Det vrimler med erotiske bøger for tiden. De fleste er skrevet af kvinder for kvinder, og de handler gerne om et begær, som er kønspolitisk ukorrekt. I verdenshittet Fifty Shades of Grey drejer det sig om mandlig dominans og kvindelig underkastelse.
En ting er, at kvinder skriver om det, så kan det gælde for frigjort sanselighed, men hvis mænd gør det, så er det kvindeundertrykkende. Det er en del af pointen i Morten Sabroes satiriske roman Libido, hvori redaktøren for bladet Manden i tiden lader sig afbilde på forsiden med en saddel og en halvnøgen kvinde nede på alle fire. Den går ikke. En feministisk gruppe sender en mail, hvori de truer ham med at gøre ting ved ham, som skal ham få at hyle som et svin.
LÆS OGSÅ: Coetzee med et ironisk glimt i øjet
Der er lagt op til kamp og konflikt mellem kvinder og mænd, og det er den, bogen handler om. Hovedpersonen, Philip, er en 42-årig direktør for et reklamebureau og gift med Nora, der er succesrig redaktør på Forlaget. Da hun udgiver Elizabeth Wagners erotiske bestseller, En kvindes hemmelighed, begynder forholdet at gå i opløsning. Hun går så meget op i sig selv og sin karriere, at hun ikke har tid til ham. Det går ham frygtelig på, selvom han selv hensynsløst har dyrket både sin karriere og et hav af kvinder og har ladt sin tidligere kone og to børn bag sig. Som modtræk skriver han i hemmelighed bogen Libido, der bliver hånligt forkastet af Forlaget.
Mændenes positioner er således truede, og de fremstår som skrøbelige drenge, der vil gøre alt for at få genoprettet fred og ro og normale tilstande. Men tiden er forpasset, og mændene bliver selv gjort til seksualobjekter og brugt og smidt væk af kvinder med magt og penge. Kvinder kræver potente mænd, hvad enten de er feminister, lystne sekretærer eller vennernes understimulerede koner. For at klare det må Philip tage en halv Viagra-pille, der får ham til at fungere som en utrættelig Duracell-kanin.
Det viser sig, at hverken kvinder eller mænd har øje for meget andet end deres egen lyst, som de hæmningsløst misbruger hinanden til at spejle og bekræfte. Følelser og kærlighed er der ikke tale om på noget tidspunkt, når det ansigtsløse begær folder sig ud. Skal man tale om følelser, bliver det højst til den jalousi, der indfinder sig, når manden ikke mere behersker kvinden og råber efter Nora, så det lyder som moar. 42-årige forladte mænd vil have mor og monogamiet tilbage.
Kvinderne kontrollerer både parforhold og karriere, og det gør mændene overflødige som andet end anonyme kønsorganer og de begærlige blikke, der bekræfter kvindens tiltrækningskraft. Mændene er ynkelige, og endnu mere ynkelige bliver de, når de finder ud af, at de ingenting er uden deres kvinder.
Det er det groteske billede af forholdet mellem mænd og kvinder i dagens Danmark ifølge Libido. At kvinders seksualitet er farlig for mænd, er i sig selv ikke nogen nyhed. Eva fristede Adam, og det gik grueligt galt. I græsk mytologi sønderriver mænaderne i en fælles ekstase vilde dyr, der symboliserer den mandlige gud. I Morten Sabroes roman skyder de militante feminister til måls efter fallossymboler, og kvinder er begærlige fristere bortset fra én enkelt, som har gennemskuet det tomme erotiske spil. Hun står så parat som den frelsende engel, da Philip har tabt alt og blot er en tom skal.
Sabroe sætter forholdet mellem kønnene på spidsen. Det er lidt sjovt en gang imellem, men bestemt ikke så man klasker sig på lårene af grin. Både den kvindelige dominans og den mandlige ynkelighed er givet i så voldsom forstørrelse, at det fjerner fokus fra det ellers relevante problem med den moderne mands mindreværdsfølelse.
At tale om især mænds seksualitet er stadigvæk en yderst ømfindtlig sag, og det går åbenbart bedst, hvis det sker med humorens maske på. Også Martin Kongstad holdt tidligere i år tingene på ironisk distance med sin satiriske roman Fryser jeg. Jeg ved ikke om, mænd fra den kreative klasse kan skrive om mænds og kvinders seksualitet uden humorens filter. Måske er præstationsangsten og risikoen for at blive ydmyget alligevel for stor og fundamental, hvis man bare forsøgsvis prøvede at tage det hele alvorligt. Sex er sjældent noget, mænd kan tale om, uden at der skal fyres en brandert af hvert andet øjeblik og hyles af grin.
Måske skræmmer erfaringerne fra sagen om Jørgen Leth og kokkens datter. Han fik ører og kønsorganer i den feminiserede mediemaskine, så han nok ikke glemmer det foreløbig. Det risikerer Sabroe ikke, og det gør i sidste ende også hans bog til en halvsløj spøg, som ironisk nok kunne have tålt en kritisk redaktør fra Forlaget.