Er kapitalismen et produkt af kristendommen?

Den tyske økonom og sociolog Max Weber påpegede en sammenhæng mellem protestantismen og udviklingen af kapitalismen. Andre mener, at grundstenene til kapitalismen blev lagt meget tidligere af katolske munke

Illustration: Helle Scheffmann
Illustration: Helle Scheffmann.

I det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science kunne man for nylig finde en artikel, hvori økonomiprofessor Alberto Alesina fra Harvard University i USA stiller skarpt på det faktum, at kapitalismen har udviklet sig først og kraftigst i visse dele af verden.

Han kommer med flere bud på, hvorfor udviklingen har været, som den har, og fremhæver blandt andet Den sorte død, pesten, som en af de faktorer, der var med til at give økonomisk fremgang i Vesten, hvorved også kapitalismen udviklede sig. Ræsonnementet er, at udtyndingen af befolkningen skabte større velstand til de cirka to tredjedele af Europas befolkning, der overlevede, hvilket igen førte til større efterspørgsel.

Men denne frygtelige sygdom har dog ikke gjort det alene, mener Alberto Alesina. Også Reformationen og med denne udviklingen af en særlig protestantisk arbejdsmoral spiller ifølge professoren en rolle, ligesom det reformatoriske fokus på den enkeltes bibellæsning gav en større menneskelig kapital. Endelig peger han på de tanker, som den tyske sociolog og økonom Max Weber (1864-1920) gjorde sig om netop religionens rolle i forhold til udviklingen af kapitalismen.

LÆS OGSÅ:
Få teologer i kommunal- og regionalpolitik

Den protestantiske etik og kapitalismens ånd hed det hovedværk af Max Weber, der udkom i 1904, og som sidenhen særligt er blevet kendt for den parallel, som Max Weber trak mellem den kristne protestantisme og udviklingen af kapitalismen i de nordvesteuropæiske lande og USA.

Det var specielt den kristne trosretning calvinismen som Max Weber forbandt med kapitalismen. Inden for calvinismen fandtes nemlig en radikal forståelse af prædestinationslæren, hvor antagelsen var, at Gud på forhånd havde udvalgt dem, der skulle frelses. I og med at ingen vidste, om man var købt eller solgt i forhold til at få skænket Guds nåde, var der risiko for, at man som calvinist blev ramt af følelser af ensomhed og gudsfravær følelser, som man ønskede at befri sig selv for.

Modgiften hed arbejde, idet det kunne få opmærksomheden væk fra de dystre tanker. Det betød så også, at det, hvis man som calvinist oplevede en ulyst til at arbejde, tolkedes som et symptom på, at man ikke var indregnet i Guds frelsesplaner. Derfor knoklede man hårdt og vedholdende, hvilket naturligt nok resulterede i en god indtjening, som blev anset som værende et tegn på frelse.

Som det fremgår af en artikel skrevet af adjungeret professor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet Hans Henrik Bruun i tidsskriftet Herrens Mark, er der god grund til, at kapitalismen særligt er blevet knyttet til calvinismen og ikke til lutherdommen, som jo ellers også vægtede en høj arbejdsmoral. Men opfattelserne af økonomi var vidt forskellige.

Modsat Luther havde Calvin ingen problemer med, at de troende tog renter eller investerede tværtimod. Hvis man ville være fattig, ville det være skadeligt for Guds ry. Dermed ville der altså være en tendens til, at den hårdt arbejdende calvinist hen ad vejen også blev en moderne, rationel kapitalist, skriver han og påpeger også, at Max Weber dog ikke var skråsikker i sin analyse.

Han hævdede ikke, at calvinismen var årsag eller årsagen til den moderne kapitalisme, men kun, at der er elementer i de to, der passer sammen og dermed med rimelighed kan siges at være en del af forklaringen på den moderne kapitalismes opkomst, skriver Hans Henrik Bruun.

