Hvis du vil være sikker på, at dine e-mails og din nettrafik ikke bliver læst af sikkerhedstjenester som NSA, skal du være forberedt på mange ubekvemme tekniske krumspring. Hvis du anvender brugervenlige produkter som Windows, Apple eller Google, kan du derimod være helt sikker på, at al din aktivitet kan spores og læses og kan bruges mod dig ved lejlighed.
Manden bag den pessimistiske udtalelse, it-aktivisten Malte Dik, lægger ikke fingrene imellem.
Han er aftenens arrangør af de regelmæssige Crypto Parties, denne gang i et baghus i Berlin, hvor cirka 50 unge mennesker er mødt op med laptops og småpenge til øl og pizza.
LÆS OGSÅ: Overvågning - Nettets muligheder skal stå åbne
Målet er at lære, hvordan man surfer på internettet uden at efterlade digitale spor, og hvordan man krypterer sin online-kommunikation, så kun modtageren kan læse indholdet.
Vi har ingen kommercielle interesser, slår han fast.
Vi ønsker blot at oplyse og sprede redskaber mod den voldsomme naivitet, som vores samfundsgennemgribende internet-kommunikation hviler på.
Edward Snowdens afsløringer af den amerikanske sikkerhedstjeneste NSAs internationale overvågning har givet både krypteringsteknologier og arrangørerne bag Crypto Party medvind.
Alligevel er praktiske foranstaltninger for datasikkerhed stadig et nichefænomen det afspejler i Malte Diks øjne en blanding af brugernes magtesløshed og det radikale behov for politiske tiltag.
Den vurdering står han ikke alene med. Tyskerne, der stadig har det østtyske sikkerhedspoliti Stasi præsent i den historiske hukommelse, har reageret voldsomt på Edward Snowdens afsløringer af NSAs omfattende overvågning og dataindsamling. En aktuel undersøgelse har vist, at kun 35 procent af tyskerne mener, at USA er en troværdig partner hele 61 procent mener, at man slet ikke kan stole på USA mere.
Samtidig er Obamas popularitet i Tyskland styrtdykket, og seks ud af ti tyskere indvilger i at betegne Edward Snowden som en helt, der lækker fortrolige oplysninger i sandhedens tjeneste, mens kun 14 procent ser ham som en forbryder mod sit land USA.
I flere måneder så sagen ellers ud til at være på vej i glemmebogen efter sommerens afsløringer af, at NSA formentlig via den tyske sikkerhedstjeneste BND skulle være i besiddelse af omfattende informationer om tyske borgeres kommunikationsdata. Kansleramtschef Ronald Pofalla, der samtidig var regeringsansvarlig for de tyske efterretningstjenester, afviste dengang misbrug af tyske borgeres data.
Sagen blev nedtonet, og kort før det tyske valg i september blev den endda erklæret for afsluttet.
De fortsatte protester mod sikkerhedstjenesternes formodede overvågning på tværs af Atlanten affejede indenrigsminister Hans-Peter Friedrich med følgende sætning: Denne blanding af antiamerikanisme og naivitet går mig på nerverne.
Den tilgang forstummede brat, da det efter valget kom frem, at NSA blandt andet fra en overvågningsstation på taget af den amerikanske ambassade i Berlin skal have aflyttet selveste Angela Merkels mobiltelefon. Pludselig lignede kansleramtschef Pofalla og indenrigsminster Friedrich godtroende amatører, og der opstod et bredt politisk krav om en tilbundsgående undersøgelse de af amerikanske og britiske sikkerhedstjenesters indsamling af data i Tyskland.
Det fik den 74-årige forbundsdagpolitiker fra De Grønne, Hans-Christian Ströbele, til at tage sagen i egen hånd og rejse til Moskva for at mødes med Edward Snowden. Ströbele vendte hjem med meldingen, at Snowden gerne leverer informationer til den tyske Forbundsdags undersøgelse hvis tyskerne kan garantere, at han får asyl i Tyskland eller et sammenligneligt land og ikke udleveres til USA.
I det konservative, kristeligt-demokratiske CDU og det socialdemokratiske SPD, der netop nu ligger i forhandling om deres kommende regeringsgrundlag, afviser partitoppen blankt asyl til Snowden.
