samuelsen håneretten ved at have tvunget TV 2s politiske kommentator Henrik Qvortrup til at spise en kvart stråhat, fordi han havde villet æde sin gamle hat på, at partiet ikke ville klare spærregrænsen.

Det er dygtigt gjort at vende et parti på den måde, ligesom det er dygtigt at have samlet så forskellige personligheder som hans søster Mette Bock, kuglestøderen Joachim B. Olsen, journalisten Ole B. Olesen og plejehjemslederen Thyra Frank i samme parti. Og i hvert fald indtil videre have undgået, at det er endt i de helt store splittelser, som det gjorde eksempelvis i Fremskridtspartiet.

På den anden side er det åbenlyst, at der politisk lå et helt åbent marked for et liberalt parti, efter at Anders Fogh Rasmussen ændrede Venstre til socialdemokratisk velfærdsparti gennem 2000erne.

Det marked fik Anders Samuelsen øje på, men selvom han nok har skiftet politiske holdninger undervejs, har han ikke holdt brandudsalg af tidligere meninger, som blandt andre toppolitikerne hos Dansk Folkeparti gjorde, da de skulle formulere en skatte- og velfærdspolitik.

I Liberal Alliances økonomiske politik findes for eksempel sagtens spor af det skatteudspil, Samuelsen stod i spidsen for at skrive som radikal skatteordfører. Så uden overdrivelse er han en idealist. Ikke alene har han et politisk projekt, han tror også på det.

Om han så i længden har skadet sine egne politiske muligheder ved at rutte så meget med fortidens sandheder, må fremtiden vise.

I alle tilfælde er der kommet en spændende og meget læseværdig bog ud af det.