Og selvom Weber stræbte efter at vise, hvordan religiøsitet kunne have økonomiske konsekvenser, var han ifølge Hans Henrik Bruun dog ikke interesseret i at erstatte en ensidig materialistisk historieopfattelse med en lige så ensidig åndsbetonet.

Begge er lige mulige, sagde Max Weber. Men historien er lige dårligt tjent med dem begge, fordi de ignorerer de talrige indbyrdes afhængigheder mellem det materielle og det åndelige, skriver Hans Henrik Bruun.

Professor og dr.polit. Niels Kærgård fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet har beskæftiget sig indgående med Max Weber og hans syn på religion og økonomi. Han påpeger, at man, når man beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvorfor netop Nordvesteuropa og Nordamerika er blevet nogle af klodens rigeste nationer, må holde sig for øje, at der ikke findes nogen endelige svar og kun meget løse teorier på området. Meget andet end netop religion kan således have spillet ind på omstændighederne eksempelvis god adgang til havne, teknologiske opfindelser eller et politisk styre med den rette ideologi.

Man ser på, at de kristne normalt er flittige både som følge af en luthersk arbejdsmoral og calvinismens forudbestemmelseslære, og det hæfter man så på den empiri, der viser, at der er mest økonomisk fremgang der, hvor der bor mange protestanter. Men det er langtfra en konsensusteori, og det er et meget usikkert statistisk grundlag, man arbejder ud fra, siger Niels Kærgård og pointerer, at det i bund og grund handler om, hvor meget religion påvirker samfundsudviklingen.

Når det for eksempel er gået os godt i Danmark, Sverige og Norge, skyldes det så, at vi har haft én og samme religion, som tilfældigvis er den luthersk-protestantiske tro, og derved har undgået religiøse konflikter, eller skyldes det i stedet, at vi har haft netop den luthersk-protestantiske tro? Det er spørgsmål, som er meget svære at besvare, siger han og kalder det et statistisk hovedproblem, at det er sammenhængende klumper af lande, der har den samme religion og samtidig også en række andre fællestræk end den fælles religion.

Det havde, påpeger Niels Kærgård, været meget lettere at undersøge religionens betydning, hvis i øvrigt ens lande som Danmark, Norge og Sverige havde haft forskellig religion.

Det er altså meget svært at sige noget sikkert om religionens betydning for samfundsudviklingen. Men det er alligevel slående, at den økonomiske vækst og kapitalismen startede i de protestantiske lande i Nordvesteuropa og Nordamerika, og at velfærdsstater med en stor offentlig sektor er mest udbyggede i de lutheranske skandinaviske lande, siger han.

En anden opfattelse af, hvordan kapitalismen er opstået, har den amerikanske, nulevende religionssociolog Rodney Stark, der har skrevet adskillige bøger om religionens påvirkning på samfundsudviklingen, blandt andre The Rise of Christianity fra 1996. Rodney Stark afviser således Max Webers idé om, at protestantismen var essentiel for kapitalismens fremvækst. I stedet mener han, at kapitalismen allerede udviklede sig århundreder før Reformationen blandt de katolske, innovative munke, der opfandt blandt andet vandhjulet og fiskerilandbruget.

Den amerikanske sociolog lader heller ikke døren stå ret meget på klem for, at andet end kristendommen kan have været katalysator for kapitalismens opståen og udvikling, idet hans overbevisning er, at religiøse faktorer overtrumfer de geografiske. Når kapitalismen bygger på og sværger til fornuften, så er det direkte afledt af kristen teologi, lyder et argument fra Rodney Stark, der også påpeger, at kristen teologi konstant har været i stand til at holde trit med den økonomiske udvikling.

Mens de andre verdensreligioner lagde vægt på mysteriet og intuitionen, tog kristendommen fornuften og logikken til sig som den primære vej til den religiøse sandhed, skriver han blandt andet i sin bog The Victory of Reason fra 2005.