Det transatlantiske forhold har stadig højeste betydning for os tyskere, udtalte den tidligere regerings talsmand Steffen Seibert fra CDU, mens man i begge partiers ledelse understreger, at man i henhold til europæisk-amerikanske udleveringsaftaler allerede siden sommeren 2013 har afvist at kunne frede Snowden med et politisk asyl i Tyskland.
Dette skisma har startet en holdningskrig, der har delt Tyskland. Ikke bare i oppositionspartierne Die Linke og De Grønne, men også i dele af SPD er der opbakning til asyl til Snowden. Med prominente stemmer som Heiner Geißler ser man langt ind i CDUs rækker endda fortalere for at hente NSA-afhopperen til Tyskland, mens partiets indenrigspolitiske talsmand, Hans-Peter Uhl, har omtalt USA som en digital besættelsemagt.
Det politisk toneangivende nyhedsmagasin Der Spiegel har ligeledes taget parti for et tysk Snowden-asyl, som 46 procent af den tyske befolkning i øjeblikket står bag:
Vejer frygten for USAs vrede over en tysk optagelse af Snowden virkelig tungere end ønsket om opklaring, som er ytret af Forbundsdagen, det tyske folks repræsentant?, lyder det retoriske spørgsmål i Der Spiegel.
Magasinets afvejede ja til et risikabelt og selvbevidst asyl til Snowden bakkes blandt andet op af avisen TAZ.
I Snowdens tilfælde handler det om moral men den koster. Den kan endda blive ganske dyr, skrev den venstreintellektuelle avis for nylig i sin leder.
Berlin ville for fremtiden høre til USAs modstandere. Men det ville blive klart, at en sådan (Snowdens, red.) civil courage ikke ender i fængslet. At give Snowden tysk beskyttelse ville være et tegn på, at denne republik er suveræn. Og at Tyskland ikke kun har forstand på gratis moral.
Disse argumenter er Stephan Bierling, tysk politologiprofessor med transatlantiske forhold som specialområde, lodret uenig i.
Beskyttelse af Snowden, en af USAs største statsfjender, ville være et demonstrativt og dumt tysk signal hen over Atlanten. Retsstaten USA har økonomisk og sikkerhedspolitisk været Tysklands vigtigste partner siden Anden Verdenskrig, og det ville sætte det transatlantiske forhold i et nyt lys, siger Stephan Bierling til Kristeligt Dagblad.
Et tysk asyl til Snowden ville desuden understrege, at tysk politik er yderst emotionel og til tider drevet af nærmest hysteriske instinkter. For mange tyskere har afsløringen af NSAs overvågning været et magtpolitisk realitetschok jeg håber dette chok bider sig fast, for selvfølgelig er det hårde interesser, der tæller i det her spil, mener professoren fra Regensburg Universitet.
Tyskerne ser sig selv som moralsk overlegne og forstår ikke, hvor meget hårdt og til tider beskidt arbejde, der nødvendigvis ligger i international politik. Uanset hvor ønskværdigt det måtte være med et mere selvbevidst Europa, har vi jo ikke just været en pålidelig partner i eksempelvis krisehåndtering siden den kolde krig. I forhold til den it-teknologi, som USA nu har vist sig at instrumentalisere politisk, står vi desuden elendigt. SAP, Europas største it-udvikler, har groft sagt ikke præsteret meget mere, end Silicon Valley spytter ud på en eftermiddag, siger professor Bierling med henvisning til de amerikanske Google, Facebook & co., som tyskere gerne kalder deres amerikanske skræmmebillede.
I sidste ende er Stephan Bierling derfor tilhænger af en realitetsbevidst no-spy-aftale ligesom de kommende tyske regeringspartnere, der med CDU-politiker Wolfgang Bosbachs ord finder en sådan aftale beklagelig mellem partnere, men nødvendig efter den komplette og helt uacceptable overvågning.
Ved det berlinske Crypto Party har man derimod ikke tænkt sig at vente på tvivlsomme aftaler eller politiske studehandler omkring internetkommunikation.
Selvfølgelig skal der være en langt stærkere parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne, og det bliver interessant at se, om der vil opstå en europæisk kommunikationsinfrastruktur med europæisk teknologi. Men hvorfor ikke starte på brugerplan, siger it-aktivisten Malte Dik, der sværger til open source software og kryptering af al kommunikation online.
Vi må som brugere starte med at beskytte os selv.