Aalborg Teater sætter Romeo og Julie op med almindelige, ældre ægtepar. Teater Nordkraft inviterer otte gymnasiepiger fra Aalborg Katedralskole op på scenen i konceptstykket Schützen. Og på Det Kongelige Teater kunne man for nylig høre syv tilfældige menneskers livshistorie i dokumentarteatret En familieudredning.
Dette er blot tre eksempler på, at flere og flere danske teatre søger rigtige mennesker til deres forestillinger. De skal ikke spille skuespil, men være helt sig selv. Ét af disse stykker er den nye forestilling Romeo og Julie lever! på Aalborg Teaters Transformatorscene, hvor en række borgere fortæller deres kærlighedshistorier i et professionelt set-up.
LÆS OGSÅ: Shakespeare-klassiker får nyt liv af nordjyske hverdagsberetninger
Alt omkring dem: Teaterrummet, instruktøren, scenografien, lyset, lyden og kostumerne er professionelt udført, men borgerne skal være der som sig selv alene i kraft af deres biografier, siger Jens Christian Lauenstein Led, der er dramaturg på forestillingen, hvis koncept kaldes borgerteater.
Også Aarhus Teater arbejder i øjeblikket med at etablere en borgerscene efter inspiration fra et teater i Dresden, Tyskland. Oprindeligt har konceptet rødder i en tysk teatertradition fra 1930erne. Den tager de danske teatre nu op, fordi virkelighed er in, mener Annelis Kuhlmann, lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Det er et udtryk for, at virkeligheden og det dokumentariske er interessant i al kunst for tiden. Når teatret skal bejle med tv og biografer om publikums gunst på alle tider af døgnet, så er det vigtigt, at man kan fortælle historier, der handler om rigtige menneskers liv, og derfor er jagten på det autentiske og uberørte rykket ind på det professionelle teater.
Den vurdering er Jørn Langsted, professor emeritus i dramaturgi ved Aarhus Universitet, enig i. Men som publikum skal man ikke tro, man får mere autenticitet, fordi skuespillerne er blevet sendt uden for døren, mener han.
Det er en meget tidstypisk udvikling, som lægger sig op ad reality-genren på tv. Men egentlig er det fup og svindel, for ligesom reality så er dette her også gennemredigeret og deltagerne nøje udvalgt. Det leger med vores opfattelse af, hvad der er fiktion, virkelighed og teater. Men den skinbarlige virkelighed efterlades, så snart man går ind ad døren til teatret, siger han.
Erfaringerne fra Dresden viser, at virkelige mennesker kan ende som en god forretning for teatrene. De medvirkende går siden seks gange oftere i teatret og tager i gennemsnit 25 mennesker med til forestillingen. De medvirkende i forestillingen Romeo og Julie på Aalborg Teater har ikke selv fået løn for prøveforløbet, men de får et fast beløb for hver forestilling, de spiller, oplyser teatret.
Det er godt, at teatrene får nye publikummer i tale, mener formand for Skuespillerforbundet, Katja Holm.
Men en forestilling som Romeo og Julie lever! må aldrig nogensinde træde i stedet for en forestilling med professionelle medvirkende. Hvis det sker, kan det tage arbejdet fra skuespillerne, og et teater er først og fremmest forpligtet til at vise professionel kunst.
Som skuespillere er vi uddannet til at få en færdigskrevet tekst i hånden og forløse den. Der er ingen, der fordrer, at man har været snedronningen for at kunne spille hende godt, og sådan skal det fortsat være, siger Katja Holm.