Og måske er der noget om snakken, når Rodney Stark hævder, at det var de katolske munke, der var kapitalismens foregangsmænd. I 2011 forsvarede Jeanet Sinding Bentzen, adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, en ph.d.-afhandling, hvis omdrejningspunkt netop var, hvorfor der er rigdom og vækst i vores del af verden, mens andre lande tynges af fattigdom.

Hun undersøgte blandt andet sammen med tre medforfattere fra Københavns Universitet, om man kunne konkludere, at samfund præget af arbejdsomhed og mådehold allerede inden den industrielle revolution var økonomisk mere succesfulde end andre.

Svaret eller dele af det fandt hun hos de såkaldte cisterciensermunke, en munkeorden, der brød ud fra benediktinerordenen i år 1098, fordi de mente, at benediktinermunkene ikke fulgte Benedikts regel om bøn og arbejde tilstrækkeligt seriøst. Cisterciensermunkene ønskede at arbejde endnu hårdere og leve endnu mere mådeholdent for derigennem at have mere tid til bøn.

At disse udbrydermunke havde en ekstra høj arbejdsmoral, har adskillige historikere op gennem tiden påpeget, ligesom Max Weber faktisk også på et tidspunkt fremhæver munkeordnen som værende særligt arbejdsom og nøjsom. Jeanet Sinding Bentzens opgave var at efterprøve disse teser, som historikere gennem århundreder har skrevet om. Det gjorde hun sammen med sin arbejdsgruppe ved først at zoome ind på England, hvor der findes gode historiske data.

Her kunne vi vise, at de amter, der havde flest cistercienserklostre som andel af det samlede antal klostre, oplevede den største befolkningsvækst, og i tidsperioden før den industrielle revolution er det netop på befolkningsvæksten, man kan måle, hvem der klarer sig bedst. At klare sig bedre økonomisk betød bedre levevilkår og dermed flere overlevende børn, fortæller hun.

Hvis det var rigtigt, at cisterciensermunkene både var mere sparsommelige og arbejdsomme end andre, må det ifølge Jeanet Sinding Bentzen have smittet af på det omkringliggende samfund. For at opklare om det så også var tilfældet, har hun og hendes arbejdsgruppe analyseret nogle af de større europæiske værdiundersøgelser, der laves i dag, hvori der blandt andet spørges ind til, hvilke værdier folk vægter højest, når de skal opdrage deres børn.

Her kunne vi blandt andet se, at mennesker, som i dag bor i områder, hvor der i 12-, 13- og 1400-tallet levede flest cisterciensermunke, oftere end andre påpeger værdier som sparsommelighed og arbejdsmoral som væsentlige, siger Jeanet Sinding Bentzen.

Max Weber påpegede, at det, han kaldte den protestantiske etik (høj arbejdsmoral og nøjsomhed), var med til at grundlægge kapitalismen. Jeanet Sinding Bentzen og hendes arbejdsgruppe finder dog, at munkenes tilstedeværelse påvirkede værdier i dag, selv i områder, der udelukkende er katolske. Hvis værdier som sparsommelighed og arbejdsomhed i virkeligheden kan spores tilbage til så mange år tidligere end calvinismens opståen, så skal den måske ikke kaldes den protestantiske etik, sådan som Max Weber gjorde, påpeger Jeanet Sinding Bentzen.

Så havde Max Weber ret?

Både ja og nej. Han havde ret i, at værdierne var vigtige, men han havde måske ikke ret i, at det havde noget med protestantismen at gøre, siger Jeanet Sinding Bentzen.

En, der ikke mener, at man kan tage kristendommen til indtægt for at have udviklet kapitalismen, er kulturredaktør på dagbladet Politiken Rune Lykkeberg.

Det land i Europa med den højeste vækst er det eneste land i Europa, hvor kristendommen ikke er majoritetskultur, nemlig Tyrkiet. Hvis du ser på resten af verden, har både Kina og Singapore højere vækst end de kristne lande, så koblingen mellem religion og vækstpotentiale forklarer ikke noget, siger han.