Der er intet til hinder for, at en journalist og studievært som Adam Holm på Danmarks Radio udtaler sig kritisk om kristendom. Også selvom han formentlig igen vil skulle beskæftige sig med debatter om trosspørgsmål i sit virke som vært på programmet Deadline på DR 2. Det mener flere medieeksperter.
Jeg stoler mere på en journalist, der lægger sine holdninger åbent frem, end én, der holder dem skjult, siger Lasse Jensen, der er vært på programmet Mennesker og medier på P1.
Og i virkeligheden, mener Lasse Jensen, er det ikke Adam Holm, men Danmarks Radio, der bevæger sig på den yderste grænse af, hvad man kan tillade sig inden for medieverdenen.
LÆS OGSÅ: Biskopper forsvarer DR-værts religionskritik
Hvis man tror, at man kan ensrette 3000 mennesker ved at sige, at de ikke må være en del af den offentlige debat, så er vi langt ude. Vil man have en institution af neutrale embedsmænd eller en af levende journalister, der samtidig professionelt undertrykker deres holdninger? Det er spørgsmålet, DR skal stille sig selv, mener Lasse Jensen.
Også Michael Bruun Andersen, lektor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologi ved Roskilde Universitet (RUC), mener, at Danmarks Radio har et væsentligt ansvar i denne sag. Der er nemlig en tendens til, at man skal kunne se personligheden i værterne, mener Michael Bruun Andersen, og det kan være svært for studieværterne at navigere i spændingsfeltet mellem at være journalist og privatperson.
Det er blevet opfattelsen, at studieværten fungerer bedst, når vedkommende har personligheden med sig og inkluderer sin private charme. På den måde er værterne hele tiden halvt på arbejde og har halvt fri, siger lektoren, der påpeger, at det i Adam Holms kronik ikke står beskrevet, at han er ansat ved Danmarks Radio.
Michael Bruun Andersen mener, at det centrale må være borgerens og altså Adam Holms fundamentale rettigheder. Og på det punkt er Danmarks Radio gået for langt i denne sag.
Når man er på arbejde, er man på arbejde, og når man har fri, så har man det. Det er dybt uhensigtsmæssigt, hvis ens loyalitet til arbejdspladsen skal betyde, at man ikke kan medvirke i den offentlige debat overhovedet.
Men Adam Holm er journalist og skal netop være med til at moderere den offentlige debat. Er det ikke problematisk, at han offentliggør sine religiøse synspunkter?
Her er man nødt til at lægge et snit. Konsekvensen vil være, at man for det første ikke kan udtale sig om politik, dernæst ikke om religion, og hvad så med økologiske varer? Hvor går grænsen? Det er en meget snæver opfattelse af, hvilke rettigheder man kan have. Grundlæggende må man sige, at mennesker i Danmark har lov til at engagere sig politisk og religiøst. Det er endda ønskeligt. Jeg tror ikke, at det gavner den offentlige diskussion, hvis man diskvalificerer folk, fordi de har holdninger, mener Michael Bruun Andersen.
DRs lytter- og seerredaktør, Jacob Mollerup, vil ikke udtale sig om den konkrete sag om Adam Holms religionskritik, før Folketingets Ombudsmand, der er gået ind i sagen, er kommet med en redegørelse.
Men det handler om at foretage en afvejning af hensynet til ytringsfriheden for medarbejderen og så at sikre, at man ikke blander sig i omstridte spørgsmål, hvad enten det handler om politik eller religion.