I Danmark begyndte man at vaccinere børn systematisk i 1950, og nogle af de sygdomme man bekæmper i dag, har længe været omfattet af børnevaccinationsprogrammet.
Man begyndte med difteri, i 1955 kom den første polio-vaccine til, og i 1969 også en mod kighoste.
Vaccinationerne har dog ændret karakter siden begyndelsen, blandt andet fordi der er blevet udviklet kombinerede vacciner, som dækker imod flere ting på én gang. Indsatsen mod enkelte sygdomme er i dag droppet. Det gælder blandt andet tuberkulose, som man holdt op med at vaccinere imod i 1980erne, fordi man vurderede, at forekomsten var så lav, at den ikke længere var nødvendig. Indtil da var alle elever i 1. klasse, som ikke var immune, blevet vaccineret.
LÆS OGSÅ: Hvem skal vide, hvad du fejler?
Heller ikke kopper hvor vaccinationen giver det karakteristiske lille, runde ar på skulderen vaccineres børn imod mere. Det omtales som en af de største succeser i historien.
Sygdommen, der havde en høj dødelighed, er således fuldstændig udryddet på verdensplan i dag og blev fjernet fra det almindelige børnevaccinationsprogram i 1976.
Polio er en anden succes. Sidste tilfælde i Danmark blev registreret i 1976, og i 2008 erklærede FN sygdommen for udryddet. Dog er der i år konstateret 10 tilfælde i det borgerkrigshærgede Syrien.
Den nyeste sygdom, som man vaccinerer imod, er hpv, som er en infektion på kønsorganerne forårsaget af et virus kaldet human papillomavirus. Det overføres seksuelt og kan forårsage livmoderhalskræft hos kvinder.
Alle piger tilbydes i dag vaccinen, når de fylder 12 år. Det gælder ikke drengene, selvom hpv blandt andet kan forårsage kønsvorter. Et af argumenterne for at undlade det, er, at pigernes immunitet automatisk vil føre til, at forekomsten af virusset også falder mærkbart hos drengene.
Kilder: Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og Palle Valentiner-Branth