Når en delegation fra det tidligere Dansk Vestindien i næste måned kommer til København for at drøfte en dansk undskyldning for slaveriet, beder delegationen om mere, end det er relevant for Danmark at give.
Det mener flere af de historikere, som Kristeligt Dagblad har talt med. De peger på, at der ikke er en afgrænset gruppe at undskylde over for, at slaveriet for længst er bredt fordømt, og at danske politikere ikke har incitament til at undskylde.
Et vigtigt kriterium er, at ofrene eller deres direkte efterkommere stadig er i live, og at en undskyldning dermed bidrager til en forsoningsproces, siger Poul Villaume, historieprofessor ved Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ: Skal stater undskylde fortidens overgreb?
I eksemplet med den danske slavehandel på De Vestindiske Øer giver det dermed ikke megen mening med en officiel dansk undskyldning, siger han.
Derimod kunne det muligvis give god mening med et målrettet dansk bistandsprogram for øerne, og under alle omstændigheder med et værdigt dansk mindesmærke, også på museerne, for den vestindiske slavehandels ofre. Fastholdelse af den kollektive erindring kan også være et vigtigt led i en forsoningsproces, siger Poul Villaume.
Også Johannes Lang, postdoc. ved Dansk Institut for Internationale Studier, sætter spørgsmålstegn ved relevansen af en officiel dansk undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien.
En offentlig undskyldning er kun kraftfuld, så længe den fordømmer noget, som ikke allerede er alment fordømt. Spørgsmålet er, i hvilken grad en dansk beklagelse for slaveriet på De Vestindiske Øer ville anerkende og fordømme en del af dansk historie, som ikke allerede er tilstrækkelig anerkendt og fordømt, siger han.
Ingen danskere i dag er ansvarlige for, hvad danskere gjorde i fortiden. Men de er symbolsk forbundet med disse ugerninger som del af et historisk funderet nationalt fællesskab, der giver dem identitet. En identitet, som måske også burde inkludere en bevidsthed om de mørkere sider ved dansk historie. Men igen bliver spørgsmålet: Ville en undskyldning for slaveriet komme for sent? Hvem er det, man undskylder til? Slaverne og deres børn og børnebørn er jo for længst døde, siger Johannes Lang.
Jes Fabricius Møller, historielektor ved Københavns Universitet, peger endvidere på, at statslige undskyldninger som hovedregel er politisk motiverede. Og i den optik er der lange udsigter til en dansk undskyldning, vurderer han.
Officielle undskyldninger af denne karakter skal altid betragtes som midler til et politisk formål. Og hvad er den politiske kontekst, der gør en undskyldning over for Dansks Vestindien sandsynlig? Der er ikke nogen. Der er ingen presserende politisk logik, der siger, at det nu er magtpåliggende at undskylde for, at beboere på Jomfruøerne (dengang Dansk Vestindien, red.) var slaver. Det taler heller ikke til en indenrigspolitisk dagsorden. Der er jo meget få danskere, der i dag forholder sig til den kolonifortid, siger Jes Fabricius Møller.
Derimod mener Claus Bryld, historieprofessor ved Roskilde Universitet, at en dansk undskyldning for slaveriet er på sin plads.
For mens befolkningen ifølge ham ikke kan nedarve et nationalt, kollektivt ansvar, er det heller ikke befolkningen, der skal undskylde.
Det var den danske stat, der stod bag slaveriet på De Vestindiske Øer. Derfor bør staten også forholde sig til det og undskylde. Staten er en overpersonlig størrelse. En undskyldning skal følges med en dybtgående undersøgelse af problemet og et forsøg på at lære af historien, siger han.