Howard J. Markman er lidt af en superstjerne. I hvert fald når det gælder spørgsmål om samliv. Den 63-årige amerikaner har slået sit navn fast som en pioner inden for forskning i, hvad der gør et samliv godt. Hans råd om parforhold er blevet videregivet af medier som Time Magazine og CNN, og to gange har han været i studiet hos den kendte talkshowvært Oprah Winfrey.
LÆS OGSÅ: Forsøg sender parforhold til et årligt tjek
Han voksede op i et jødisk hjem i New York og besluttede sig for at læse psykologi. Som studerende kom andre studerende til ham for at få råd til at håndtere deres forhold. Han søgte forgæves efter svar, som byggede på forskning i samliv. Derfor besluttede han selv at forske i samliv.
I dag står han i spidsen for et center, der forsker i samliv ved universitetet i Denver, og har udviklet kursusprogrammet Prep, som anvendes i flere lande, blandt andet Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Israel, Estland og naturligvis USA, hvor det amerikanske militær tilbyder Prep til soldater, som har været udsendt.
I denne uge forelæste han i Danmark, og i den forbindelse satte Kristeligt Dagblad ham stævne.
Hvad er de typiske udfordringer i et parforhold?
Penge er det tema, de fleste par skændes om. Spørgsmål om penge og økonomi er som en magnet for problemer, men diskussionerne handler ofte om noget mere underliggende: kontrol, magt og menneskesyn. I et nyt parforhold vil nummer to på listen være parforholdets identitet, hvilket giver sig udslag i konflikter omkring, hvilke venner man skal vælge, og hvordan forholdet skal være til svigerfamilien.
TEST DIG SELV: Hvad ved du om parforhold?
Hvad er det bedste råd, du kan give til par?
Brug mere tid sammen. Der er jo ingen, der vil sige, at de er ligeglade med deres parforhold, men når det kommer til virkeligheden, er der mange par, som har udviklet en kultur, hvor de nærmest ikke taler sammen. Og når jeg siger tale sammen, så mener jeg bare det at sludre om løst og fast. Men den samtale forstummer i mange hjem, fordi parrene har dårlige erfaringer med samtaler, som er endt i skænderier. Et af de mest effektfulde råd, vi giver til par via Prep, er, at de skal sætte tid af til bare at have det rart sammen. Og det er vel at mærke en tid, hvor det ikke er tilladt at bringe problemer op.
Hvorfor skal vi ikke tale om problemerne?
Naturligvis skal et par kunne tale om deres problemer, men det er vigtigt, at begge er indstillet på, at det er, hvad samtalen handler om. Intense og negative følelser er noget, mange mennesker nærmest intuitivt undgår at udsætte sig for. Ofte vil det være ham, som holder igen og helst vil undgå svære samtaler. Mænd er generelt mere trygge ved at tale om problemer, hvis de kan henvise til regler og konventioner, men den slags findes ikke i samlivet, hvilket gør, at mænd i mange forhold vil føle sig ekstra udsatte, når de skal tale om et problem. I det gode forhold har man retten til at sige, at man gerne vil vente med samtalen, men beder man om udskydelse, er man også forpligtet på at foreslå et tidspunkt, hvor man kan tale. Og ofte er problemet jo blot en mindre praktikalitet, som irriterer, og som man kan tage hånd om.
I vielsesritualet lover par, at de vil elske og ære i medgang og modgang, men hvordan er man en god ægtefælle, når ens partner har det svært?
I Vesten vil vi så gerne løse problemer. Det gælder ikke mindst, hvis vores partner har et problem. Jeg siger ikke, at der ikke kan være problemer, hvor et konkret råd kan være nyttigt, men vores studier viser, at det sjældent er det, som de fleste efterspørger i en krise. De vil bare gerne have en partner, som lytter. Det er langt sværere, end det lyder, for mange af os har en tendens til at forsøge at tænke i løsningsmuligheder. Men fysisk støtte i form af en fremstrakt hånd, et knus og tålmodigt og lyttende nærvær er den bedste omsorg. Kommer man alligevel til at give råd, så kan ens partner opfatte det som upassende eller et svigt.
I de år, du har arbejdet med samliv, er der kommet mere viden, flere bøger og mere terapi, men skilsmissetallet er ikke faldet. Hvorfor?
Der er mange grunde til, at skilsmissetallet er vokset i både USA og Danmark. Det kan forklares sociologisk og kulturelt, og der er en række ægteskaber, som heldigvis bliver opløst, fordi de er usunde. Der er mange råd og artikler om samliv, men der er også en god del litteratur på dette område, som tager afsæt i, hvad en enkelt terapeut og forfatter tænker og har oplevet. Men der er stadig meget lidt, som er forskningsmæssigt basseret.
Er der råd, som har vundet folkelig anerkendelse, som du som forsker vil advare mod?
I mange bøger kan du læse, at det er vigtigt, at man taler åbent om problemerne. Det er et råd, jeg er stærkt tøvende over for. Får man først åbnet op for alle problemerne, har parret ikke nødvendigvis redskaberne til at håndtere dem, og de kan risikere at stå et sted, der er langt værre, end hvor de var. Inden et par kan tale om det, som er svært, er det vigtigt, at de lærer at tale sammen uden at skændes.
Smitter skilsmisser?
Sådan kan det i hvert fald se ud, men når vi følger par over mange år, kan vi konkludere, at det har betydning for ægteskabet, hvilket socialt miljø man er en del af. Er ens sociale netværk par, som holder sammen, og som har ægteskabet som en værdi, så er der større chance for, at ægteskabet holder. Man ser det tydeligt i USA blandt religiøse, hvor der er langt færre skilsmisser, fordi de har en ekstern støtte til ægteskabet. Når man er irriteret på sin partner og har brug for én at tale med, er det jo de færreste, der ringer til en terapeut. Så kontakter man en god ven, og hvis vennen selv har et forlist forhold bag sig, vil hans råd være anderledes, end hvis man ringer til en ven, der er lykkelig gift.
Er der kvaliteter, vi undervurderer, når vi tænker på et godt ægteskab?
Skal jeg nævne en enkelt ting, er det dedikationen til parforholdet. Af vores studier kan vi se, at der er par, som nærmest ikke har overvejet, hvorfor de er sammen. Den gruppe har langt dårligere forudsætninger for at klare en krise end de par, som har taget et aktivt valg om at gå ind i forholdet og virkelig ville det. Det kræver ikke vilje at forelske sig, men det kræver vilje at ville kærligheden på sigt og prioritere forholdet ved for eksempel at sørge for, at mobiltelefonen ikke er på bordet, når man spiser middag med sin elskede.
Er du optimist på parforholdets vegne?
Ja afgjort. I USA er det i mere end 7 ud af 10 tilfælde kvinden, som tager initiativet til en skilsmisse, og årsagen er oftest: Vi er vokset fra hinanden, eller kærligheden blev kold. Kvinderne siger ikke, at de gik, fordi de blev slået, misbrugt, eller han var dem utro. Det er derfor min overbevisning, at langt de fleste forhold kunne have været bevaret, og det gør mig til optimist på parforholdets vegne. Hvis den viden, vi sidder med fra vores forskning, havde været bragt i spil, kunne mange skilsmisser forhindres, men mange har det desværre stadig med at tage det gode forhold for givet. Som stort set alt andet i livet skal et parforhold plejes.