Klokken er 18.25, og der er efterhånden trængsel i det lille klubhus. Folk i løbetøj og gule refleksveste er de sidste 10 minutter væltet ind af døren. Snakken går om alt mellem himmel og jord, og der klappes på skuldre og grines indimellem højlydt. Klokken 18.30 spankulerer de godt 50 fremmødte ud på atletikstadion, hvor store projektører lyser løbebanen op.
Stedet denne mørke efterårsmandag er Herning Løbeklub. Her har klubbens medlemmer træningstid to gange om ugen, og selvom det er en af de koldere dage, er humøret højt.
LÆS OGSÅ: En hvileløs kultur
Der er lige et par korte meddelelser, inden vi går i gang, lyder det inden opvarmningen, hvorefter der følger lidt informationer om den forestående julefrokost og en glemt løbejakke.
Efter et par omgange rundt på atletikstadion og efterfølgende strækøvelser deles de fremmødte op i fire grupper. Den første gruppe er løbeskolen det er for dem, der ikke er vant til at løbe og skal til at lære det. De skal i dag løbe fire-fem kilometer. En anden gruppe skal ud på en syv-otte kilometers tur, den tredje gruppe tager en 10-kilometer, og så er der endelig hurtigløberne til sidst. De skal ud og løbe lidt mere end 10 kilometer i raskt tempo det er blandt disse, at nogle af klubbens eliteløbere findes. I Herning Løbeklub er der nemlig både plads til motionister og eliteudøvere.
Mens løberne er af sted, fortæller klubbens 62-årige formand, Kai Faurschou, der lige nu døjer med en mindre skade, om, hvordan klubben, der kun har 13 år på bagen, så dagens lys.
Vi var i en anden forening, men vi var flere, der ikke syntes, at tingene fungerede der. Al fokus var på eliten i klubben, alle andre var der bare, og der blev ikke gjort særlig meget for det sociale fællesskab. Penge til en julefrokost ville man ikke ofre, og så var der meget lukkethed i ledelsen omkring økonomi og den slags, fortæller han.
Utilfredsheden bredte sig blandt løberne, og til sidst var de omkring 40 medlemmer, som besluttede sig for at forlade foreningen og starte en ny. Og som sagt så gjort. I dag har Herning Løbeklub mellem 140 og 150 medlemmer den yngste 9 år, den ældste 72 år. Og selvom der er både unge og gamle i klubben, lægger Kai Faurschou ikke skjul på, at det er 60-plusserne, der trækker en stor del af læsset, når det kommer til det frivillige arbejde.
Dem over 60 har mange års erfaring, og så har de også mere tid til de ting, der skal ske om dagen hvis der for eksempel skal hentes vand og frugt. De har et stort overblik, og tingene bliver gjort, fortæller han.
Mange af udvalgsposterne i Herning Løbeklub er således også besat af seniorer. En af dem, som har flere frivillige opgaver, er 65-årige Gert Kristensen. Han har været med fra den spæde start og er ansvarlig for klubbens hjemmeside, ligesom han sidder i løbsudvalget og desuden står i spidsen for løbeskolen. Han mener ligesom sin formand, at det er naturligt, at de ældste klubmedlemmer har mere overskud til det frivillige arbejde, og han synes, at blandingen af unge og ældre medlemmer er optimal.
De yngre er med til at holde os unge og giver os noget gejst, hvorimod vi ældre kan komme med noget erfaring og vise dem, at man sagtens kan dyrke sport, selv når man kommer op i årene, siger han.
Og faktisk giver situationen i Herning Løbeklub et godt billede af de danske seniorers foreningsliv lige nu. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser nemlig, at der i de foreninger, hvor der er mange seniorer, ofte er et stort engagement. Det vil sige, at der er mange, der deltager i sociale arrangementer, men også i møder, der i øvrigt relaterer sig til foreningen som for eksempel generalforsamlinger og udvalgsmøder.
Ditte Toft Clausen, der er analytiker og journalist hos Idrættens Analyseinstitut, har været med til at lave undersøgelsen, og hun forklarer den velfungerende frivillighed med de ældres ressourcer.
Hvis vi ser på den gruppe af ældre, vi har i dag, så er det aktive mennesker med et overskud. Det gælder både tidsmæssigt og økonomisk. Det sætter dem i stand til at yde en ekstra indsats. Derudover betyder det at være ældre i dag ikke, at man bare sætter sig tilbage i lænestolen. Man ønsker at være med og påvirke tingenes gang, siger hun og bakkes op af udviklingskonsulent Maria Blankensteiner fra Ældre Sagen.
Frivilligt arbejde er en livsstil, som virker forebyggende også højt op i årene. Mange ældre bliver bidt af det frivillige arbejde, fordi det gør en forskel, og fordi det er en mulighed for fortsat at bruge sine ressourcer efter et langt arbejdsliv. Mange ældre føler, at de stadig har noget at tilbyde, siger hun og henviser til en undersøgelse fra 2011 lavet af Foreningsdanmark, som blandt andet viser, at andelen af frivillige er steget fra 20 til 38 procent i gruppen af de 60-69-årige i løbet af blot 20 år.
Ud over den positive tendens med de aktive seniorer i idrætsforeningerne viser undersøgelsen fra Idrættens Analyseinstitut dog også en mere kedelig tendens. De ældre er nemlig i forhold til andre befolkningsgrupper mere pessimistiske, når det gælder foreningslivets fremtid, og de frygter for eksempel at tabe medlemmer uden at få nye. Ditte Toft Clausen forklarer pessimismen med, at nogle foreninger har en tendens til at komme til at lukke sig om sig selv og det fællesskab, de har.
Hvis man som forening ikke har en udadvendthed, bliver det sværere for andre at træde ind, og så kan der opstå pessimisme, når nye ikke kommer til. Det gælder om at have tilbud, der også appellerer til andre. Vi kan også se, at de foreninger, der har en frivillighedsstrategi, er mere åbne og lettere får tilgang. Det handler om måske at gå i samarbejde med andre foreninger eller det lokale aktivitetscenter for på den måde at invitere andre indenfor, siger hun.
I Herning Løbeklub kan man ikke nikke genkendende til pessimismen. Men her gør man også meget ud af at få nye medlemmer til at føle sig velkomne.
Vi er ikke bange for konkurrence fra andre. Vi kan se, at der bliver ved at komme medlemmer, og det er, selvom vi ikke annoncerer. Men vi gør noget ud af at samarbejde med andre foreninger, og når der kommer nye folk til, vil vi gerne sørge for, at alle føler sig ligeværdige uanset alder og løbetempo. Når der kommer nye, fortæller de tit, at de har hørt, at her er en god stemning, siger formand Kai Faurschou, alt imens klokken nærmer sig 19.30.
Ude på atletikstadion er de første løbere vendt tilbage efter dagens løbetur og står og strækker ud. Om lidt kommer de ind og får vand og friskt udskåret frugt det har en af klubbens seniorer sørget for.